icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Socialpædagogen online
Close
1980 - sammenslutningskongres.png
1980: Optimismen var stor på Socialpædagogernes Landsforbunds sammenslutningskongres 22. maj 1980, der markerede, at det nye forbund var en realitet fra nytår. De politiske forandringer på handicapområdet og ønsket om sammenhold, solidaritet og fælles kamp på tværs af socialpædagogiske arbejdsfelter fik medlemmerne af fire forbund inden for åndssvageforsorgen, særforsorgen og børne- og ungeforsorgen til at samle sig i ét forbund. - Arkivfoto Nanna Büchert
FOTOREPORTAGE

40 år med lønkamp, faglig udvikling og politisk indflydelse

Siden stiftelsen i 1981 har Socialpædagogerne kæmpet for at sikre medlemmerne de bedste vilkår, så de med høj faglighed kan hjælpe samfundets mest udsatte. Vi ser tilbage på de 40 år, der er gået

Engang stod den på protestdemonstrationer, lønkamp og ulandsprojekter. Senere kom det til at handle om indflydelse på socialpolitik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Siden forbundet blev stiftet 1. januar 1981, har Socialpædagogerne kæmpet for medlemmernes vilkår. Og selvom balancen mellem lønkamp og faglighed har ændret sig gennem årene, er målet det samme i dag som dengang: at sikre medlemmerne de bedste vilkår, så de med høj faglighed kan hjælpe samfundets mest udsatte

