icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
janej.jpg
DILEMMA

Dilemma: Må man holde kontakten?

Socialpædagoger kommer ofte tæt på borgeres liv og inderste tanker. Derfor kan det være nærliggende at bevare kontakten, hvis man skifter arbejde. For er det ikke brutalt at bryde kontakten til et sårbart menneske så pludseligt? Eller er det uforsvarligt at veksle en professionel relation til en personlig? Ninna Molin og Christian Mattsson ser forskelligt på sagen

JA
Ninna Molin, socialpædagog på Åmosen i Hillerød, et botilbud for voksne udviklingshæmmede med sidediagnoser:

'Jeg arbejdede i et års tid på et behandlingstilbud for autistiske børn og unge, hvor jeg fik tæt kontakt til en dreng, der desværre ikke blev ordentligt set på stedet. Da jeg stoppede, følte jeg, at jeg svigtede ham, hvis jeg cuttede kontakten. Derfor forsøgte jeg at etablere en ledsagerordning med hans forældres opbakning. Men det afviste kommunen med argumentet om, at institutionen skulle dække hans behov. Så jeg tog i stedet initiativ til, at vi kunne ses privat en gang om måneden. Det har vi gjort i et halvt år nu, selvom min tidligere leder er imod det. For mig er de månedlige møder og gåture meningsfulde, da jeg kan se, at de betyder alverden for ham. Desuden er det en styrke, at jeg kender ham indgående, og jeg behøver ikke bekymre mig for, om jeg træder ud over min faglighed, da jeg ikke arbejder professionelt med ham længere. Det er altså en klar fordel, at magtforholdet er taget ud af ligningen. Så hvis det gør en positiv forskel for borgeren, er det i orden at følge sin samvittighed og holde kontakten.'

NEJ
Christian Mattsson, socialpædagog på Trinbrættet i Esbjerg, et botilbud for psykisk sårbare borgere med bl.a. misbrugsproblemer:

'Vi skal være varsomme med at gøre relationsarbejde personligt og privat. For socialpædagoger er relationer et fagligt værktøj, vi bruger professionelt for at flytte borgere fra ét punkt til et andet. Hvis en faglig relation bliver personlig, mudrer du grænserne for, hvornår du arbejder relationsfagligt. Da jeg under uddannelsen afsluttede en praktik, spurgte et par borgere, om vi skulle være Facebook-venner. Det måtte jeg takke nej til, og selvom det var svært, var det det rigtige at gøre, hvis jeg skulle hjælpe dem videre i livet. For jeg frygter, at man ubevidst fastholder borgere i gamle mønstre og stigmatiserende selvforståelser, hvis man bevarer kontakten. Det er en illusion at tro, at man kan gøre en tidligere professionel relation 100 pct. personlig. Det vil altid være et ulige forhold, når du har en dyb viden om borgeren, som vedkommende ikke har om dig. Om du vil det eller ej, bærer du magtforholdet videre, og det gavner ingen. Du risikerer derimod at skævvride dine tidligere kollegers arbejde med borgeren.'

Meningsfuld medmenneskelighed

  • Kan gøre en positiv forskel i borgerens liv
  • Gør en personlig relation mulig

Mudrer de faglige grænser

  • Risikerer at spænde ben for tidligere kollegers arbejde
  • Relationen vil altid være ulige

Står du i et fagligt dilemma, så skriv til: nyhedsrum@sl.dk

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Etik, Socialpædagogisk praksis