Ferieplanlægning - kommer småbørnsforældre i første række?

JA

Rita Winkel, socialpædagog i Østjylland, arbejder på et bosted for mennesker med autisme

Jeg bliver ærgerlig over dem, der siger, at de vil holde fri i skoleferien, bare fordi det har de ret til. For de sidder ikke i samme hårde problemstilling som os med små børn. Uden stor fleksibilitet fra min leder og kolleger ville det slet ikke kunne hænge sammen for mig.

Min syvårige søn går i specialskole og har ikke noget pasningstilbud, når skolen er lukket. Jeg er derfor afhængig af at kunne lægge min ferie i skoleferierne – og det rækker stadig ikke. Skolen holder lukket 12 uger om året og bygger på en familiekonstellation, som ikke eksisterer mere.

Både min mand og jeg arbejder, vi har ingen bedsteforældre, vi kan trække på, og vi har ikke økonomien til et privat pasningstilbud. Vi lægger ferien på skift for at dække ind, og vi har derfor sjældent ferie sammen som familie. Jeg ved, jeg er privilegeret, når jeg bliver spurgt før de andre om mine feriebehov. Til gengæld er jeg også altid imødekommende over for kollegernes behov.

På min arbejdsplads får vi det til at gå op. Én vil gerne til festivalen Smukfest i Skanderborg hvert år, og andre vil gerne holde ferie uden for skolernes ferie, fordi det er meget billigere, så det går begge veje. Og hvis en kollega gerne vil spontant til koncert i weekenden, stiller jeg mig altid til rådighed for at bytte vagt.

 

NEJ

Anders E. Gotsæd, socialpædagog i Nordjylland, arbejder med afkriminalisering af unge

Når man vælger at arbejde som socialpædagog, går man med åbne øjne ind til et område, hvor man arbejder døgn, weekend osv., så man kender arbejdstiderne. Og har man børn, er det et valg, man har truffet, som man selv må stå til ansvar for. Det er ikke noget, arbejdsmarkedet skal bøje sig for.

Jeg ved godt, det kan lyde provokerende, og jeg forstår godt forældrenes problem ud fra et emotionelt aspekt. Men ud fra et liberalt perspektiv mener jeg ikke, det er rimeligt, at man har en fortrinsret, fordi man har børn. Vi bør have lige forhold som medarbejdere.

Selvfølgelig skal vi hjælpe hinanden som kolleger, og spørger man pænt, siger jeg gerne ja til at træde til. Men retten til at sige nej skal være lige så stor som retten til at sige ja.

Jeg synes 100 pct., det er lederens ansvar at sikre en retfærdig fordeling, ellers kan det skabe store konflikter i personalegruppen. Den bedste løsning er efter min mening at lave et rul, som ligestiller alle. Hvis en leder har svært ved at dække ind, fordi mange har børn, og vi andre skal pålægges at arbejde, så bør der være en økonomisk fordel i det.