1984: Forbundsformand Jens Asger Hansen (tv.) og andre fagpolitiske socialpædagoger til protestdemonstration mod Folketingets åbning i oktober 1984. Forbundets kamp mod den borgerlige Schlüter­regering var intens i begyndelsen af 80’erne, da dens politik både førte til nedgang i medlemmernes realløn og nedskæringer i den offentlige sektor. - Arkivfoto fra Socialpædagogernes Historie
1984: Forbundsformand Jens Asger Hansen (tv.) og andre fagpolitiske socialpædagoger til protestdemonstration mod Folketingets åbning i oktober 1984. Forbundets kamp mod den borgerlige Schlüter­regering var intens i begyndelsen af 80’erne, da dens politik både førte til nedgang i medlemmernes realløn og nedskæringer i den offentlige sektor. - Arkivfoto fra Socialpædagogernes Historie
1981: Den første opgave for det 9.000 medlemmer store forbund blev lønforholdene på central­institutionerne – bl.a. her i Brejning ved Vejle. For personalet i den tidligere åndssvage- og særforsorg var langt dårligere lønnet end de kolleger, der arbejdede med børn og unge. Ved overenskomstforhandlingerne blev hovedkravet om ’lige løn for lige arbejde’ opfyldt for størstedelen af medlemmerne, hvor de lavestlønnede oplevede en lønfremgang på op til 22.000 kr. om året. - Arkivfoto Søren Svendsen
1981: Den første opgave for det 9.000 medlemmer store forbund blev lønforholdene på central­institutionerne – bl.a. her i Brejning ved Vejle. For personalet i den tidligere åndssvage- og særforsorg var langt dårligere lønnet end de kolleger, der arbejdede med børn og unge. Ved overenskomstforhandlingerne blev hovedkravet om ’lige løn for lige arbejde’ opfyldt for størstedelen af medlemmerne, hvor de lavestlønnede oplevede en lønfremgang på op til 22.000 kr. om året. - Arkivfoto Søren Svendsen
1984: Socialpædagoger med bannere tilslutter sig FN’s fredsmarch i 1984. Forbundets arbejde i 80’erne rakte et stykke ud over medlemmernes arbejdsforhold. De lagde fx et stort engagement i fredsarbejdet, for: ’Hvad er vores kamp for overenskomster og ordnede arbejdsforhold og god social forsorg værd, hvis vi får en atombombe i hovedet?’, som forretningsudvalgsmedlem Birthe Andersson svarede de kritiske medlemmer i et fagbladsinterview samme år. Fredskampen fandt tilmed vej til kongressen. - Arkivfoto fra Socialpædagogernes Historie
1984: Socialpædagoger med bannere tilslutter sig FN’s fredsmarch i 1984. Forbundets arbejde i 80’erne rakte et stykke ud over medlemmernes arbejdsforhold. De lagde fx et stort engagement i fredsarbejdet, for: ’Hvad er vores kamp for overenskomster og ordnede arbejdsforhold og god social forsorg værd, hvis vi får en atombombe i hovedet?’, som forretningsudvalgsmedlem Birthe Andersson svarede de kritiske medlemmer i et fagbladsinterview samme år. Fredskampen fandt tilmed vej til kongressen. - Arkivfoto fra Socialpædagogernes Historie
1984: Socialpædagoger med bannere tilslutter sig FN’s fredsmarch i 1984. - Arkivfoto Kirstine Theilgaard
1984: Socialpædagoger med bannere tilslutter sig FN’s fredsmarch i 1984. - Arkivfoto Kirstine Theilgaard
1986: Efter det første halve årti, hvor det primært handlede om medlemmernes løn- og arbejdsforhold, fik forbundet et ekstra ben at gå på med vedtagelsen af det ’Sociale og Fagpolitiske Manifest’. Nu skulle forbundet i højere grad fokusere på udviklingen og synliggørelsen af det socialpædagogiske fag. ’Vi må have andre visioner end blot at råbe på lønkamp,’ lød det på en af de efterfølgende kongresser. - Arkivfoto Hans-Olof Tani
1986: Efter det første halve årti, hvor det primært handlede om medlemmernes løn- og arbejdsforhold, fik forbundet et ekstra ben at gå på med vedtagelsen af det ’Sociale og Fagpolitiske Manifest’. Nu skulle forbundet i højere grad fokusere på udviklingen og synliggørelsen af det socialpædagogiske fag. ’Vi må have andre visioner end blot at råbe på lønkamp,’ lød det på en af de efterfølgende kongresser. - Arkivfoto Hans-Olof Tani
1991: Samvær i dagligstuen i et nyt bofællesskab for voksne udviklingshæmmede i Farum. Dagligdagen i de mange nye bofællesskaber, der skyder op i takt med afviklingen af centralinstitutionerne, giver socialpædagoger en ny rolle som gæster i borgernes hjem. Hvor meget bør og kan de bestemme? Og hvor trækker man grænsen over for pårørende til unge udviklingshæmmede, der flytter direkte ud i de nye boformer? De mange etiske spørgsmål tager forbundet op på konferencen ’Etikkens Ansigter’ i begyndelsen af 90’erne. - Arkivfoto Kurt Johansen
1991: Samvær i dagligstuen i et nyt bofællesskab for voksne udviklingshæmmede i Farum. Dagligdagen i de mange nye bofællesskaber, der skyder op i takt med afviklingen af centralinstitutionerne, giver socialpædagoger en ny rolle som gæster i borgernes hjem. Hvor meget bør og kan de bestemme? Og hvor trækker man grænsen over for pårørende til unge udviklingshæmmede, der flytter direkte ud i de nye boformer? De mange etiske spørgsmål tager forbundet op på konferencen ’Etikkens Ansigter’ i begyndelsen af 90’erne. - Arkivfoto Kurt Johansen
1991: En socialpædagog arbejder med et ’tremmesengsbarn’ på et psykiatrisk hospital i Rumænien. Efter diktator Nicolae Ceaușescus fald sender forbundet med hjælp fra flere fonde og organisationer 20 socialpædagoger til Rumænien for at hjælpe landets fagfæller med at forbedre forholdene for udviklingshæmmede børn, der henslæbte barndommen under kummerlige forhold. - Arkivfoto Kurt Johansen
1991: En socialpædagog arbejder med et ’tremmesengsbarn’ på et psykiatrisk hospital i Rumænien. Efter diktator Nicolae Ceaușescus fald sender forbundet med hjælp fra flere fonde og organisationer 20 socialpædagoger til Rumænien for at hjælpe landets fagfæller med at forbedre forholdene for udviklingshæmmede børn, der henslæbte barndommen under kummerlige forhold. - Arkivfoto Kurt Johansen
