Guide: Tal om seksualitet med borgeren
Måden, du taler om seksualitet med borgeren på, er med til både at skabe accept og sætte grænser. Men hvordan griber du det bedst an? Og hvornår det er en god idé at søge hjælp til at åbne op for samtalen? Det giver denne guide dig gode råd til
Som socialpædagog er du forpligtet til at hjælpe borgere med at udleve deres seksualitet, hvis de ikke selv har mulighed for det, eller oplever udfordringer. Men det kan føles meget grænseoverskridende at starte samtalen om seksualitet.
Her er, hvad du skal vide om socialpædagogik og arbejdet med seksualitet
Derfor får du tre her gode råd til, hvordan du kan gribe arbejdet med borgerens seksualitet an.
1. Hav et neutralt sprog
Tænk over dit sprogbrug. Dit ordvalg er med til at signalere professionalisme og kan skabe den distance, der er nødvendig, når det kommer til at italesætte seksualitet overfor borgerne. Det er et meget privat område, der går tæt på folks intime grænser, så et neutralt sprog er vigtigt.
Samtidig kan måden man taler om seksualitet på være med til at gøre samtalen mere naturlig og nemmere at komme i gang med.
Neutralt sprogbrug er fx, at du siger:
- Prostitueret, i stedet for luder
- Hjælpemidler, i stedet for dildo
- Visuelt materiale, i stedet for porno
- Homoseksuel, i stedet for bøsse
2. Grænseoverskridende adfærd fra borgeren
Uønsket seksuel opmærksomhed fra en borger er ubehageligt, men desværre ikke unormalt. Første gang det sker, tænker du måske ikke så meget over det, men gentager det sig, kan du blive påvirket. Her bør du kontakte en seksualvejleder for at få hjælp, men i den konkrete situation er det vigtigt at sige tydeligt fra:
- ”Det er en adfærd jeg ikke ønsker, og det skal du holde op med. Ellers kan jeg ikke hjælpe dig.”
- Vær rolig og tal med rolig stemme
3. Få hjælp hos en vejleder
I mange tilfælde kan det være en fordel at få hjælp hos en seksualvejleder. Samtaler om seksualitet er for de fleste grænseoverskridende, og derfor kan det være en fordel, hvis den pædagog, borgeren taler med, ikke er et kendt ansigt.
Hvis du bruger en seksualvejleder udefra, bliver din egen relation til borgeren ikke udfordret, og samtidig har vejlederen nogle konkrete værktøjer til at afdække borgerens behov.
Du bør kontakte en seksualvejleder hvis:
- Der er behov for at afdække borgerens konkrete behov
- Der er tvivl om, hvor borgeren er i sin seksuelle udvikling
- Der er mistanke om at udadreagerende adfærd bunder i seksuel frustration
- Der er tvivl om, hvorvidt I håndterer borgerens behov korrekt
- Du oplever grænseoverskridende adfærd fra en borger
Kilde: Mette Ankjær, socialpædagog og seksualvejleder