Familieplejere: Dialoggrupper forbedrer samarbejdet med kommunen

Men eksemplet viser, hvordan kommunens kommunikation til tider kan virke barsk og bestemt for den enkelte familieplejer, supplerer hun.

Et ønske om bedre behandling

Derfor tog hun kollegaens oplevelse med i anonymiseret form til den dialoggruppe, hun driver sammen med tre andre familieplejere, kommunens børne-familiechef, en repræsentant for familieplejerkonsulenterne og faglig sekretær fra Socialpædagogerne Nordjylland, Charlotte Enevoldsen.

– Børne-familiechefen og kommunaldirektøren, der også deltog på mødet, erkendte med det samme, at det var en fejl, og at den slags information fremover ikke skal ud på mail uden varsel, siger Mette Wanning Nielsen.

Sagen illustrerer meget godt, hvordan dialoggruppen arbejder som et ærligt forum mellem familieplejere og arbejdsgiver. For gruppen er netop født ud af de lokale familieplejeres ønske om at blive behandlet bedre af kommunen og inddraget mere i konkrete sager og i de politikområder, der vedrører deres vilkår og arbejdsforhold.

Ført gode ting med sig

Selvom der fortsat er plads til markante forbedringer på familieplejerområdet lokalt såvel som nationalt, oplever Mette Wanning Nielsen, at dialoggruppen har ført gode ting med sig i de tre år, den har eksisteret:

– Mange familieplejere i Brønderslev har eller har haft et anstrengt forhold til kommunen. Men det er min oplevelse, at samarbejdet faktisk er begyndt at fungere bedre, efter vi er gået sammen med kommunens folk om at forbedre kommunikationen.

For i dialoggruppen kan familieplejerne tage egne og andre kollegers sager op. De kan give kommunen en større forståelse for udfordringerne i deres hverdag og forklare, hvilke konsekvenser en uhensigtsmæssig kommunikation har for den enkelte.

– Og det er mit indtryk, at kommunen faktisk gerne vil tage ved lære, siger Mette Wanning Nielsen.

Gennemsnitsmodellen satte nyt samarbejde i gang

I Thisted Kommune håber Grete Lyngklip Kjeldgaard ligeledes, at deres nyetablerede dialoggruppe, der efter planen skal starte her i sensommeren, vil føre et bedre samarbejde med sig.

Idéen til gruppen blev også her født på følelsen af afmagt. For da kommunen ville gennemføre den nye gennemsnitsmodel, blev familieplejerne blot orienteret med en besked i e-boks.

– Det kunne ikke være rigtigt, at kommunen blot ville diktere den slags oppefra fra den ene dag til den anden. Derfor var vi seks plejefamilier, som gik sammen om en indsigelse, hvor vi opfordrede til, at de inddrog os og lyttede til vores holdninger, siger Grete Lyngklip Kjeldgaard.

Selvom familieplejerne med Socialpædagogernes hjælp fik nogle få indrømmelser fra kommunen, der bl.a. hævede antallet af vederlag og holdt høringsmøder undervejs, føler hun, at gennemsnitsmodellens endelige form blev besluttet hen over hovederne på dem. Derfor foreslog en kollega, at de oprettede en dialoggruppe, og de fik hurtigt formuleret nogle vedtægter, de efterfølgende sendte til forvaltningen, som gik med på idéen. 

Har positive forventninger

Lige nu er Grete Lyngklip Kjeldgaard selv mellem to anbringelser og kan derfor ikke aktivt indgå i gruppen, men hun har positive forventninger til samarbejdet, der forhåbentlig forbedrer noget så grundlæggende som kommunikation og gennemsigtighed:

– Jeg håber, at vi på den længere bane kan få politikerne til at indse, at kommunikationen mellem os skal blive bedre, og at inddragelsen af os familieplejere må være en fælles interesse, når de træffer beslutninger på vores område. Og så vil jeg for alt i verden håbe, at gruppen kan bidrage til, at vi undgår at blive ekskluderet i lignende sager fremover, siger hun.  

Lige nu er den store udfordring dog, at kommunen afviser at lade faglig sekretær Charlotte Enevoldsen indgå i gruppen. Men den kamp er familieplejerne i Thisted Kommune ikke færdige med.

– Det er afgørende med en repræsentant fra Socialpædagogerne, der kan bringe viden til bordet om problemerne med gennemsnitsmodellen. Det er nødt til at falde på plads for, at samarbejdet for alvor kan rykke.

Repræsentation er nødvendigt

Mette Wanning Nielsen og Grete Lyngklip Kjeldgaard opfordrer også andre familieplejere til at tage initiativ til en dialoggruppe i deres kommune.

– Som faggruppe har vi ikke den samme tryghed i vores ansættelse som andre kommunalt ansatte, og vi har heller ingen tillidsrepræsentant til at tale vores sag. Derfor tror jeg, at dialoggrupper kan være en vej til mere indflydelse – og ikke mindst et bedre samarbejdsklima, siger Mette Wanning Nielsen.

– Hvis man som familieplejer har siddet med følelsen af ikke at blive hørt, er det bare om at komme i gang. Vi får ikke de gode vilkår forærende, så jeg tror på, at vi selv kan rykke noget, hvis vi tager kredsen med på råd, rækker hånden ud til vores arbejdsgiver og signalerer, at vi faktisk gerne vil det gode samarbejde, siger Grete Lyngklip Kjeldgaard.

Samarbejdet er faktisk begyndt at fungere bedre, efter vi er gået sammen med kommunens folk om at forbedre kommunikationen.

Familieplejer Mette Wanning Nielsen