1999: Forbundet får større indflydelse på den samlede fagbevægelse, da forbundsformand Kirsten Nissen vælges ind i LO’s forretningsudvalg. Nu kan Socialpædagogerne med en fagforeningskæmpe i ryggen sætte endnu større fokus på medlemmernes arbejdsvilkår og lønforhold. - Arkivfoto Harry Nielsen
1999: Forbundet får større indflydelse på den samlede fagbevægelse, da forbundsformand Kirsten Nissen vælges ind i LO’s forretningsudvalg. Nu kan Socialpædagogerne med en fagforeningskæmpe i ryggen sætte endnu større fokus på medlemmernes arbejdsvilkår og lønforhold. - Arkivfoto Harry Nielsen
2012: ’Vi ønsker et tilsyn, der fokuserer langt mere på, hvilken faglighed der er til stede på arbejdspladserne – og tilsynet bør løftes fra kommunerne og samles i større enheder.’ Sådan lød det i begyndelsen af 10’erne, da Socialpædagogerne kom med deres anbefalinger til politikerne om bedre godkendelses- og tilsynsprocedurer. Og i 2012 landede så den politiske aftale om et nyt Socialtilsyn, der skal føre ensartet, uafhængigt og professionelt tilsyn med kvaliteten af de sociale tilbud. - Arkiv illustration: Rasmus Meisler
2012: ’Vi ønsker et tilsyn, der fokuserer langt mere på, hvilken faglighed der er til stede på arbejdspladserne – og tilsynet bør løftes fra kommunerne og samles i større enheder.’ Sådan lød det i begyndelsen af 10’erne, da Socialpædagogerne kom med deres anbefalinger til politikerne om bedre godkendelses- og tilsynsprocedurer. Og i 2012 landede så den politiske aftale om et nyt Socialtilsyn, der skal føre ensartet, uafhængigt og professionelt tilsyn med kvaliteten af de sociale tilbud. - Arkiv illustration: Rasmus Meisler
2007: TV 2-dokumentaren ’Er du åndssvag?’ ryster offentligheden med de skjulte optagelser af omsorgssvigt og ydmygende behandling af udviklingshæmmede beboere på institutionen Strandvænget i Nyborg. Skandalen sætter på ny gang i diskussionerne om faglig etik, og Socialpædagogerne igangsætter en landsdækkende indsats for at sætte etiske spørgsmål til debat på arbejdspladserne. Foto: Jesper Dall Ritzau Scanpix
2007: TV 2-dokumentaren ’Er du åndssvag?’ ryster offentligheden med de skjulte optagelser af omsorgssvigt og ydmygende behandling af udviklingshæmmede beboere på institutionen Strandvænget i Nyborg. Skandalen sætter på ny gang i diskussionerne om faglig etik, og Socialpædagogerne igangsætter en landsdækkende indsats for at sætte etiske spørgsmål til debat på arbejdspladserne. Foto: Jesper Dall Ritzau Scanpix
2015: Med arbejdstidsaftalen i 2015 sikrede Socialpædagogerne, at tilrettelæggelsen af arbejdet i højere grad skulle tage hensyn til balancen mellem medlemmernes arbejds-, fritids- og familieliv. Fx sikrede aftalen, at det blev nemmere at optjene afspadseringstimer på aftenarbejde. Samtidig fik medlemmerne forhøjet betalingen for aften- og natarbejde. - Arkivfoto Ricky Molloy
2015: Med arbejdstidsaftalen i 2015 sikrede Socialpædagogerne, at tilrettelæggelsen af arbejdet i højere grad skulle tage hensyn til balancen mellem medlemmernes arbejds-, fritids- og familieliv. Fx sikrede aftalen, at det blev nemmere at optjene afspadseringstimer på aftenarbejde. Samtidig fik medlemmerne forhøjet betalingen for aften- og natarbejde. - Arkivfoto Ricky Molloy
2018: Medlemmerne indtager Socialpædagogernes kongres i november 2018, hvor de sparker medlemsprojektet ’Vi er Socialpædagogerne’ i gang med en kæmpe fælles idéudvikling om fremtidens faglige fællesskab. Projektet sætter medlemmernes faglighed i centrum gennem medlemsdrevne initiativer, læringsdage og undersøgelser, som også styrker forbundets valgte i at bruge medlemmernes erfaringer i deres politiske arbejde. - Arkivfoto Nils Lund Pedersen
2018: Medlemmerne indtager Socialpædagogernes kongres i november 2018, hvor de sparker medlemsprojektet ’Vi er Socialpædagogerne’ i gang med en kæmpe fælles idéudvikling om fremtidens faglige fællesskab. Projektet sætter medlemmernes faglighed i centrum gennem medlemsdrevne initiativer, læringsdage og undersøgelser, som også styrker forbundets valgte i at bruge medlemmernes erfaringer i deres politiske arbejde. - Arkivfoto Nils Lund Pedersen
2013: Pædagoguddannelsen specialiseres. Et bredt flertal i Folketinget vedtager en ny lov for pædagoguddannelsen, der giver de studerende mulighed for at specialisere sig inden for tre retninger undervejs – herunder special- og socialpædagogik. Loven vækker glæde hos Socialpædagogerne, der med næstformand Marie Sonnes ord længe har kæmpet for, ’at en pædagog ikke blot er en pædagog’. - Arkivfoto Rasmus Baaner
2013: Pædagoguddannelsen specialiseres. Et bredt flertal i Folketinget vedtager en ny lov for pædagoguddannelsen, der giver de studerende mulighed for at specialisere sig inden for tre retninger undervejs – herunder special- og socialpædagogik. Loven vækker glæde hos Socialpædagogerne, der med næstformand Marie Sonnes ord længe har kæmpet for, ’at en pædagog ikke blot er en pædagog’. - Arkivfoto Rasmus Baaner
2020: Mia Vittrup Steffensen er en af de mange socialpædagoger, som har været udsat for voldsomme episoder på jobbet – for socialpædagoger er fortsat blandt de mest udsatte faggrupper, når det kommer til vold og trusler. Men efter mange års politisk pres fra bl.a. Socialpædagogerne landede bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø i 2020. Den gør det tydeligere for arbejdsgivere, ledere og medarbejdere, hvilke regler der gælder, når man skal forebygge problemer i det psykiske arbejdsmiljø. - Arkivfoto Nils Lund Pedersen
2020: Mia Vittrup Steffensen er en af de mange socialpædagoger, som har været udsat for voldsomme episoder på jobbet – for socialpædagoger er fortsat blandt de mest udsatte faggrupper, når det kommer til vold og trusler. Men efter mange års politisk pres fra bl.a. Socialpædagogerne landede bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø i 2020. Den gør det tydeligere for arbejdsgivere, ledere og medarbejdere, hvilke regler der gælder, når man skal forebygge problemer i det psykiske arbejdsmiljø. - Arkivfoto Nils Lund Pedersen

