Ligeløn: En sejr – og så skal vi videre
For første gang nogensinde er der i en OK-aftale afsat en pulje penge øremærket til ligeløn. Det handler om selve princippet og anerkendelsen af problemet, og på den led er det en stor sejr, siger både forsker og Socialpædagogernes næstformand
Det fyldte måske ikke meget i de sidste forhandlingsdages dramatik i Forligsinstitutionen, men de nye OK-aftaler indeholder faktisk et historisk gennembrud: For første gang nogensinde indeholder en overenskomstaftale en pulje med penge, der er øremærket til at gøre noget ved ligelønsproblemet.
I kroner og øre er puljen beskeden, men principielt har den stor værdi. Puljen indeholder 110 mio. kr., der er tiltænkt ansatte i de lavestlønnede fag.
Men når de kalder det både historisk og ser det som en solid sejr, handler det ikke om kroner og øre, men om det principielle nybrud, som puljen udgør, påpeger både Socialpædagogernes næstformand, Verne Pedersen, og arbejdsmarkeds- og ligestillingsforsker Astrid Elkjær Sørensen:
– Det er ikke store summer, men det er et historisk gennembrud, at der sættes penge af til ligeløn, og det kan bane vejen for, at vi kan fortsætte ad det spor ved kommende overenskomstforhandlinger, siger Verne Pedersen.
Også Astrid Elkjær Sørensen, der er, ph.d. i historie og forsker i ligestilling og arbejdsmarked, vurderer, at puljen er et unikt gennembrud på ligelønsfronten. Hun understreger, at det kræver mange flere penge, hvis man reelt skal fjerne uligheden, men anerkendelsen er en stor sejr.
– Jeg tror, at det betyder meget for dem, der arbejder i de kvindedominerede fag, at de får anerkendt, at de i dag ikke får den løn, de fortjener.
– Sejren er langt større end de 110 mio. kr. Det er et historisk skridt. For første gang har man anerkendt fra resten af fagbevægelsens side, at der er denne skævhed. Og når man medgiver, at modparten har en pointe, så er man jo også nødt til at gøre noget ved det, siger Astrid Elkjær Sørensen.
8,9 mio. kr. til socialpædagoger
Ligelønspuljen er på i alt 110 mio. kr. Heraf går 8,9 mio. kr. til socialpædagoger. Alle socialpædagoger i basisstillinger og medhjælpere får del i puljen, både kvinder og mænd.
Lønnen i sig selv
Hun er ellers leveringsdygtig i det nedslående budskab om, at ‘der ikke er nogen dårligere forretning end at tage en pædagoguddannelse’, når hun skal beskrive, hvordan løn og uddannelseslængde hænger sammen.
En pædagoguddannelse bonner nemlig slet ikke ud på lønsedlen som andre uddannelser af samme uddannelseslængde, men derimod i en løn, der er ca. 20 pct. lavere.
Forklaringen skal findes i historien: Pædagogfaget er et kvindedomineret fag, som bærer på et lønefterslæb i forhold til de mandsdominerede fag, som går næsten 50 år tilbage. Dengang, i 1969, betød Tjenestemandsreformen, der blev til ved et lovindgreb, at man etablerede et lønmæssigt hierarki mellem faggrupperne, hvor kvindefagene – omsorgsfag, som fx pædagoger og sygeplejersker – blev placeret nederst i hierarkiet, hvor de lønmæssigt har befundet sig siden.
Indplaceringen på bunden af lønskalaen bundede i en forestilling om, at omsorgsarbejde var en husmoderting – noget, som kvinder kunne i kraft af deres kvindelighed, og som ikke krævede særlige kompetencer. Desuden var kvinder typisk ikke forsørgere, det var deres mænd, og derfor var der ingen grund til at give mere end lidt lommepenge, forklarer Astrid Elkjær Sørensen:
– Forestillingen var, at faget bar lønnen i sig selv – det var en omsorgs- og kærlighedsgerning, som kvinder nu varetog i offentligt regi på samme vis, som de gjorde derhjemme.
Skønt argumenterne ikke holder vand i dag, hvor gamle fordomme er lagt i graven, kvinder er blevet selvforsørgere i stor stil, og pædagoguddannelsen er blevet udbygget til en professionsbachelor, har det ikke rigtig battet på lønniveauet.
Stort arbejde forude
Men i de netop afsluttede overenskomstforhandlinger lykkedes det altså at få anerkendt problemet og få afsat en pulje penge til at tage hul på arbejdet med at rette op på den ulige løn.
Selvom den nye ligelønspulje er værd at fejre, er kampen hverken helt eller halvt i mål, understreger både Astrid Elkjær Sørensen og Verne Pedersen.
Det udgør i den sammenhæng fx i sig selv et problem, at man på det offentlige område forhandler procentuelle lønstigninger. Det medfører, at jo højere løn, man har i forvejen, jo større bliver den lønstigning, man får ud af OK-forliget – og det er dermed med til at øge afstanden mellem de højest- og lavestlønnede.
Skal man ændre på det, er der ifølge Astrid Elkjær Sørensen to ting at gøre:
Forbundene for de lavtlønnede kan vride armen om på den øvrige fagbevægelse og få dem til at rette op på skævheden ved at sætte flere penge af til kvindefagene. Det er dog ikke en let opgave.
– Det kræver jo, at de andre faggrupper er med på det og klar til selv at udvise løntilbageholdenhed. Men da de andre faggrupper i det offentlige heller ikke er særligt højt lønnet i forhold til de private, kan det være svært at komme hjem til medlemmerne med meldingen om, at ‘vi gav os af solidaritet’, siger Astrid Elkjær Sørensen.
Ligeløn og ligestilling er de små skridts politik. Det er vores ansvar sammen med arbejdsgiverne og politikerne på Christiansborg at gøre noget ved problemet. Jeg er meget stolt af det historiske skridt, vi nu har taget, og tror på, at det har åbnet døre for nye landvindinger
Verne Pedersen, næstformand, Socialpædagogerne
De små skridts politik
Alternativt skal Christiansborg til lommerne, men det vil være et brud på den danske model.
– Folketinget kan beslutte at sætte nogle ekstra lønmidler af, fx 5 mia. kr. øremærket kvindedominerede fag, siger Astrid Elkjær Sørensen.
Hun fortæller om et fortilfælde fra Finland, hvor en benhård faglig kamp i 2007 gav sygeplejerskerne et gevaldigt lønløft på omkring 23 pct. i ét hug. Sygeplejerskerne var som faggruppe særlig hårdt ramt af lav løn. Efter en konflikt og et regeringsindgreb gik alle sygeplejerskerne i overenskomststridig strejke, og 12.800 sygeplejersker indgav en kollektiv opsigelse. Det fik regeringen til at finde en stor pose penge frem.
Den model ser Verne Pedersen ikke som vejen frem. Hun tror på at forfølge det spor, der nu er lagt.
– Ligeløn og ligestilling er de små skridts politik. Det er vores ansvar sammen med arbejdsgiverne og politikerne på Christiansborg at gøre noget ved problemet. Jeg er meget stolt af det historiske skridt, vi nu har taget, og tror på, at det har åbnet døre for nye landvindinger, siger Verne Petersen.
Både forskeren og fagforeningskvinden tror på, at den store kamp ligger i, at arbejdet i omsorgsfagene anerkendes som lige så værdifuldt som de mandedominerede fag. På den led kan OK 2018 være det første vigtige ryk.