’Det handler om at få dem tilbage til livet’
Recovery: Efter en hjerneblødning mistede Damir Durdevic store dele af sin hukommelse. Her kan du læse, hvordan et team af neuropædagoger støttede ham i at vende tilbage til en selvstændig og meningsfyldt tilværelse
Da neuropædagog Lene Nielsen mødte Damir Durdevic for første gang, præsenterede de sig for hinanden på parkeringspladsen foran hans lejlighed. Bagefter fulgtes de op ad trapperne, og da han havde låst sig ind i sit hjem, vendte han sig om mod hende med en fremstrakt hånd:
– Goddag. Jeg hedder Damir.
– Så skadet var han. Han kunne ikke huske, at vi lige havde mødt hinanden, fortæller Lene Nielsen.
Damir Durdevic fik som 34-årig en hjerneskade efter en hjerneblødning, og for fem år siden begyndte Lene Nielsen, May Jørgensen og Tina Harbo Danielsen fra Det specialiserede neuropædagogiske team i Slagelse Kommune at give ham socialpædagogisk støtte.
– Dengang var det usikkert om Damir kunne komme til at klare sig selv. Ud fra de observationer, vi fik overleveret fra sygehuse og rehabiliteringscentret, så det ud som om døgninstitution kunne komme på tale. Men i Slagelse Kommune arbejder vi ud fra recovery-tankegangen, der altid tager udgangspunkt i borgerens egne ønsker og drømme. Og det Damir ønskede sig allermest var at komme ud og bo for sig selv. Så han fik 37 timers socialpædagogisk støtte i eget hjem – oven i hjemmeplejen. Og så prøvede vi det af, fortæller May Jørgensen.
Hvad er recovery?
Recovery betyder ’at komme sig,’ og når det drejer sig om mennesker med en senhjerneskade, kommer man sig ikke nødvendigvis ved at vende tilbage til det liv, man havde før hjerneskaden. Man kommer sig også ved at lære at leve med sit handicap og finde ny mening i tilværelsen.
Når man arbejder recovery-orienteret, tager man udgangspunkt i det enkelte menneskes ressourcer og behov, og der er aldrig en fast skabelon for den socialpædagogiske støtte.
I Slagelse Kommune skal alle indenfor handicap og psykiatri arbejde recovery-orienteret. Det gælder også i Det specialiserede neuropædagogiske team, der er en del af Center For Specialundervisning (CSU-Slagelse).
Strategier til kompensation
– De har hjulpet mig med alt, siger Damir Durdevic, der i begyndelsen var helt afhængig af støtte. Fx kunne han ikke finde hjem, hvis han gik ud af sin lejlighed, og han havde brug for støtte til at genindlære færdigheder som madlavning, rengøring, indkøb og måder at være sammen med sin dengang 11-årige datter.
Tina Harbo Danielsen siger:
– Det handler om at hjælpe borgerne med at udvikle nogle strategier, så de kan kompensere for det, de ikke kan på grund af hjerneskaden. I Damirs tilfælde for dét, han ikke kan huske. Fx lavede vi detaljerede guides til ham, så han ved hjælp af billeder kunne se, hvordan han skulle vaske tøj. Og vi fandt pejlemærker til ham, så han kunne finde vej ved at vide, at når han skal ned i Netto, skal han dreje til venstre ved den røde brandhane. Vi hængte også gule post-it-noter op på væggen: ’Husk at lade din mobiltelefon op.’ ’Husk nøgler, når du går ud.’ ’Husk at slukke for komfuret’. Og han begyndte at bruge en kalender, så han kan se, hvad der sker hver dag – og skrive ned, hvad der er sket.
Der er ingen facitliste
Teamet pointerer, at der ikke er nogen facitliste i arbejdet med borgerens recoveryproces.
–Det eneste, der går igen, er selve den recovery-orienterede tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte og er nysgerrige og åbne. Damirs pårørende kunne fx fortælle os, at Damir havde været vant til huslige pligter – og så var det der, vi tog fat. Og når Damir sagde, at han gerne ville lave gullaschsuppe, trak vi måske lige vejret en ekstra gang, men vi lod ham springe ud i det. Og sørgede så for at ringe en ekstra gang for at sikre, at han havde husket at slukke for komfuret, siger Lene Nielsen.
Overindlæring og en opladt mobiltelefon
Gennem efteruddannelse har de tre neuropædagoger alle opnået viden om hjernen og hjerneskader og de bruger fx begreber som ’overindlæring’ – altså når man gentager noget igen og igen, indtil det til sidst bliver automatiseret. Damir Durdevic har fx overindlært metoder til at finde vej, så han ikke længere er bevidst om, at han kigger efter bestemte pejlemærker – han drejer bare, når de kommer.
– Men selv om Damir kender en rute, kan han stadig blive forvirret, hvis noget er anderledes, fordi det fx regner eller blæser meget – og så kan han pludselig ikke huske ruten. Og derfor er det også en vigtig strategi, at han altid skal have en opladt mobiltelefon med sig, så han kan ringe efter hjælp, siger May Jørgensen.
Tre gode råd til at arbejde recovery-orienteret
- Lyt til borgeren og tag udgangspunkt i hans eller hendes unikke ønsker og behov
- Find borgerens egen motivation – man kan kun udvikle sig, hvis man selv kan se en mening med det.
- Bevar håbet. Husk at selv om noget mislykkes første gang, kan det måske lykkes, hvis man prøver igen på en lidt anden måde eller prøver senere i forløbet, når hverdagen er blevet mere overskuelig.
Tæt samarbejde var afgørende
På grund af Damir Durdevics store støttebehov, delte de tre neuropædagoger opgaven, og de arbejdede helt tæt sammen med løbende kontakt, sparring og vidensdeling.
I dag får Damir Durdevic kun 1,5 times socialpædagogisk støtte om ugen. Han er på førtidspension og på vej i praktik som pedelmedhjælper.
– Jeg synes, jeg har det godt nu. Jeg drømmer bare om at få en kæreste – og måske et rækkehus og en hund, siger han.
Teamet understreger, at det ikke er sikkert, at man efter en hjerneskade kan vende tilbage til det liv, som man havde før, men at man godt kan få et meningsfyldt liv, og at teamet går vejen sammen med borgeren og de pårørende, både i med- og modgang.
Eller som Lene Nielsen udtrykker det:
– Kernen i recovery handler om at få borgeren tilbage til livet ud fra borgerens egne ønsker og håb.
Vil du vide mere om, hvordan du kan bruge recoverytilgangen i dit arbejde som socialpædagog? I dette afsnit af Socialpædagogernes Podcast kan du dykke endnu længere ned i tankegangen bag recovery - og høre, hvordan socialpædagog Louise Berggren Hansen støtter udsatte borgere i deres recoveryproces.