Pulsen på ledernes arbejdsmiljø
Stress og dokumentationskrav fylder for meget i hverdagen, viser Socialpædagogernes arbejdsmiljøundersøgelse blandt ledere. Men 80 pct. mener, at der er de rigtige faglige kompetencer på arbejdspladsen - og 90 pct. at TRIO-samarbejdet fungerer
’At have fokus på kerneopgaven og sikre borgerne det bedste tilbud’ - det er det allervigtigste element, når man spørger socialpædagogiske ledere og mellemledere om, hvad der motiverer dem til at blive ledere. Og lige efter på listen af de væsentligste motivationsfaktorer kommer ’at sikre en god arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø’.
Det fremgår af en ny arbejdsmiljøundersøgelse, som Socialpædagogerne har gennemført blandt socialpædagogiske ledere og mellemledere i foråret 2020.
Som en af deltagerne udtrykker det i undersøgelsen: ’Jeg er visionær på vores område. Jeg ønsker både en god arbejdsplads for vores ansatte - og at gøre en forskel for borgerne’.
En anden beskriver sin motivation således: ’Et godt arbejdsmiljø er forudsætningen for at sikre borgerne en god tilværelse’.
Arbejdsmiljøundersøgelsen blandt ledere
Der er masser af tal, viden, fakta og læring at hente i Socialpædagogernes arbejdsmiljøundersøgelse blandt ledere og mellemledere - og du kan se den samlede undersøgelse på sl.dk/om-os/udgivelser.
Her finder du også forbundets samlede arbejdsmiljøundersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø, som også er fra i år.
Tillid og samarbejde
I alt har knap 500 medlemmer af Socialpædagogernes ledersektion deltaget i undersøgelsen, der følger op på en tilsvarende undersøgelse i 2017 for at se, hvordan ledernes arbejdsmiljø har udviklet sig i de forløbne tre år.
Og det ser positivt ud på flere fronter. Således oplever lederne væsentlig højere grad af tillid og samarbejde på arbejdspladsen end medarbejderne - og hele 84 pct. af respondenterne bakker op om, at et velfungerende TRIO-samarbejde mellem leder, TR og AMR er afgørende for at sikre et godt arbejdsmiljø. Det er næsten en fordobling i antallet, der er enige i det udsagn i forhold til i 2017.
Et andet positivt element i undersøgelsen er, at 83 pct. vurderer, at der overordnet er et godt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Over 70 pct. oplever, at arbejdet giver dem selvtillid og arbejdsglæde - og knap ni ud af ti ledere svarer, at de har mulighed for daglig eller ugentlig intern sparring på arbejdspladsen.
Plads til forbedring
Men arbejdsmiljøundersøgelsen afslører også flere områder med plads til forbedringer. Fx svarer 73 pct., at antallet af dokumentationskrav er stigende - det tal lå på 63 pct. i 2017. Samtidig oplever dobbelt så mange, at der indsamles unødig dokumentation - 25 pct. i 2020 mod 13 pct. i 2017.
Og når det gælder det psykiske arbejdsmiljø, svarer knap hver anden i undersøgelsen, at de har oplevet ubehagelig stress i nogen til meget høj grad inden for de seneste fire uger - og ca. 20 pct. angiver, at de kun i ringe grad eller slet ikke oplever balance mellem krav og ressourcer.
Der er også fortsat udfordringer med at få skabt balance mellem arbejdsliv og privatliv. 63 pct. ser det som en af de vigtigste opgaver at være tilgængelige, når der er brug for det - men samtidig oplever tre ud af fire, at det i et eller andet omfang er en belastning at skulle være til rådighed. Fx svarer 48 pct. mod 41 pct. i 2017, at de oplever det som et problem, at arbejdet tager tid fra deres privatliv.
Det mener Socialpædagogerne
Vi har stillet forbundsnæstformand Verne Pedersen tre spørgsmål om den nye arbejdsmiljøundersøgelse blandt socialpædagogiske ledere og mellemledere:
1) Hvad er du mest positivt overrasket over i undersøgelsen?
Jeg synes det er positivt, at undersøgelsen tydeligt viser, at vi har nogle ledere, som er så dedikerede til kerneopgaven - og samtidig så fokuserede på medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljøet. Den tilgang og det engagement smitter jo af på den måde, man er leder på, og jeg kan kun sige, at jeg er stolt over at repræsentere en medlemsgruppe, som på den måde er dedikeret til hele opgaven.
2) Hvad er du mest bekymret over?
Her vil jeg fremhæve to ting: Mange ledere nævner i undersøgelsen, at de er udfordrede på, at deres arbejdstid skrider, fordi de skal stå til rådighed hele tiden. Her er det vigtigt at sikre, at vores ledere også har nogle arbejdsgivere over dem, som har fokus på de rammer, de er ledere under - og sørger for, at lederne også bliver sparret, superviseret og fagligt udviklet.
Den anden ting, der bekymrer mig, er, at flere ledere peger på, at dokumentationskravene vokser. Vi har jo altid haft den tilgang til dokumentation, at det er nødvendigt og til gavn for både borgerne og indsatserne, fordi det en mulighed for at følge med i, om du gør det, du skal, om det virker - og om du udvikler på det. Men vores ledere peger på, at der kommer flere og flere krav, der ikke giver mening for opgaven. Og det er noget, vi skal have fokus på.
3) Hvad skal der ske nu?
Når det handler om det sidste, jeg nævnte - de stigende dokumentationskrav, kan jeg sige, at regeringen har en Nærhedsreform er på vej. Og den går jo bl.a. netop ud på at forenkle regelstyring og minimere dokumentationskrav, der ikke giver mening. Det arbejde er vi involveret i bl.a. i samspil med FH.
Herudover er arbejdsmiljø et af de bærende temaer på Socialpædagogernes kommende kongres, hvor det vil være helt naturligt, at også ledernes arbejdsmiljø kommer i fokus. Og samtidig vil ledernes vilkår og herunder arbejdstiden også blive et fokuspunkt på vores møder i lederlandsudvalget.