icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Blad 02.png
#socialpædagog

Jeg søger løsninger

Som tillidsrepræsentant er jeg glad for at kunne gøre en forskel for mine kolleger, når det gælder. Og det gør mig glad, når mine kolleger giver mig et skulderklap for min indsats, lyder det fra Janne Storgaard Eskemose, som er TR i Nyborg

Jeg hedder Sanne Storgaard Eskemose, og jeg er tillidsrepræsentant i Nyborg. Som TR er jeg glad for at kunne gøre en forskel for mine kolleger, når det gælder.

Fx da jeg hjalp en kollega, som havde været ansat i 27 år, til en ordentlig og værdig afslutning på hendes arbejdsliv. Hun havde været stress-sygemeldt, og ledelsen havde rokeret hende til en ny gruppe og havde naturligvis interesse i at få hende tilbage på fuld kraft hurtigst muligt. Det var hun ikke klar til og blev berørt under samtalen. Hun gav udtryk for et ønske om at gå på pension, men ville selv gerne slutte sit arbejdsliv på fuld tid, inden pensionen indtrådte.

Jeg var med til samtalerne og talte for, at vi skulle finde en løsning, der passede til kollegaen, så hun kunne komme tilbage i et tempo, der tog højde for hendes behov. Ledelsen lyttede, og det lykkedes at finde en rigtig god løsning i fælles forståelse, så vi dels fik glæde af hende lidt længere, og så hun fik en god og ordentlig afslutning på sit arbejdsliv.

Min kollega sagde efterfølgende: – Du er simpelthen verdens bedste TR! Det skulderklap er jeg glad for.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: TR og AMR