Tre vigtige punkter i nyt ledelsesudspil
Regeringen offentliggjorde i forrige uge et ledelsesudspil med en række initiativer, der tilsammen skal styrke den offentlige ledelse. Socialpædagogernes næstformand fremhæver her tre punkter, der kan gøre en forskel for socialpædagogiske ledere
– Ledelse spiller en helt central rolle på enhver arbejdsplads. Dygtige og engagerede ledere, der fx giver medarbejderne plads til at bruge deres faglighed og inddrager dem i tilrettelæggelsen af opgaverne, skaber ofte de bedste resultater og gode arbejdspladser med høj trivsel.
Sådan lød ordene fra innovationsminister Sophie Løhde(V), da regeringen i forrige uge offentliggjorde en ny reform, der gennem 27 initiativer og 22 anbefalinger skal sikre bedre ledelse på offentlige arbejdspladser.
Socialpædagogernes næstformand Verne Pedersen deler her sine tanker om tre af udspillets initiativer og deres betydning for socialpædagogiske ledere.
Fornuftigt med et eftersyn af de offentlige lederuddannelser
Regeringen vil invitere KL og Danske Regioner til at gennemføre et systematisk eftersyn af de offentligt godkendte lederuddannelser, som skal danne grundlag for ændringer af og evt. udvikling af nye offentlige lederuddannelser.
-God offentlig ledelse skal følge med tiden, og det kræver, at lederne får mulighed for at opkvalificere sig med den nyeste og mest kvalificerede viden. Derfor er det en god ide med et eftersyn af lederuddannelserne. Mange af vores medlemmer har meget efteruddannelse bag sig, men det er vigtigt, at vi får undersøgt, om de enkelte uddannelser nu også sikrer de bedste muligheder for kompetenceudvikling. Derfor skal de faglige organisationer inddrages i dette arbejde, så vi kan få afdækket vores ledermedlemmers behov.
-Og når vi taler om ledernes mulighed for uddannelse, er det også centralt, at vi får bedre uddannelsesmuligheder til de ledere, der ønsker at uddanne sig i psykisk arbejdsmiljø, da vi ved, at behovet er der.
Landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelser skal udføres med omtanke
Anvendelsen af nationale brugertilfredshedsundersøgelser på institutionsniveau skal udbredes langt mere systematisk. Fx på genoptræningsområdet og inden for misbrugsbehandling. Det skal bl.a. sikre, at flere ledere kan træffe beslutninger på baggrund af deres viden om borgernes tilfredshed.
-Det er positivt, at man vil sikre en solid lederinformation ved hjælp af brugertilfredshedsundersøgelser, men det er vigtigt, at den slags undersøgelser laves på en måde, så de er brugbare efterfølgende. For en undersøgelse af brugernes tilfredshed bør sættes op imod rammerne for det arbejde, der bliver lavet, mener Verne Pedersen.
- Fx kan en undersøgelse, der vidner om en lav brugertilfredshed sjældent kun forklares ud fra spørgsmålet om god eller dårlig ledelse. Den skal også vurderes ud fra de strukturelle vilkår, den enkelte institution er underlagt. For leder man en arbejdsplads, der har været udsat for massive nedskæringer, kan det være svært at skabe helt fantastiske vilkår for brugerne, lige meget hvor dygtig en leder man er. En god leder kan med andre ord ikke være en erstatning for manglende ressourcer. Og det skal den enkelte leder – og politikerne – huske, før man begynder at måle brugernes tilfredshed.
Nedbringelse af sygefravær må ikke blive et mål i sig selv
Med en fællesoffentlig indsats, vil regeringen nedbringe sygefraværet i den offentlige sektor. Konkret afsætter de 100 mio. kr. til en særlig indsats de steder, hvor udfordringerne med sygefravær er størst, eller hvor arbejdsmiljøet er særligt belastet. Der afsættes desuden 45 mio. kr. til at udvikle ledelsesinformationsværktøjer og videnspakker samt til at nedsætte et rejsehold, som kan tage rundt i landet for at rådgive arbejdspladser med særligt højt sygefravær.
-Det er en god ide at arbejde for at nedsætte sygefraværet, og det kan oplagt også komme socialpædagogiske arbejdspladser til gode. Derfor hilser jeg det velkomment, at man afsætter midler til en forbedring af arbejdsmiljøet. For vi ved desværre fra flere undersøgelser, at arbejdsmiljøet er en reel og vedvarende udfordring på mange socialpædagogiske arbejdspladser.
-Men det er vigtigt, at nedbringelsen af sygefravær ikke bliver et mål i sig selv. Ved hvert enkelt tilfælde er man nødt til at spørge sig selv, hvad et højt sygefravær er udtryk for. Hvis det fx skyldes mangel på hænder som følge af nedskæringer eller problemer med uuddannet arbejdskraft, så er det de områder, man skal handle på.
Læs også: ”Formand om udspil: Ledelse gør det ikke alene”.
Læs mere om regeringens reformudspil på Folketingets hjemmeside.