Nye tal: Socialpædagoger nytter noget

Derfor blev der afsat ekstra socialpædagogiske hænder til at rumme og støtte ham, når han i perioder var manisk og frustreret.

– Han blev fx frustreret, fordi han var bange for at flyve ud i rummet. Så vi skaffede et badekar, hvor han kunne blive omkranset af vand og mærke sig selv og sin tilstedeværelse. Vi talte med ham om ikke at se nyheder om natten, hvor vi ikke var der, fordi han ganske vist forstod dem sådan rent sprogligt, men ikke kunne rumme dem mentalt. Vi prøver i det hele taget at se bag om adfærd og skabe en struktureret, tryg og overskuelig dagligdag. På den måde oplever jeg egentlig hver dag at gøre en forskel for borgerne, fortæller socialpædagog og FTR Anni Bundgaard.

Efter noget tid – og en styrket socialpædagogisk indsats – var resultatet for Preben nul genindlæggelser.

– Vi har generelt fokus på at undgå indlæggelser, fordi de er belastende for borgerne. Ligesom vi har fokus på beskæftigelse og miljøskifte i det omfang, det giver mening for borgerne, fordi det skaber trivsel, tilføjer Carsten Fender, der er teamchef for sociale indsatser i Rødovre Kommune.

Her er der flest

I Rødovre Kommune er 76 pct. af de ansatte på sociale tilbud for voksne med særlige behov uddannede socialpædagoger. Dermed indtager kommunen en suveræn førsteplads blandt landets kommuner med den højeste andel socialpædagoger. Og det er ingen tilfældighed.

For 12 år siden blev det besluttet på ledelsesniveau at gå målrettet efter socialpædagoger til stillingerne på de sociale tilbud, fordi flere af kommunens tilbud havde et højt antal magtanvendelser, stor personaleudskiftning og problemer med at rekruttere.

– Hovedparten af ledelsen er også socialpædagoger. Selvfølgelig har vi nogle snitflader med andre faggrupper, men det er helt afgørende, at vi har en grundlæggende socialpædagogisk tilgang til borgerne. Vi er uddannet til at lægge egne normer og værdier væk og møde mennesket, hvor det er. Vi har teorier og metoder at sætte ind med og et fælles fagligt sprog – også når det er svært, for det er det bestemt også, siger Carsten Fender.

Stolt af mit fag

Og det er ikke kun i Rødovre, at det har betydning, hvilken faglighed borgerne bliver mødt med. En ny undersøgelse fra Rambøll viser, at voksne med sindslidelser, komplekse handicap eller i udsathed klarer sig markant bedre på tilbud med en højere andel socialpædagoger.

Ifølge undersøgelsen har borgere på botilbud med en højere andel socialpædagoger næsten 50 pct. større sandsynlighed for at komme i job og har i gennemsnit flere lønnede timer per måned. Undersøgelsen viser også, at voksne med sindslidelser, komplekse handicap eller i udsathed på bosteder med en lavere andel socialpædagoger har tre gange så stor risiko for at blive indlagt i psykiatrien. Og i forhold til genindlæggelser er der mere end tre gange så mange på tilbud med den laveste andel socialpædagoger.

– Det gør mig stolt på mit fags vegne. Det kan være svært at synliggøre betydningen af vores arbejde for omverdenen, så jeg håber, at undersøgelsen kan få andre arbejdspladser og kommuner til at se vigtigheden af at prioritere socialpædagoger, siger Anni Bundgaard.

Interessant startskud

Hvert år bruger kommunerne over 50 mia. kr. på socialområdet. Og da kommunerne har oplevet et stigende udgiftspres, nedsatte regeringen og KL i 2022 et ekspertudvalg, der skulle give anbefalinger til at sikre en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet.

I udvalget sidder bl.a. Jakob Kjellberg, der er professor og sundhedsøkonom ved VIVE. Ifølge ham er den nye Rambøll-undersøgelse et interessant startskud til videre analyser.

