Mit faglige fokus: 'Jeg oversætter verden med tegn'
Når socialpædagog Dorthe Overgaard Pedersen kommunikerer med de døvblinde borgere på botilbuddet Kloden bruger hun taktilt tegnsprog for at oversætte verden for dem. Det kræver en fintfølende faglighed - og en evne til at bevare roen
Hvis man lukker af for sin hørelse, kniber øjnene sammen til en smal sprække og forestiller sig, at man aldrig har mødt den sete og hørte verden, får man måske en vag fornemmelse af, hvordan borgerne på Kloden lever. Sammenligningen kommer med et stort forbehold, for beboerne på det landsdækkende botilbud i Aalborg lever med døvblindhed i forskelligt omfang.
Mens en stor del er helt døve, varierer graden af synsnedsættelse fra total blindhed til forskellige grader af synsrest. Og så har de det til fælles, at langt hovedparten er født med deres dobbelte sansetab.
Det stiller nogle helt særlige krav til personalet på stedet, fortæller Dorthe Overgaard Pedersen, der har arbejdet på Kloden som socialpædagog siden 2013 og har 11 års erfaring fra døvblindeområdet.
- For jeg og mine kolleger er deres øjne og ører. Derfor skal vi både oversætte verden for dem, samtidig med at vi skal forstå og reagere på det, de fortæller os.
Hele kroppens sprog
Det betyder, at traditionelt tegnsprog med hænderne i mange tilfælde ikke er tilstrækkeligt. I stedet kommunikerer de med taktilt tegnsprog, hvor sproget ligger i hænderne og kroppen.
- Det er en kommunikationsform, der betyder, at vi skal overveje hver sætning meget nøje, fortæller Dorthe Overgaard Pedersen.
- Vi dropper fx alle fyldord, dels fordi for mange ord kan give misforståelser, dels fordi borgerne ikke er på et udviklingstrin, hvor de mestrer komplicerede sætninger.
Men kroppen giver andre muligheder for kommunikation. For når man lader sine bevægelser gå ind i borgerens krop, viser man også sindsstemninger som fx glæde eller frustration.
Og selvom enhver ny socialpædagog, der begynder på Kloden, gennemgår en efteruddannelse i døvblindhed og tegnsprogsundervisning, opstår der alligevel situationer, hvor budskabet fra den enkelte borger bliver uklart.
Bevar roen
- En dag mødte jeg fx ind til en borger, der sagde ’25. april’. I den løsrevne sammenhæng forstod jeg ikke, hvad han mente med den dato. Men jeg kan ikke vise den usikkerhed, for selvom borgerne har et sansetab, mærker de lynhurtigt på os, hvis vi er i tvivl om noget. Og det kan resultere i frustration.
For hvis borgerne ikke føler sig forstået eller møder et svar, der ikke passer dem, kan de reagere med vrede eller ved at blive selvskadende ved fx at bide sig i hænderne.
- Det er deres måde at fortælle på, at vi ikke forstår dem, siger Dorthe Overgaard Pedersen.
- Derfor fortalte jeg ham, at jeg lige skulle ind og hente computeren. Det er min strategi til at komme midlertidigt ud af situationen og spørge mine kolleger eller kigge i en kalender for at opklare budskabet. Samtidig ved han, at jeg ikke har forladt ham, men at jeg vender tilbage til samtalen.
Men da hendes kolleger heller ikke kunne sætte datoen i en sammenhæng, måtte hun bruge en ny strategi.
- Vi gik ned i hans lejlighed, hvor jeg fandt en række situationskort frem, som jeg ved, han kan se med sin synsrest og relatere til. Da vi nåede til billedet af blomster, faldt brikkerne på plads: Borgeren ville gerne købe blomster den 25. april!
Konstant på opdagelse
Situationen er meget kendetegnende for, hvordan det dobbelte sansetab både kræver opmærksomhed og en konstant villighed til at gå på opdagelse i borgernes verden, siger Dorthe Overgaard Pedersen.
- Og det handler ikke kun om de specifikke samtaler, vi fører med dem, men også om konstant at aflæse de små tegn på sindsstemninger ud fra fx blikket i deres øjne, deres skridt på gulvet og styrken de smækker en dør med. For den opmærksomhed giver mig bedre forudsætninger for at møde den enkelte på den rigtige måde.
Og selvom samtalen med borgerne ikke foregår med talte ord, taler socialpædagogerne højt, mens de kommunikerer taktilt - samtidig med at de er i konstant dialog med hinanden.
- Det er helt nødvendigt at være i tæt kontakt, fordi vi er fælles om at løse mysterier hele tiden, så borgerne føler sig forstået. Nogle gange må vi også korrigere hinanden, hvis der kommer et andet udtryk ud af vores hænder, end det vi siger højt.
- Derfor skal jeg både hvile i min faglighed og være åben for, at der er ting, jeg ikke ved.
Konkreter udvider verden
Men hvordan udbygger man begrebsverdenen hos mennesker med de mest omfattende sansetab, hvor selv grafiske fremstillinger kommer til kort?
Her er svaret 'konkreter', fortæller Dorthe Overgaard Pedersen.
- Fx kan jeg give en borger en legetøjsbil i hånden. Derefter fører jeg ham ud til bilen. Han får lov at mærke den. Vi træder ind i den og kører en tur. Efter turen får han legetøjsbilen i hånden igen. På den måde har jeg bygget en ny erfaring på ham.
- Og når han nogle dage senere kan mærke på sin store vægkalender, at der i dag hænger en legetøjsbil, ved han at han skal ud og køre. Kort sagt er vores fornemmeste opgave både at kompensere for deres sansetab og gradvist udvide deres verden.
Se hvordan socialpædagogerne på Kloden arbejder med taktilt tegnsprog i fotoreportagen 'Fuld fokus på de tabte sanser' på Socialpædagogen Online.
Taktilt Tegnsprog på Kloden
Ved taktilt tegnsprog lægger modtageren sine hænder på de kommunikerende hænder og mærker tegnene. Til forskel fra traditionelt tegnsprog har man ikke mimik og mundbevægelser til rådighed.
Socialpædagogerne på Kloden kan dog kombinere elementer som fx mimik med det taktile tegnsprog, da flere af borgerne har en synsrest. På Kloden har mange borgere desuden opfundet deres egne tegn for specifikke ord, som socialpædagogerne kender. Dermed må de tilpasse tegnsproget til den enkeltes variationer.
Kloden er et botilbud for 25 borgere med medfødt døvblindhed under Region Nordjylland. Botilbuddet modtager borgere fra hele landet.
Kilder: Botilbuddet Kloden og Foreningen for Danske Døvblinde