icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Stressvejledning-web.gif
Medlemstilbud

Hjælp til dig, som føler dig stresset

1. oktober ser et nyt medlemstilbud dagens lys. Medlemmer, som oplever tegn på stress, tilbydes råd og vejledning fra en faglig konsulent i Socialpædagogerne, som har gennemført et stressvejlederforløb

Oplever du problemer med stress, og har du behov for at få et overblik over din situation og dine handlemuligheder? Pr. 1. oktober har du som medlem af Socialpædagogerne mulighed for at få råd og vejledning i en stressvejledningssamtale med en faglig konsulent, som har gennemført et stressvejlederforløb.

I samtalen, som naturligvis er anonym, vil konsulenten tage afsæt i din aktuelle situation og dine udfordringer.

Det er de enkelte kredse, der står for stressvejledningstilbuddet. Derfor skal medlemmer, som har brug for hjælp, kontakte deres lokale kreds og få en aftale om en stressvejledningssamtale med den uddannede konsulent.

Moderat stress

Det nye stressvejledningstilbud er målrettet medlemmer, som har behov for en forebyggende indsats eller oplever moderat stress. Hvis stressniveauet er meget højt, anbefales det altid, at medlemmet kontakter egen læge. Tilbuddet om en stressvejledningssamtale kan således ikke erstatte et decideret stressbehandlingsforløb.

Læs mere om stress og om det nye medlemstilbud.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Arbejdsmiljø, Forbundsnyheder, Forbund og a-kasse