– Det er bestemt ikke umuligt, at der er en sammenhæng med medarbejdernes faglighed, for uddannelse har jo en eller anden betydning. Men undersøgelsen i sig selv giver os jo ikke nogen forklaring på, hvorfor der skulle være sådan en sammenhæng – det kunne være andre forhold omkring arbejdsvilkår eller klientellet på bostederne, der spiller ind. Så man skal passe meget på ikke at tolke det forkert. Men det er interessant at undersøge nærmere, siger han og fortsætter:

– Der er brug for rigtig meget mere viden om, hvad der foregår på det specialiserede socialområde. Og der er et rigtig stort potentiale i at se på, hvad der udgør udgifterne på sundhedsområdet, siger han.

Rambøll-undersøgelsen er baseret på kvantitative data fra Tilbuds­portalen og Danmarks Statistik og analyseret på Forskningsservice hos Danmarks Statistik. Den tredje datakilde vedrører borgernes trivsel på botilbuddene, hvor data kommer fra VIVEs undersøgelse ’Brugertilfredshedsundersøgelse på det specialiserede voksenområde’.

En sådan statistisk undersøgelse kan ikke dokumentere, at udfaldene for borgerne opstår, fordi der er en højere andel af socialpædagoger på bostederne. Der kan være andre forskelle, der har betydning for, hvilken andel uddannet personale borgerne eksponeres for, og deres sandsynlighed for fx at opnå beskæftigelse eller at blive indlagt. Rambøll har ikke desto mindre korrigeret i analyserne for en række af de faktorer for at få et tydeligere billede af sammenhængene.

Det er fantastisk, at der kommer sådanne undersøgelser, fordi de afdækker noget, som ikke systematisk har været afdækket før. Men selvfølgelig er der den sammenhæng – ellers kunne vi jo lige så godt lade være med at uddanne, specialisere og dygtiggøre os.

Tim Vikær Andersen, lektor i social- og specialpædagogik på Københavns Professionshøjskole

Bygger oven på viden

Desuden stiller undersøgelsen sig på skuldrene af, hvad man ellers ved om det specialiserede social­område og den socialpædagogiske faglighed, lyder det fra Lars Benjaminsen, der er seniorforsker hos VIVE inden for hjemløshed- og udsatteområdet.

I 2018 lavede han den første store kortlægning af, hvad social udsathed koster det danske velfærdssamfund. Den viste, at kun hver femte af de mest socialt udsatte, der kunne have gavn af en indsats efter en relevant bestemmelse i serviceloven, modtog individuel social støtte, og at de i stedet brugte mange af de akutte tilbud, der sender de offentlige udgifter i vejret.

– Rambøll-undersøgelsen handler jo om en mere snæver målgruppe – nemlig dem på bosteder. Men den taler ind i arbejdet med at sikre kvaliteten i indsatserne, så borgerne får det bedre frem for at få brug for mere indgribende indsatser. Altså at opkvalificere for dermed at skabe gode og rettidige indsatser til de rigtige målgrupper, siger han.

Ligesom Jakob Kjellberg understreger Lars Benjaminsen vigtigheden af at sikre, at det ikke er andre parametre, der påvirker resultaterne. Men undersøgelsen flugter med, hvad vi ved om betydningen af faglighed, viden og kompetencer, vurderer han:

– Det kan jo handle om, at man som medarbejder kan arbejde med borgerne på en recovery-orienteret måde, der understøtter trivsel og udvikling – typiske metoder og tilgange, man som socialpædagog har qua sin uddannelse. Men der er brug for mere viden for at forstå den sammenhæng og det potentiale, der er ude på bostederne, så vi kan opgradere indsatsen i forhold til at sikre, at der er tilstrækkelig socialpædagogisk faglighed – også i en tid, hvor det er svært at skaffe folk med de rette kvalifikationer.

