Det er dilemmafyldt at fokusere på selvbestemmelse
Bofællesskaberne Inge og Sofie Marie har i meget høj grad fokus på borgernes selv- og medbestemmelse. Det skaber dilemmaer i det socialpædagogiske arbejde, hvor målet er det gode liv.
Hvad er det gode liv? For dig? Dét spørgsmål er helt centralt i det socialpædagogiske arbejde hos bofællesskaberne Inge og Sofie Marie, der blev nomineret til Socialpædagogernes Pris 2020 – bl.a. på grund af stedets høje faglighed og fokus på borgernes selv- og medbestemmelse.
– Vi ser mennesket før diagnosen og arbejder ud fra den enkeltes ønsker og drømme. For det er jo meget individuelt, hvad der er et godt liv, siger daglig leder og socialpædagog Anne-Mette Hansen.
Hendes kontor er udsmykket med plancher, hvor forskellige beboere selv sætter ord på, hvad der er vigtigt for dem:
’Jeg har ret til cola.’ ’Jeg bestemmer, at der skal være flere tøjdyr i min lejlighed.’ ’Jeg bestemmer selv, hvilket fodboldhold, jeg holder med – og om jeg vil til beboermøde eller ej,’ står der blandt andet under overskriften: Mit gode liv og mine rettigheder.
Visuel påmindelse
Plancherne blev lavet for nogle år siden, da alle beboere gennemførte et kursus i selv- og medbestemmelse – tilrettelagt på flere forskellige niveauer – og de hænger flere steder i bofællesskaberne som en visuel påmindelse om det, der skal være den røde tråd hos Inge og Sofie Marie: Beboernes egne ønsker til et godt liv.
– Men socialpædagogisk arbejde er jo fyldt med dilemmaer, og når det gælder selvbestemmelse handler dilemmaet typisk om afvejningen i forhold til et andet vigtigt hensyn, nemlig omsorgspligten og ønsket om at undgå omsorgssvigt, siger Anne-Mette Hansen.
Vejer tungt
Konkret kan ’retten til cola’ i yderste konsekvens medføre tandpine og sundhedsskadelig overvægt.
– Derfor gør vi meget ud af at tale med beboerne om konsekvensen af deres valg på en måde, som de kan forstå. Hvis det handler om retten til selv at bestemme, at man vil købe og drikke cola, kan man bruge billeder til at vise beboeren, at hvis du drikker rigtig meget cola, kan du til sidst ikke passe dine bukser. Og så bestemmer beboeren måske, at han gerne vil drikke cola, men ikke så meget, at han bliver rigtig tyk – og derfor skal han måske kun købe cola om fredagen, siger Anne-Mette Hansen.
Helt så nemt går det dog ikke altid, og nogle gange kan det være meget svært at afveje hensynet til selvbestemmelsen over for hensynet til omsorgspligten.
– Og så er det ikke sådan, at selvbestemmelsen står over alt andet – men det er noget, der vejer rigtig, rigtig tungt, siger Anne-Mette Hansen.
OM BOFÆLLESSKABERNE INGE OG SOFIE MARIE
Bofællesskaberne Inge og Sofie Marie er hjem for 62 mennesker med udviklingshæmning, synshandicap og/eller diagnoser inden for autismespektrumforstyrrelse.
Der er tale om et privat tilbud i Ringsted, der drives som non-profit selvejende institution under Fonden Mariehjemmene.
Inge og Sofie Marie blev nomineret til Socialpædagogernes Pris 2020, bl.a. ud fra følgende begrundelse:
’De private bofællesskaber Inge og Sofie Marie er udviklingsorienterede arbejdspladser med et meget stærkt socialpædagogisk fokus. Deres tilgang er meget fremmende ift. borgerperspektivet, hvor de lægger vægt på medborgerskab samt borgerens selv-og medbestemmelse.’
Brainstorm på muligheder
Netop nu er der et konkret dilemma, hvor lægen har fortalt en beboer, at han er nødt til at tabe sig af hensyn til sin sundhed – og hvordan harmonerer det med hans selvbestemmelsesret og vane med at bruge penge på slik og kage?
– Vi har lige haft spørgsmålet oppe på et teammøde, hvor vi lavede en brainstorm på muligheder. Er der en stor ting, han rigtig gerne vil have, så vi kan motivere ham til at spare op i stedet for at bruge pengene på slik? Kan en socialpædagog selv springe i træningstøjet og banke på hans dør en gang om ugen, så de sammen fx kan gå ud og finde pokemons? siger Anne-Mette Hansen og fortsætter
– Kan han have glæde af et skema, hvor han fx skriver, hvad han spiser? Og når vi så efterfølgende taler med beboeren, tager vi udgangspunkt i, at han også selv ønsker at tabe sig. Vi vil sige, at vi har nogle forskellige ideer til, hvordan han kan tabe sig og spørge: Hvilket forslag kan du bedst lide? På den måde hjælper vi beboeren med at nå det mål, han også selv ønsker – og vi giver ham samtidig så meget selvbestemmelse, som det er muligt inden for den ramme, at målet skal nås.
Andre eksempler på selvbestemmelse handler om alt fra: Hvornår vil jeg i Rema? Hvor skal personalet give mig min medicin? Og vil jeg spise i fællesrummet eller i min egen lejlighed?