Hjemrejseydelse bremser Joys arbejde
Som bostøtte for psykisk sårbare flygtninge kommer Joy McPhillips tæt på de mennesker, der mister penge som følge af finansloven. Nedsættelsen af ydelsen til flygtninge kommer også til at gå ud over hendes socialpædagogiske arbejde
Én blev tortureret og skjuler nu foden med den manglende tå under en sort strømpe. En anden har svært ved at sove, fordi han tænker på de bombefly, der dræbte hans familie. Som bostøtte for psykisk sårbare flygtninge kommer socialpædagog Joy McPhillips tæt på mennesker, der er kommet til Danmark som følge af kriges rædsler. (Læs mere i artiklen ’Joy er den røde tråd'.)
Og da hun på TV hørte om den netop vedtagne finanslov, berørte det hende meget. Et af elementerne går på en beskæring af det, der i dag hedder integrationsydelse, og som i fremtiden skifter navn til ’selvforsørgelses-, hjemrejse- og overgangsydelse.’ En beskæring, der betyder, at enlige forsørgere mister 2000 kr. om måneden, mens par mister 1000 kr. pr. person.
- De mennesker, jeg møder gennem mit arbejde, er i forvejen så pressede økonomisk, at jeg har svært ved at se, hvordan det skal lade sig gøre at skære yderligere. De er fx allerede nu rigtig gode til at gå efter tilbud, når de køber mad, siger Joy McPhillips.
Mens en kontanthjælpsmodtager over 30 år med børn i dag får 14.993 kr. om måneden før skat, får en enlig forælder på integrationsydelse i dag 11.993 kr., og det er det beløb, der fremover skal skæres ned til 9.993 kr.
- Og så får en enlig flygtningeforælder med børn jo 5.000 kr. mindre end på kontanthjælp, siger Joy McPhillips.
En socialpædagogisk udfordring
Joy McPhillips er først og fremmest ked af finansloven på vegne af de mennesker, der rammes af lavere ydelser, men hun er også ærgerlig over, at det kommer til at hæmme hendes socialpædagogiske arbejde.
- Som bostøtter er det vores kerneopgave at sætte fokus på den mentale sundhed, men allerede i dag er vi nødt til at bruge meget energi på at hjælpe med praktiske opgaver, der knytter sig til dårlig økonomi. Fx er vi nødt til at bruge rigtig meget tid på at hjælpe med at ansøge om ekstra tilskud til medicin, hvis borgerne ikke har råd til at betale den – og heller ikke kan klare sig uden. Og allerede nu ender mange alligevel med at få afslag. Jeg kan forestille mig, at der fremover kommer til at gå endnu mere tid med den slags opgaver, siger Joy McPhillips.
Som et konkret eksempel på et dilemma nævner hun borgere, der på grund af posttraumatisk stress får ordineret antidepressiver.
- Og hvis det fx koster et par hundrede kr. om måneden, kan belastningen ved at undvære de penge, nogle gange næsten være større end belastningen ved ikke at få medicinen, siger hun.
Andre elementer i finansloven
Afskaffelse af satspuljen
100 mio. kr. til psykiatri
En mia. til udsatte børn og unge
Hverken mere eller mindre til Arbejdstilsynet
Læs mere i artiklen '5 vigtige elementer i finansloven.'
Tager energi
Joy Mc Phillips vil gerne sætte mere fokus på sammenhængen mellem fysisk og psykisk sundhed, så posttraumatiserede flygtninge undervises i betydningen af sunde vaner, kost og motion.
- Men det bliver formentlig endnu sværere at arbejde med den slags, når borgerne bliver endnu mere presset økonomisk. For det er svært at have overskud til ændringer i hverdagen, hvis man er helt stresset over at have for få penge til huslejen, siger Joy Mc Phillips.
I dag arbejder hun også meget med at hjælpe de posttraumatiserede flygtninge med at finde en mening med tilværelsen, og i den forbindelse er ændringen af navnet på ’integrationsydelsen’ også et socialpædagogisk benspænd.
- Det er et helt andet signal at tale om en ’hjemrejseydelse’ end en ’integrationsydelse,’ og det får konkret betydning i mit arbejde. Jeg plejer at gøre meget ud af at sige, at der nok skal være en plads til dig i samfundet - også selv om det måske bliver i en form for beskyttet beskæftigelse. Men det bliver sværere at komme igennem med budskabet, når der samtidig sendes et signal om, at borgeren egentlig ikke hører til og bare skal rejse hjem.
Selv om Joy Mc Phillips er bostøtte for voksne og ikke direkte arbejder med børnene, er hun også bekymret for, at den dårligere økonomi skal ramme dem.
- Allerede i dag kan jeg se, at økonomien går ud over børnene. Både fordi de ikke kan få de samme ting og oplevelser som deres jævnaldrende, men også fordi den dårlige økonomi presser deres forældre mentalt.
Allerede i dag kan jeg se, at den dårlige økonomi går ud over børnene.
Joy Mc Phillips, socialpædagog.