Min praksiserfaring giver mig troværdighed

Hvad fik dig til at tage springet?

For over syv år siden tog jeg en uddannelse som seksualvejleder, og i den forbindelse gjorde jeg mig mange tanker om formidlingsdelen. Jeg tænkte på, hvordan det ville være, når jeg skulle komme med hypoteser om, hvad borgernes adfærd kunne være et udtryk for, og faglige bud på, hvordan medarbejderne skulle arbejde videre efter mit oplæg eller vejledning. Det var en ny arbejdsopgave, hvor jeg fagligt skulle stå rigtig meget på tæer – og hvor jeg skulle opbygge noget erfaring for at undgå, at jeg blev nervøs, hver gang alles blikke var rettet mod mig.

Hvad brugte du de erfaringer til?

Jeg fortsatte nogle år som socialpædagog med direkte borgerkontakt, samtidig med at jeg havde vejledningsopgaver inden for både det kommunale, private og regionale regi. Men så en dag i maj 2018 opfordrede en tidligere kollega mig til at søge stillingen som pædagogisk konsulent i Specialområde Autisme. Jeg var i tvivl. Skulle jeg fortsætte som hidtil, eller skulle jeg satse på at blive konsulent på fuld tid? Det nye job ville give mig større erfaring inden for det rådgivende, og det havde jeg lyst til, så jeg endte med at søge stillingen. 

Hvordan var det at tage springet?

Jeg havde det meget ambivalent. På den ene side var jeg superglad og havde lyst til at råbe nyheden ud. På den anden side tvivlede jeg på, om jeg var kvalificeret til stillingen, og jeg fortalte det ikke til ret mange. Sæt nu, at nogen tænkte, ’du skal ikke tro, at du er mere end andre’. De tanker handlede nok mest om en ydmyghed over for opgaven. Som konsulent ved jeg jo ikke altid bedst eller kan komme med en hurtig løsning, jeg kan blot belyse nogle stier, man kan prøve at gå ned ad. Jeg har kæmpe respekt for de medarbejdere, der har det direkte møde med borgerne.

Hvad gjorde du for at tackle din bekymring?

Jeg allierede mig med en god arbejdsrelation, som var interesseret i at få mig ansat i sin
organisation. Vi indgik den aftale, at hvis jeg opdagede, at jeg var kommet på for dybt vand, skulle hun smide en redningskrans til mig.

Hvad er dit råd til andre?

Det er en helt anden måde at være socialpædagog på, når man går fra at være den, der har ansvaret i forhold til opgaveløsningen, til at have en rolle som konsulent. Skiftet har været svært, men mit råd til andre er, at de skal tage springet, uanset hvad de står over for. Så længe de er nysgerrige og har lysten til at lære, kan det ikke gå helt galt.