Mens vi venter på Christiansborg

Konkret lyder aftalen, at dagpengesatsen skal forhøjes for ledige, som har været i arbejde i min. to år inden for de seneste tre år og har været medlemmer af en a-kasse i min. fire år. Opfylder man disse krav, vil man kunne få udbetalt op til 23.000 kr. om måneden i de første tre måneders ledighed.

Aftalen er historisk, fordi den bryder med, at det i mange år har været skik og brug at skære i dagpengenes værdi. Det er en farlig leg, for hvis dagpengesatsen ikke leverer økonomisk sikkerhed, risikerer vi, at tilslutningen til det kollektive forsikringssystem forsvinder. Og så vakler fundamentet for det flexicurity­-system, som har sikret os et fleksibelt og dynamisk arbejdsmarked i Danmark.

Foruden investeringen i dagpengene rummer aftalen også tiltag, der skal medvirke til et større arbejdsudbud. Bl.a. en sænkning af dimittendsatsen for ikke-forsørgere efter tre måneders ledighed. Denne del er vi ikke begejstrede for i Socialpædagogernes a-kasse, men vi kan leve med det, hvis det er betingelsen for at sikre dagpengenes værdi på den længere bane. 

Desværre står aftalen lige nu standby. Det skyldes, at hele forligskredsen på dagpengelovgivningen skal bakke op om aftalen, før den kan træde i kraft. Og her vil de borgerlige partier ikke være med. Hvorfor? Angiveligt fordi det skal kunne betale sig at arbejde. Men det ved enhver, der har været ledig, at det kan – både i dag og med en højere dagpengesats i de første måneder. Det ser desværre ud, som om de borgerlige partier vil nøjes med at besynge flexicurity ved festlige lejligheder, men ikke selv vil være med til at bevare systemet.

’Aftalen er historisk, fordi den bryder med, at det i mange år har været skik og brug at skære i dagpengenes værdi.’

Michael Madsen