To lederkolleger: Struktur giver tryghed

Før handler om en tid, hvor medarbejderne mødte ind og gjorde tingene på den måde, de selv syntes fungerede, og hvor arbejdet ofte var baseret på synsninger og egne løsninger ud fra deres egen fortolkningsrammer.

Efter handler om en hverdag med faste strukturer, vejledninger og beskrivelser af alle små og store handlinger og aktiviteter for hver af de i alt 24 borgere. Vejledninger som samtlige medarbejdere følger nøje, så borgerne altid bliver mødt på samme måde uanset hvem, der er på arbejde.

– Jeg tør godt sige, at vi er gået fra en hverdag, der kunne være pænt kaotisk og præget af mange brandslukninger, til i dag at have skabt en struktur for hver enkelt beboer, der giver en helt anden ro. Alle strukturer er individuelt udarbejdet ud fra, hvad der er vigtigt for det enkelte menneske – og hver beboer har en strukturmappe, som medarbejderne arbejder ud fra. En mappe som naturligvis løbene tilpasses borgerens udvikling og behov, fortæller teamleder Tina Nielsen.

En ny vej og et fagligt løft

Boligerne ved Grønningen er et højt specialiseret tilbud til voksne borgere med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, autismespektrumforstyrrelser og synshandicap. Tilbuddet blev oprettet i 2019 for at samle borgere med autismespektrumforstyrrelser, som havde brug for stærk struktur og forudsigelighed i hverdagen, samt nogle af de mere komplekse borgere, som andre botilbud havde udfordringer med at rumme.

– Sammenlægningen betød, at de pædagogiske tilgange og metoder, som medarbejderne fra de forskellige tilbud kom med, var anderledes end dem, vi gerne ville arbejde med på Grønningen. Samtidig skulle vi også udvikle vores egne tilgange til flere af de borgere, der kom fra andre tilbud, fortæller forstander Lizette Rohde Madsen.

Både Lizette og Tina kommer fra tilbud, hvor de også har været ledere og har arbejdet med struktur og forudsigelighed. Og de to har sammen skabt fundamentet for arbejdet med det detaljerede pædagogiske materiale i form af strukturmapper med beskrivende vejledninger og dagsstrukturer mv., som er udgangspunktet for måden at arbejde på i dag på Boligerne ved Grønningen.

VISO-forløb som afsæt

Nadya på 25 år er en af de borgere, som har profiteret af den strukturerede tilgang, fortæller Lizette Rohde Madsen:

– Vi havde store udfordringer med Nadya, da hun flyttede ind. Hun skreg rigtig meget, var udadreagerende og selvskadende og havde rigtig svært ved at finde ro. Og det var ikke kun os, der oplevede, at Nadya havde det skidt. Også i dagtilbuddet, hvor hun jo kommer dagligt, havde de svært ved at rumme hende. Derfor valgte vi i ledelsen at takke ja til et tilbud fra Nadyas aktivitetstilbud om et omfattende VISO-forløb, hvor både Nadyas forældre, medarbejdere fra hhv. botilbuddet og aktivitetstilbuddet samt relevante fagpersoner deltog.  

Læs også 'Vi har fagligheden til at give Nadya et godt liv'

Forløbet blev gennemført fra oktober 2022 til april 2023, og målet var at sikre, at Nadya blev mødt af den samme tilgang og de samme faste rutiner og strukturer både der, hvor hun bor, og i dagtilbuddet. Sideløbende er medarbejderne på Grønningen blev undervist i neuropædagogik, Arousal og sanser og sanseintegration.

– VISO-forløbet samt det omfattende faglige løft har givet medarbejderne en dybere forståelse af beboernes handicap og en anden måde at møde dem på. Ligeledes har medarbejdernes løbende supervision i kommunikation og samarbejde givet dem større indsigt i deres egen rolle i samspillet med såvel beboere som kolleger. Det er hovedingredienserne i den gode fortælling, lyder det fra Lizette Rohde Madsen.

Alle er blevet klogere

Ifølge forstanderen har VISO-forløbet gjort alle involverede meget klogere på, hvad Nadyas hjerne er udfordret af.

– Ved at dele erfaringer og få VISO-konsulentens viden i spil fandt vi frem til, hvad Nadya har brug for i hverdagen for at kunne trives og udvikle sig – og hvad hun ikke har brug for. Alt blev vendt – og danner nu grundlag for den måde, vi arbejder sammen på, siger Lizette.

I strukturmappen for Nadya står der fx, hvordan tandbørstning, morgenrutiner, aktiviteter, pauser, måltider, gåture og putning skal foregå – som en vejledning, alle medarbejdere følger, så Nadya aldrig bliver overrasket over, hvad der skal ske, og hvordan tingene foregår.

– Alt det, der er svært for Nadya, har vi skrevet ned i præcise og detaljerede vejledninger. Og det er lige fra, hvordan du stiller dig med bruseren i højre hånd, når hun er i bad til, hvor vigtigt det er for Nadya at gå ind og ud ad den rigtige dør, når hun fx skal i dagtilbud. Hver detalje er beskrevet ud fra den viden, vi i fællesskab har opbygget om netop Nadya og hendes behov, supplerer Tina.

Fast struktur giver mening

Og skulle nogen synes, at omfanget af detaljer og struktur er for meget, så viser Nadyas udvikling, hvor vigtigt det er med netop en fast struktur.

– For tre år siden blev du mødt af skrig, riven i håret og voldsomme udbrud, når du trådte ind i Nadyas bolig. I dag ved hun hele tiden, hvad der skal ske – og hun ved, at uanset hvilken medarbejder, hun møder på dagen, så følger de samme mønster. De rutiner og den genkendelige hverdag giver hende en enorm tryghed, og hun trives markant bedre i dag, fortæller Tina Nielsen.

Ved siden af strukturmappen er der også lavet en affektkurve, som medarbejderne bruger til at aflæse, hvordan Nadya har det. I den står det beskrevet, hvad der fx trigger Nadya – det kan være lyde, mange mennesker eller lukkede døre, ligesom der står, hvad man som medarbejder konkret kan gøre for at sikre, at Nadya er tilpasset i arousal.

– Det er som en kæmpestor pædagogisk drejebog. Og ja, det er et stort arbejde at udarbejde, vedligeholde og videreudvikle strukturer og vejledninger for hver enkelt af vores 24 borgere, men det er nødvendigt. Med vores skønne borgere på Boligerne ved Grønningen er man nødt til at erkende, at det ikke altid er relationen eller den enkelte medarbejder, der er den bærende del i borgerens liv. Det er i høj grad struktur og genkendelighed, der skaber trivsel og udvikling, siger Lizette Rohde Madsen.