Trafiklys giver os et fælles sprog
Et enkelt risikovurderingsværktøj, der beskriver borgerens signaler – og gør det lettere at arbejde med risikobetonet adfærd. Sådan lyder vurderingen af metoden Trafiklys, som de har gode resultater med på botilbuddet Kingstrup
Grøn er borgerens komfortzone med uproblematisk adfærd. Gul er problemzone med begyndende tegn på ubalance og problemadfærd. Og rød er konfliktzone med truende eller voldsom fysisk adfærd.
Vi kender alle de tre farver fra trafikken. Og farverne går igen i risikovurderingsværktøjet Trafiklys, som de har arbejdet med siden 2014 på botilbuddet Kingstrup på Vestfyn. Et højt specialiseret tilbud til borgere over 18 år, der har pådraget sig en ikke-fremadskridende hjerneskade som ung eller voksen.
– Før trafiklyset havde vi meget tavs viden. Når folk spurgte, hvorfor vi gjorde som vi gjorde, så var det svært at formidle. Svaret var ofte, ‘det gør vi bare’. Men nu har vi fået sat ord og struktur på, hvad det er, vi gør – og hvorfor vi gør det, fortæller Linda Ruby Worsøe, idrætspædagog og AMR.
I stedet for, at vi hver især havde hver vores metode til, hvordan vi håndterer en eller anden kritisk situation, så har vi fået skabt nogle rammer om det og noget ensartet i vores tilgang
Lars Dybbro, socialpædagog og TR, Kingstrup
Tydeligt hvad vi gør
Alle borgere på Kingstrup bliver løbende vurderet og skaleret – grøn, gul eller rød – baseret på medarbejderens observationer og iagttagelser ud fra nogle objektive kriterier: Hvad er det helt konkret, jeg kan se? Hvordan kan jeg se eller høre det? Og hvad udløser det af indsats fra personalet?
– I stedet for, at vi hver især havde hver vores metode til, hvordan vi håndterer en eller anden kritisk situation, så har vi fået skabt nogle rammer om det og noget ensartet i vores tilgang. På den måde er det nu tydeligt, hvad det er der gør, at vi skalerer vores borgere i enten grøn, gul eller rød, siger socialpædagog og TR Lars Dybbro.
Trafiklys beskriver borgerens signaler og adfærd, fx sprogbrug, stemmeføring og kropssprog. I et skema noterer man den enkelte borgers typiske adfærd i de forskellige zoner. Under grøn kan der fx stå ‘lytter til musik’. Under gul kan der måske stå ‘søger væk og undgår kontakt’ – mens der under rød kan stå ‘begynder at skælde højlydt ud’.
Ud over borgerens adfærd indeholder modellen også en beskrivelse af den pædagogiske adfærd – dvs. det, medarbejderne kan og skal gøre i forhold til den konkrete borger for at bringe vedkommende tilbage i komfortzonen.
Med nogle borgere kan det være en fordel at lægge hånden på skulderen af dem og sige ‘kom, skal vi ikke gå en tur’. Med andre kan det være en fordel at lave en afledning og måske sige ‘hov – der flyver en flyvemaskine
Lars Dybbro, socialpædagog og TR, Kingstrup
Afledning eller afskærmning
En af hovedopgaverne med Trafiklys-metoden er at skabe ensartethed. Hvis en medarbejder har en særlig god relation til en borger i konfliktsituationer, handler det om at få beskrevet, hvad det er, medarbejderen gør, der fungerer – og så få det ført ind i skemaet.
Det kan fx være strategier til afledning eller afskærmning, fortæller Lars Dybbro.
– Med nogle borgere kan det være en fordel at lægge hånden på skulderen af dem og sige ‘kom, skal vi ikke gå en tur’. Med andre kan det være en fordel at lave en afledning og måske sige ‘hov – der flyver en flyvemaskine, gad vide hvor den skal hen’. Førhen havde vi rigtig mange konflikter, hvor borgerne forsøgte at overfalde personalet, eller hvor medarbejderne skulle fastholde borgerne, for at de ikke skulle overfalde andre. Men på den her måde får man minimeret de voldsomme episoder, siger han.
I dag risikovurderes alle borgere på Kingstrup systematisk med Trafiklyset. Trafiklyset er en del af fagligheden og af det pædagogiske arbejde. Risikovurderingen foretages ikke alene for medarbejdernes sikkerhed, den foretages for at understøtte og skabe bedst mulig trivsel, tryghed og sikkerhed for borgerne, så de mestrer deres hverdag bedst muligt med de evner og potentialer de har.