Partier lover højere løn til velfærdsmedarbejdere
Offentligt ansattes løn er sat på dagsordenen i valgkampen. Politikerne erkender, at løn og arbejdsforhold er en af de knapper, der skal drejes på, for at skaffe flere medarbejdere til de mest trængte ender af velfærdsområdet
Uanset valgresultatet d. 1. november er der nu udsigt til, at nogle velfærdsmedarbejdere kan forvente mere i lønposen i fremtiden. Problemet med at skaffe personale nok til velfærden er nu så stort, at partier fra begge sider af det politiske spektrum vil løfte lønnen for faggrupper i det offentlige.
Socialdemokratiet har i dag lanceret lønudspillet ’Bedre vilkår. Bedre velfærd’. Partiet vil sætte 3 milliarder kroner til bedre løn- og arbejdsvilkår på velfærdsområdet og har opstillet syv principper for, hvad de ekstra penge skal bidrage til. Det er eksempelvis at løse rekrutteringsudfordringer, sikre lige aflønning og tilgodese stillinger med borgernære opgaver - og at følge lønstrukturkomitéens anbefalinger. (Se tekstboks for uddybning af de syv principper)
Socialpædagogernes formand Benny Andersen roser udspillet:
- Alt i alt er der tale om et godt udspil med principper, der tager fat på det, vi længe har sagt: Der skal rettes op på lønefterslæbet i såkaldte ”kvindefag”, og der skal findes løsninger på at rekruttere til fremtidens velfærd. Det er positivt, at politikerne anerkender det, vi længe har sagt: At løn og vilkår er vigtige parametre, når vi skal sikre fremtidens velfærd, og at uddannelse skal kunne betale sig, siger han.
Inviterer til trepartsaftale
De syv principper er Socialdemokratiets oplæg til en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter. Trepartsaftalen skal sætte rammen for, hvordan de 3 milliarder kroner skal udmøntes i de kommende overenskomstforhandlinger. Socialdemokratiet peger således ikke på, hvilke specifikke faggrupper, der skal have mere i løn og hvor meget, men understreger, at de er møntet på de faggrupper, der er størst mangel på, og som lønstrukturkomitéen måtte pege på.
Benny Andersen glæder sig over, at man respekterer den danske model og understreger, at socialområdet også skal medtænkes.
- På det socialpædagogiske område er der store rekrutteringsudfordringer. Lønnen matcher ikke uddannelsesniveauet og arbejdsopgaverne, og de unge fravælger i stor stil pædagoguddannelsen. Vi svigter de svageste borgere i vores samfund, hvis vi ikke fået taget fat på at forbedre løn og vilkår også på socialområdet – og her kan udspillet være et godt skridt i den rigtige retning, siger han.
På pressemødet hvor lønudspillet blev præsenteret gjorde statsminister Mette Frederiksen det klart, at langt fra alle offentligt ansatte får del af lønpuljen. Hvor meget den enkelte medarbejder får afhænger også af, hvor mange medarbejdere der skal omfattes af puljen.
Eksempelvis kan 235.000 offentligt ansatte få en lønstigning på 2.000 kroner om måneden før skat, når planen er helt indfaset, hvis 2,5 af de årlige tre milliarder kroner kommer til at gå til løn, viser Socialdemokratiets regneeksempler.
Bedre arbejdsmiljø og mindre bureaukrati
Men løn gør det ikke alene. Socialdemokratiet vil også tage et omfattende opgør med bureaukratiet og omprioritere 2,5 milliarder kroner fra administration til velfærd og skabe bedre tid til kerneopgaverne: omsorg, nærhed og relationer, lyder det i udspillet.
Venstre: 6 milliarder til kriseplan
Venstre har ligeledes spillet ud med et bud på, hvordan højere løn til offentligt ansatte skal medvirke til at løse rekrutteringsudfordringerne - særligt på sundhedsområdet.
Venstre vil bruge 6 milliarder kroner i alt i 2023 og 2024 i en såkaldt kriseplan. Pengene skal især bruges på fastholdelsestillæg på op til 20.000 kroner til f.eks. sygeplejersker, jordemødre, sosu'er og andet sundhedspersonale på akutafdelinger, operationsgange eller sengeafdelinger, lyder det.
Venstre vil også i kølvandet på lønstrukturkomiteen igangsætte en proces med arbejdsmarkedets parter, der skal føre til en mere differentieret og dynamisk lønudvikling i den offentlige sektor og lancerer følgende klare principper, som kan være en del af rammen for den proces:
- Løndannelsen skal understøtte de områder, hvor der er rekrutterings- eller fastholdelsesudfordringer
- Der skal i højere grad fokuseres på frontlinjepersonale på tværs af den offentlige sektor
- Der skal i langt højere grad gives plads til lokal løndannelse
- Der skal være fokus på ligeløn
- Det skal være indenfor rammerne af den danske model
- Det skal være økonomisk ansvarligt og balanceret i forhold til den private sektor, der via reguleringsordningen fastlægger den samlede lønudvikling i Danmark.
Fradrag for fuld tid
Venstre forslår desuden et fuldtidsfradrag, der giver en familie 6.000 kr. mere til rådighed af den ekstra løn, man får ud af at gå på fuld tid for at motivere flere til at gå op i tid. Partiet ønsker også en ret til fuldtid for plejepersonale i kommunerne, hvor mange deltidsansatte gerne vil yde mere, lyder det i udspillet.
Socialdemokratiets 7 principper for bedre løn og arbejdsvilkår
1. Skal bidrage til at løse rekrutteringsudfordringerne
Udmøntningen skal bidrage væsentligt til at løse de rekrutteringsudfordringer, som velfærdssamfundet står overfor nu og i årene, der kommer.
2. Skal sikre mere lige aflønning
Udmøntningen skal nedbringe forskellen på, hvordan medarbejdergrupper med samme type uddannelse og opgaver aflønnes.
3. Skal målrettes stillinger med borgernære opgaver
Udmøntningen skal afspejle, at stillinger med borgernært arbejde har en afgørende værdi for velfærdssamfundet.
4. Skal bidrage til, at flere arbejder på fuld tid
Udmøntningen skal bidrage til, at flere medarbejdere i velfærden vælger at arbejde fuld tid frem for deltid.
5. Skal bidrage til, at der bruges færre vikarer
Udmøntningen skal bidrage til, at det bliver mere attraktivt at være fastansat frem for løst tilknyttet gennem eksempelvis vikarbureauer.
6. Skal baseres på solidt fagligt grundlag
Trepartsaftalen skal i videst muligt omfang baseres på Lønstrukturkomitéens arbejde. Analysegrundlaget skal sikre, at udmøntningen sker på et objektivt og sagligt grundlag.
7. Skal indføres økonomisk ansvarligt
Danmark lever af eksport. Derfor skal de konkurrenceudsatte private erhverv fortsat sætte rammen for lønudviklingen i samfundet.