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis, Socialpolitik, Forbund og a-kasse

Relaterede artikler

STU

Fra beskyttet virkelighed til ægte arbejdsliv

Med forstander Morten Ravn i spidsen har Kilden STU og botilbud overtaget forpagtningen af Danhostel Stevns. – Vi vil nedbryde barrierer og vise, at vores elever kan og vil bidrage meningsfuldt til arbejdsmarkedet, siger forstanderen, som håber at inspirere andre

Kronik

Gruppeforløb kan styrke beboernes personlige udvikling

Skal vi lykkes at styrke beboernes personlige udvikling via gruppeforløb, skal vi ikke kun følge den gængse metode – men turde udvikle videre, være rollemodeller og tage højde for beboernes særlige forudsætninger. Det er budskabet i denne kronik skrevet af socialpædagog Kristina Kofod Pedersen

Mit faglige fokus

Mit faglige fokus: Jeg støtter borgere med selvskade

På autismetilbuddet Gødvad laver medarbejdere og borgere sammen en beredskabsplan for, hvad der skal ske i tilfælde af selvskade. Planerne, der laves i tæt dialog med borgeren, skaber forudsigelighed for en presset målgruppe, fortæller socialpædagog Helle Gaarde

Mit faglige fokus

Mit faglige fokus: Jeg skal have øje for den unges perspektiv

Det er helt vildt vigtigt, at vi til fulde forstår den unge, og at den unge får et sprog for, hvordan vedkommende egentlig gerne vil have hjælp, fortæller Christian Skindhøj Friedrich, der er socialpædagog på en socialpsykiatrisk behandlingsinstitution for unge