Akutte anbringelser - hvad med forældrene?
Hvad er den bedste anbringelse? Ifølge socialpædagog, Søren Kristiansen består den af to anbringelser, og kræver et tæt samarbejde med familierne og en særlig pædagogisk metode
–Jeg har været med til rigtig mange grimme ting i 20 år i det her job og jeg har tænkt hele vejen igennem, ’det her er vi bare nødt til at gøre anderledes. Vi er nødt til at turde prøve noget andet’.
Det er indgangen til socialpædagog Søren Kristiansens ærlige og stærke fortælling om, hvordan de i Esbjerg Kommune i dag støtter familier bedre, når barnet er så udsat, at barnet ikke kan bo længere hos sin familie.
'Pædagogisk kortlægning' - en helhedsorienteret metode
En forudsætning for at få bedre anbringelser, var bl.a., at barnets familie blev mere involveret i processen. Sammen med sin fagkoordinator, udviklede Søren derfor metoden ’Pædagogisk Kortlægning’, som skal identificere problemstillinger og skabe retning for de indsatser, der kan hjælpe barnet til bedre trivsel.
Metoden går helt lavpraktisk ud på, at alle relevante personer som fx forældre, naboen, skolen og barnet selv, stilles de samme spørgsmål omkring barnet. Herefter samles alle udsagn, så det bliver tydeligt, hvad der er på spil i familien lige nu, og kortlægningen giver derfor Søren og hans kolleger indblik i, hvor de bedst kan hjælpe.
Og det intensive arbejde med familierne betaler sig: Før blev 95 procent af børnene anbragt til blivende foranstaltninger. I dag er det tal faldet til 50.
I videoen fra Social Talks kan du høre Sørens fortælling om arbejdet med de udsatte familier, og hvorfor den bedste anbringelse i hans optik består af to anbringelser
Kilde: Social Talks
Find flere inspirerende videoer fra Social Talks lige her
SOCIAL TALKS
Med inspiration fra det verdenskendte TED Talk skaber Social Talks events, hvor korte, vidensbaserede og passionerede fortællinger fra praktikere, forskere, beslutningstagere og brugere bider sig fast, starter samtaler og skaber forandring.
Social Talks er en levende tværfaglig platform til alle, der arbejder med børn, unge og familier. Det gælder pædagoger, sundhedsplejersker, socialrådgivere, jordemødre, socialpædagoger, mv., såvel som studerende og undervisere på professionsuddannelserne, ledere og politikere i den offentlige sektor samt frivillige og professionelle i NGO’er.
Kilde: Social Talks