icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
topbillede_til_artikel_podcast.png
Artiklen har en Podcast tilknyttet
Socialpsykiatri

Socialpsykiatrien - del 2

'Fokus på faglighed og forebyggelse' er andet afsnit i miniserien om hverdagen i socialpsykiatrien

Dette er en miniserie på to afsnit om hverdagen i socialpsykiatrien.

Lyt til første afsnit: 'Socialpsykiatrien - del 1: En presset hverdag'

Miniserien er blevet til på baggrund af det drab på en socialpædagog, der skete dagen før nytårsaften 2020. Drabet affødte en række vidnesbyrd fra socialpædagoger, som kunne fortælle om en stadig mere presset socialpsykiatri. En hverdag, hvor borgerne bliver dårligere og dårligere, og hvor sikkerheden og rammerne for at kunne udføre socialpædagogisk arbejde ikke er, som de burde være. 

I del 1 kan du høre nogle af disse vidnesbyrd fra en presset hverdag, og i del 2 sætter vi fokus på, hvad et socialpsykiatrisk bosted har gjort for at få styr på den faglige tilgang og metoderne til at forebygge vold og konflikter.

Mangler du et overblik over metoder til at forebygge vold? I artiklen '7 metoder til at forebygge vold' finder du både en oversigt over de metoder, der har vist positive effekter på voldsforebyggelse på det socialpædagogiske område, og en række eksempler på, hvordan de bruges i praksis.

Medvirkende

  • Rasmus Damm, socialpædagog på Syrenparken
  • Torben Schiermer, socialpædagog på Center Døgn, Vejle Kommune
  • Jeanette Lindberg, socialpædagog og TR på Lindevang
  • Sari Gade, socialpædagog på Lindevang

Produktion og tilrettelæggelse: Mie Brandstrup, Genlyd Podcast