icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
udviklingshæmmet_sølund.jpg
handicap

Klarere regler om magtanvendelser

Ny politisk aftale udvider beføjelserne og skaber fremover større klarhed over, hvornår og hvordan personale på botilbud må gribe ind med magtanvendelser overfor borgerne med psykiske handicap

Er det et overgreb, når man låser døren for at forhindre, at en udviklingshæmmet borger forlader sin bolig med risiko for at udsætte sig selv for fare - eller er det derimod omsorgssvigt, når man ikke gør? Det spørgsmål har ført til heftig debat de seneste år, for i arbejdet med mennesker med psykisk handicap er det ofte uklart for personalet, hvad de må gøre som led i varetagelsen af den almindelige omsorg og hvornår der er tale om et indgreb i selvbestemmelsesretten.

På den baggrund har Folketingets partier, på nær Enhedslisten, i sidste uge indgået en ny aftale om en revision af reglerne for magtanvendelse overfor voksne med nedsat psykisk funktionsevne. En aftale, som gør det mere klart, hvad man må og kan.

– Der er skabt klarere og mere gennemskuelige regler for personalet, hvilket er med til at sikre, at der ikke bliver lavet ulovlige magtanvendelser i hverdagen. Det styrker borgernes retssikkerhed og er med til at give tryghed og et bedre arbejdsmiljø for vores medlemmer.

Marie Sonne, Socialpædagogernes næstformand

Der er brug for at få reglerne ændret, så personalet har de bedst mulige rammer for at iværksætte de indsatser, som er nødvendige for at sikre omsorgen over for de borgere, som de har ansvaret for at passe på, lyder det i aftalen.  Samtidig understreges det, at magtanvendelser aldrig må erstatte socialpædagogiske indsatser og kun må bruges som en sidste udvej.

Faglighed i centrum
Socialpædagogerne er positivt stemt overfor de nye regler.

– Der er skabt klarere og mere gennemskuelige regler for personalet, hvilket er med til at sikre, at der ikke bliver lavet ulovlige magtanvendelser i hverdagen. Det styrker borgernes retssikkerhed og er med til at give tryghed og et bedre arbejdsmiljø for vores medlemmer, siger Socialpædagogernes næstformand Marie Sonne.

Hvad låste døre angår, er der med aftalen fundet en løsning, hvor det bliver muligt at anvende lås på fx en altandør eller havelåge i tilfælde, hvor borgeren er i risiko for at udsætte sig selv for fare – på den betingelse, at der altid skal være mindst en ulåst dør i borgerens bolig. Det er ifølge Socialpædagogerne en fin løsning, som skaber klarhed og tryghed for alle parter.  Men det er stadig helt afgørende, at der er den rette faglighed til stede - og at der er nok af den, understreger Marie Sonne:

– Det er en glidebane at tale om magtanvendelse isoleret set. For magtanvendelse – og også de nye tiltag – giver kun mening i sammenhæng med en socialpædagogisk faglighed og indsats.  Ellers risikerer vi, at det bliver ’redskabet’.

Udvidede beføjelser
Som noget nyt har personalet lov til akut at fastholde/tilbageholde en borger eller føre ham eller hende tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum, hvis borgeren gennem sin adfærd er til fare for sig selv eller andre. I dag kan disse indgreb kun bruges efter forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen og kun, hvis der er risiko for væsentlig personskade. Sådanne indgreb skal også fremover registreres og indberettes direkte til kommunalbestyrelsen og socialtilsynet.

Desuden bliver det lovligt for personalet kortvarigt at fastholde en beboer i en personlig hygiejnesituation.

Tryghedsskabende teknologi
Aftalen åbner også mulighed for, at personalet i højere grad end i dag kan bruge velfærdsteknologi som fx GPS og sensorgulve, som kan registrere hvis en borger er faldet – eller lignende udstyr, som kan hjælpe med at sikre beboernes tryghed.

– Det er vi positive overfor. Men der kan også være etiske problemstillinger forbundet med nogle af de velfærdsteknologiske løsninger. Derfor er vi glade for, at der bliver nedsat et nationalt råd for tryghedsskabende velfærdsteknologi, der skal tage de etiske drøftelser og komme med konkrete anbefalinger, siger Marie Sonne.

Bekymring for demensområdet
Som led i aftalen ændres der også på reglerne for mennesker med demens på plejehjem. Aftalepartierne er enige om, at omsorgspligten over for disse borgere også indebærer, at personalet om nødvendigt skal kunne gribe ind i den enkeltes selvbestemmelsesret, hvis det ikke er muligt at sikre borgerens omsorg, værdighed og tryghed ved hjælp af socialpædagogiske indsatser. Hvis en dement borger eksempelvis forvilder sig ud i vinterkulden uden sko og overtøj på, får personalet nu mulighed for at føre den pågældende tilbage til boligen.

Socialpædagogerne er imidlertid bekymrede for udviklingen på demensområdet:

– Der er stor fare for, at det her bliver en glidebane. Inden for demensområdet er der helt klart behov for mere socialpædagogisk faglighed som bidrag og supplement til den tværfaglige indsats. Den socialpædagogiske faglighed er en af forudsætningerne for, at de her nye regler kommer til at virke efter hensigten, siger Verne Pedersen, næstformand i Socialpædagogerne med ansvar for demensområdet.

Lovforslag kommer senere
Der er ikke tale om ny lov endnu, men en politisk enighed om, hvad en revision af de eksisterende magtanvendelsesregler skal indeholde. Det egentlige lovforslag forventes at komme om et halvt års tid.

Læs aftalen her: Aftale om revision af reglerne om magtanvendelse på handicapområdet

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Voksenhandicap­området, Forbundsnyheder, Magtanvendelse, Artikelsamlinger