icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Etik - samlet.jpg
Artiklen er en del af fagligt fokus
Etik

Bo-Vejle: Sådan bruger vi 'Det Etiske Landskab'

Botilbuddet Bo-Vejle arbejder systematisk med dilemmahåndtering med afsæt i metoden 'Det Etiske Landskab'. Det har gjort alle i organisationen skarpere på kerneopgaven og givet et fælles fagligt ståsted

Der var lidt for mange ’synsninger’ - og lidt for meget privat etik på arbejdspladsen, tænkte ledelsen i botilbuddet Bo-Vejle for nogle år siden. Det blev derfor besluttet, at medarbejdere og ledelse alle skulle uddannes i etisk dilemmahåndtering. Målet var at få et fælles refleksionsværktøj - og valget faldt på metoden ’Det Etiske Landskab’.

– Med den metode har vi styrket evnen til at reflektere over dilemmaer i det daglige pædagogiske arbejde - og lært at bruge kerneopgaven til at sætte retning på, hvordan vi så håndterer de konkrete dilemmaer. Det er således både blevet lettere at håndtere dilemmaer løbende - og gøre kerneopgaven meningsfuld i hverdagens praksis, fortæller stedfortræder i Bo-Vejle, Karen-Marie Skov Sørensen.

De tre etikker: nærhed, pligt og konsekvens

Det Etiske Landskab består af tre etikker: Nærhedsetik, pligtetik og konsekvensetik.

Kort fortalt repræsenterer de tre hver sin tilgang til og syn på til de dilemmaer, man møder. De tre etikker har hver sin forståelse af, hvad der er betydningsfuldt, og hvad den bedste løsning vil være på de dilemmaer, man støder på i hverdagen.

Du kan læse om de tre etikker og metoden 'Det Etiske Landskab' her

Bo-Vejles vigtigste værktøjer

På Bo-Vejle har de udviklet deres egne værktøjer samt defineret den fælles kerneopgave - og den dilemmatilgang er nu blevet en del af hverdagen. Her får du de vigtigste værktøjer, som Bo-Vejle har udviklet i forbindelse med arbejdet med Det Etiske Landskab:

Dilemmahåndtering

Dilemmahåndtering bruges som et konkret værktøj til at gøre kerneopgaven meningsfuld og relevant i forhold til hverdagens praksis. I dilemmahåndtering indgår følgende tre elementer: Spotting, refleksion og håndtering:

  • Spotting - hvordan får man øje på dilemmaet. Et etisk dilemma defineres som en kompleks situation, hvor man er i tvivl om, hvad der er op og ned - og hvad der er rigtigt og forkert. Ofte fordi to eller flere etiske hensyn kommer i konflikt med hinanden. Pejlemærke for relevante dilemmaer er, at de er vigtige og har betydning i praksis - og at de er forstyrrende, fordi de sætter spørgsmål ved praksis. 
  • Refleksion - hvordan bliver man klogere på, hvad dilemmaet handler om? Her anvender Bo-Vejle de tre etikker fra Det Etiske Landskab til at kaste lys på dilemmaet og komme hele vejen rundt om det. I reflektionsfasen handler det ikke om at tænke i løsninger - men om at komme i dybden med indholdet af dilemmaet, og hvad de tre etikker hver især vil finde centralt.

  • Håndtering - hvilke handlinger skal sættes i værk? Efter refleksionerne skal man i fællesskab finde frem til handlingsforslag, som er i overensstemmelse med kerneopgaven. Den er i Bo-Vejle beskrevet som ’at understøtte et værdigt liv på egne præmisser for den enkelte borger. Et liv med selvbestemmelse, hvor borgeren træffer sine egne valg. Et liv, hvor borgeren selv definerer, hvad en meningsfuld tilværelse handler om. Og et liv med selvhjulpenhed, hvor borgeren med tilpas støtte kan mestre mest muligt selv.’

Buen

I forbindelse med dilemmahåndtering taler man i Bo-Vejle om at ’gå buen’. Det kan beskrives som at gå en omvej i stedet for at gå den direkte vej. I praksis understøtter begrebet ’buen’, at man kommer hele vejen rundt om et dilemma og har en velovervejet faglig tilgang frem for hurtige løsninger. At gå buen kan fx indebære, at man inddrager borgeren ved at afdække dennes motivation og det meningsskabende, og hvor borgerens selvbestemmelse respekteres i tråd med kerneopgaven.

Et helt konkret eksempel på, hvordan man går buen, er et dilemma omkring borgerens overvægt. Her ville den lette løsning være at regulere måltidet ved fx at portionsanrette - men når man går buen, er borgerens selvbestemmelse i højsædet, så her inddrages borgeren i at finde frem til den bedste løsning på dilemmaet.

Konge i eget liv

I 2017 uddannede Bo-Vejle 44 etik-facilitatorer, som har et særligt ansvar i forhold til at implementere Det Etiske Landskab og kerneopgaven. De har bl.a. arbejdet med at få lavet et visuelt udtryk for kerneopgaven. I den forbindelse opstod billeder, eventyr om borgeren og begrebet ’Konge i eget liv’, som bevæger sig i et kongerige med 3 byer, der symboliserer de etiske retninger i kerneopgaven (det selvbestemmende, det meningsfulde og det selvhjulpne). Alt sammen samlet i et hæfte, som udleveres til alle medarbejdere.

Dugen

Bo-Vejle har de udviklet en særlig dug, hvor den ene side viser Det Etiske Landskab med de tre etikker med relevante hjælpespørgsmål, mens den anden side af dugen beskriver den fælles kerneopgave. Dugen tages i brug, når der opstår et konkret etisk dilemma.

Der vælges en til at facilitere dilemmasnakken, mens de involverede medarbejdere stiller sig op på de tre positioner. Derfra snakker man om, hvad de tre etikker kan byde ind med. På nærhedsetikken snakker man måske empati og relationer, mens kollegerne på pligtetikken tager afsæt i love og regler. Ingen skelner til, hvad man selv synes – det handler udelukkende om at argumentere ud fra de tre konkrete etikker.

På den anden side af dugen er kerneopgaven beskrevet. Så når man har vendt alle argumenter ud fra de tre etikker, vendes dugen - og man diskuterer mulige håndteringer af det konkrete dilemma ud fra kerneopgaven. Pointen er, at ingen har fokus på ’hvad synes jeg selv’ - alle har blikket rettet mod kerneopgaven.

Etisk dialogforum

’Etisk Dialogforum’ er Bo-Vejles fælles mødested, som samles fire gange årligt. Her deltager medarbejdere og ledere fra alle afdelinger. Formålet med Etisk dialogforum er at sikre et vedvarende fokus på arbejdet med Det Etiske Landskab og kerneopgaven, fordi medarbejderne her har mulighed for at træne refleksion og håndtering af dilemmaer.

I praksis tager man i Etisk Dialogforum et konkret dilemma op fra hverdagen. Processen styres af særligt uddannede etikfacilitatorer, som har forskellige metoder til at arbejde med de udvalgte dilemmaer. Efterfølgende skrives der referat, som sendes ud til alle i organisationen. Her vil det fremgå, hvilke refleksioner det enkelte dilemma gav ud fra Det Etiske Landskab, og hvilke handlinger der er foreslået til at håndtere dilemmaet i lyset af kerneopgaven.

Læs mere om Bo-Vejles arbejde omkring dilemmahåndtering, Det Etiske Landskab og etisk stress i artiklen ’Etikken hjælper os med at sætte retning’