icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Baggrund_Allan_Holmgren_1128x600.png
Narrativ praksis

5 råd til at arbejde med narrativ praksis

Hvordan kan du bruge din faglighed til at vende et menneskes negative selvfortællinger til nye perspektiver på livet? I denne artikel om narrativ praksis får du Allan Holmgrens fem indgange til at arbejde med det narrative

Sårbare børn, unge og voksne bærer ofte på stærke negative fortællinger om sig selv og deres plads i verden. Det kan være en fortælling om, at vold og vrede er de eneste reaktioner, man kender. Narrativ praksis hjælper med at ændre de negative fortællinger og skabe mening for den enkelte.

Lyt til Socialpædagogernes faglige podcast om Narrativ praksis

Allan Holmgren er magister i psykologi og stifter af DISPUK, og har i mange år arbejdet med og undervist i narrativ praksis. Her giver han fem råd til at arbejde narrativt:

  1. Den nye livshistorie

    Det er afgørende, at barnet, den unge eller den voksne får lejlighed til at fortælle deres historie. Som socialpædagog skal du finde frem til, hvad der har værdi for den enkelte og bruge det til at opbygge et nyt positivt narrativ som fx ’at være en god ven’. Det kan tage lang tid at føle den tryghed, der er nødvendig for at kunne formulere sig positivt om sig selv. Men grundlaget i narrativ praksis er, at der altid kan fortælles opbyggelige og positive historier. Det er godt ikke socialpædagogen, der skal fortælle dem - det skal derimod barnet, den unge eller den voksne.

  2. De gode minder kan skabe grobund for et nyt narrativ

    De fleste har haft gode relationer eller steder, hvor de har følt sig velkomne og følt en form for frihed. De steder er vigtige for den narrative praksis. Stil spørgsmål som: ’Hvad blev grundlagt der?’. ’Hvad kunne du dér, som du ikke kunne derhjemme?’. Eller ’Hvilken forskel gjorde det for dig?’ På den måde er narrativ praksis med til at sige, at der kan fortælles andre historier om mennesker og deres liv, så vi hjælper mennesker med at kigge på andet end de negative identitetskonklusioner.
  3. Den hårde facade er et forsvar

    Aggressivitet handler om skam. Mange af de mennesker, som socialpædagoger arbejder med, er styret af aggressivitet, fordi det er det eneste, de kender. Det er vigtigt, at man forholder sig nysgerrig og spørger ’hvad skete der?’ i stedet for at skælde ud og blive vred i konfliktsituationer.

  4. Eksternalisering: Hold de negative følelser ud i strakt arm

    Eksternalisering af følelser og problemer er afgørende i narrativ praksis. Det er fx ikke barnet, der bliver vredt – det er vreden, der kommer på besøg. Ved at tale på denne måde, isolerer du problemet fra barnet og giver et nyt perspektiv på egne følelser. Herefter kan du stille spørgsmål som: ’Hvor kommer vreden fra?’. ’Hvilke effekter har den?’. Hvordan kom den ind i dit liv?’ - og ’Er den dækkende for fortællingen om dit liv?’

  5. Den narrative fortælling blandt kollegaer

    Forhold dig altid nysgerrigt både til dine kollegaer og de mennesker, du arbejder med. Vær opmærksom på, hvilket sprog, I bruger. Det kan være med til at opbygge eller fortykne et negativt narrativ. De negative fortællinger kan også blive til en sandhed blandt det pædagogiske personale.

Kilde: Allan Holmgren

Har du lyst til at fordybe dig endnu mere i det narrative? Socialpædagogerne har lavet et samarbejde med DISPUK, hvor du kan få 10% på udvalgte kurser. Du kan fx efteruddanne dig i narrativ konflikthåndtering, eller tage et 4 dages intensivt kursus i narrative samtaler. Find alle tilbuddene her.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis, Teori og metode