Selvfølgelig nytter det

Det er anden gang, at Rambøll undersøger sammenhængen mellem andelen af uddannede socialpædagoger på socialpædagogiske tilbud og en række udfald for borgerne og de ansatte på tilbuddene. Den sidste undersøgelse i 2021 viste, at børn og unge på døgntilbud og opholdssteder i kommuner med højere andel socialpædagoger har bedre trivsel, mindre skolefravær og højere karakterer i folkeskolen. Den viste også, at sociale tilbud med en højere andel af socialpædagoger har mindre sygefravær og lavere personaleomsætning.

– Det er fantastisk, at der kommer sådanne undersøgelser, fordi de afdækker noget, som ikke systematisk har været afdækket før. Og selvfølgelig er der den sammenhæng – ellers kunne vi jo lige så godt lade være med at uddanne, specialisere og dygtiggøre os, lyder det fra Tim Vikær Andersen, der er lektor i social- og specialpædagogik på Københavns Professionshøjskole, og som underviser kommende socialpædagoger.

Han uddyber:

– Som socialpædagog har man blik for borgerens hele hverdagsliv frem for at skabe isolerede indsatser. Man hjælper borgeren med at formidle sig selv – udfordringer, drømme og behov. Det kan man, fordi man har generel viden om målgruppen, metoder og tilgange at bringe i spil og specifik viden om borgerens historie og kontekst. Og så er man en vigtig brobygger til andre fagprofessionelle omkring borgeren, siger han.

Kalder på handling

Virkeligheden er dog også den, at under halvdelen af medarbejderne på landets bosteder i dag er socialpædagoger – og andelen har været faldende de sidste i hvert fald otte år, mens andelen af medarbejdere uden relevant uddannelse er steget omtrent tilsvarende. Samtidig mærker socialpædagogerne fastholdelses- og rekrutteringsudfordringerne, idet hver fjerde rekruttering i 2022 var forgæves, og hver femte nyuddannede forlader faget inden to år.

For Tim Vikær Andersen at se er undersøgelsen en invitation til at få taget en grundlæggende snak om at indføre et uddannelseskrav på socialområdet.

– Det er jo absurd, at socialområdet koster rigtig mange penge, men at vi ikke sikrer, at der er en ordentlig faglighed til stede. Og rent menneskeligt kan vi ikke være det bekendt. Vi skal have åbnet op for, at flere kan tage specialiseringen til social- og specialpædagog, for der er faktisk flere studerende, der gerne vil, end der lige nu er plads til. Og så skal flere tage meritpædagoguddannelsen og sporskifteuddannelsen, siger han.

Tilsvarende håber forbundsformand Benny Andersen også, at politikerne læser med.

– Når tallene så tydeligt peger på, at socialpædagogisk faglighed gør en meget konkret forskel i borgeres liv, kalder det på politisk handling for at styrke fagligheden på landets botilbud. Det skylder vi som velfærdssamfund, siger han.

Krav om uddannelse

Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil har ved flere lejligheder nævnt behovet for at stille et uddannelseskrav til personalet på sociale tilbud. Senest på Socialpædagogernes Socialpolitisk Topmøde, hvor hun fremhævede spørgsmålet om uddannede inden for socialområdet som det mest ’groteske over alt andet’.

– På socialområdet er det fuldstændig almindeligt, at man opfatter det sådan, at hvem som helst kan arbejde med hvad som helst. Der er heller ikke nogen forskel på, hvad det koster. Det betyder, at vi som samfund betaler præcis det samme for det verdensklassetilbud, hvor personalet er uddannet og efteruddannet efter alle kunstens regler, som for det tilbud, hvor de primært malker det for penge, fordi de kan få rigtig mange penge fra det offentlige for at drive et tilbud, hvor der er nul mennesker med en relevant uddannelse. Det er sådan, vi har bygget socialområdet op. Nogle undrer sig over, at det er dyrt – ja, jeg gør i hvert fald ikke, sagde hun.