icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Benny_2_farve_1128x600.jpg
Socialpædagogerne mener

På vej mod strafferetligt parallelsystem for børn

Med dagens politiske aftale om ungdomskriminalitet er vi rykket et skridt den forkerte vej. 10-årige børn hører ikke hjemme foran en dommer.

Regeringen har i dag præsenteret politisk aftale med en række initiativer for at bekæmpe ungdomskriminalitet. Og det er – sagt med en kliche – en temmelig blandet buket. Selvom ungdomskriminaliteten falder år efter år, er vi enige med regeringen i, at ungdomskriminalitet skal bekæmpes. Her mener vi, at det vigtigste arbejde er, at vi får stoppet fødekæden. Vi skal have stoppet, at børnene overhovedet når dertil, og der gør vi ved at forebygge, forklarer Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne. Desværre ser han i dagens udspil et større fokus på indsatser efter kriminalitet og ballade – end før.

”Det løser simpelthen ikke noget som helst, at vi havner der, hvor vi kan lade politiet hente en 10- årig dreng og sætte ham for en nævn og en dommer, der er forankret i en ny ungekriminalforsorg. Når børn på 10 år begår kriminalitet, så er det fordi, der er andre ting galt i familien, skolen eller omgangskredsen. Det er en samlet social indsats, der er brug for. Og der er mest af alt brug for, at vi starter indsats i det sociale hjørne af spillepladen,” siger han.

Formanden spejder i aftalen langt efter fagligt funderede, virkningsfulde indsatser, som forhindrer, at børn når dertil. Derimod indeholder aftalen en stærk aftale omkring, hvad der skal ske, når børnene begår overtrædelser.

”Børn ned til 10 år placeres nu i et strafferetsligt parallelsystem, hvor de risikerer stemplet “kriminel” i panden, før de overhovedet er kommet ud af livets startboks. En symbolsk straks-reaktion som at vaske en brandbil hjælper intet på den potentielle målgruppe, som ofte har psykisk lidelse og forældre uden mange ressourcer,” siger han.

Han glæder sig dog over, at politikerne i den endelige aftale har lyttet til Socialpædagogernes ønske om mere socialfaglig viden i det kommende ungdomskriminalitetsnævn. Det er nemlig besluttet, at dommeren skal efteruddannes til at håndtere sager med de yngste børn – og at der skal en børnesagkyndig med til sager om børn fra 10-14 år. Han hæfter sig også ved, at indsatsen - efter ungdomskriminalitetsnævnets sanktion - placeres hos kommunerne, selvom han er skeptisk overfor den konstruktion, at kommunen skal være udførerled på en sanktion pålagt af et nævn. Det er kommunerne, der skal levere langt det meste af den indsats, som skal til for at bringe de unge på ret kurs – lige fra skolegang og fritidstilbud til behandling og anbringelse. Socialpædagogerne vil holde nøje øje med den nyoprettede ungekriminalforsorg, som skal være en overmyndighed over for kommunerne. Det er vigtigt at huske, at det er hos kommunerne, at den faglige viden, der kan flytte børnene ud af den kriminelle løbebane, ligger. Derfor bør kommunerne spille en afgørende rolle i alle opfølgende tiltag efter ungdomskriminalitetsnævnets sanktion.

”Selvfølgelig skal det have konsekvenser, når man begår kriminalitet. Men vi skal efterfølgende give mulighed for at vælge kriminaliteten fra – med metoder, der virker. Vi taler om børn og unge, som har meget lidt at miste. Børn og unge, der er ”røget ud over kanten”. Vi skal have dem tilbage i fællesskabet,” siger Benny Andersen.

Aftalen indeholder også mulighed for øget magtanvendelse på døgninstitutioner. Politikerne vil ensrette praksis på tværs af alle institutioner, så det ikke er op til den enkelte institution at afgøre, hvad man vil gøre brug af.

”Det er jo nærmest med til at sende de børn ud i en kriminel løbebane – altså det stik modsatte af få dem ud af fødekæden. Vi burde i stedet arbejde for færre magtanvendelser og et stærkere fokus på den rette socialpædagogiske indsats og nok faglighed på institutionerne,” siger Benny Andersen.