Pilotprojekt gav os ny faglig gejst

Men hvad er det helt præcis, der gør, at det netop er en socialpædagog, der har løsningen på den konkrete udfordring? Det er noget af det, et undervisningsforløb for socialpædagoger på Bo- og aktivitetstilbuddet Sydbo har sat fokus på: at få defineret, beskrevet og styrket den socialpædagogiske faglighed.

– Fra en følelse af, at vi som socialpædagoger havde svært ved at beskrive, hvor vi som fagpersoner adskilte os fra fx det sundhedsfaglige personale, så oplever jeg nu en stærkere faglig identitet og stolthed. Forløbet har gjort os klogere på vores praksis og faglighed, og vi har fået et andet sprog for, hvad det er, vi kan som faggruppe, fortæller socialpædagog og TR Jacob Staal Vigsø.

Læs også 'Vi har genfundet vores socialpædagogiske identitet', hvor fire socialpædagoger fortæller, hvad forløbet har betydet for deres faglighed. 

Mistet den faglige identitet

Behovet for at genfinde og styrke den faglige identitet opstod, efter at Sydbo i 2017 lovgivningsmæssigt overgik til at være et behandlingstilbud, hvor der blev stillet nye krav til fagligheden. Flere af de opgaver, som tidligere blev udført af socialpædagoger, skulle nu varetages af sundhedsfaglige medarbejdere som fx sosu-assistenter og ergoterapeuter.

– Fra at være borgerens centrale omdrejningspunkt på alle parametre oplevede man som socialpædagog pludselig, at når man nu ikke skulle dosere medicin eller have styr på borgerens økonomi, hvad skulle man så? Ens professionsidentitet blev virkelig udfordret, forklarer Jacob.

Som TR gik han til sin leder Lisbeth Juul Windeler med sin bekymring om, at socialpædagogerne på Sydbo havde mistet deres faglige identitet. Og det var en melding, som lederen tog alvorligt.

– Det har været svært for det pædagogiske personale at vænne sig til nye arbejdsgange og flere fagligheder. Så da jeg blev gjort opmærksom på, at pædagogerne oplevede, at deres faglige identitet var blevet pillet fra dem, erkendte jeg behovet for at få defineret, hvad den socialpædagogiske faglighed kan og skal i forhold til at sikre borgerne et bedre og mere specialiseret tilbud, fortæller Lisbeth Juul Windeler.

Behov for nytænkning

Første skridt blev, at Lisbeth kontaktede pædagoguddannelsen på University College Lillebælt, UCL, med sine tanker om, hvordan man kunne arbejde med hele grundlaget for den måde, man arbejder som socialpædagog på – og definere, hvad der ligger i lige netop den faglighed.

– De fortalte på UCL, at de havde hørt om den her problemstilling flere gange før, hvor pædagogisk personale kommer lidt i klemme, når man forandrer roller og arbejdsopgaver på et tilbud som vores. Men de havde aldrig oplevet, at det var en leder, som bad om hjælp til at styrke den pædagogiske faglighed. De var positive fra start, så vi blev enige om at etablere et pilotprojekt sammen, fortæller Lisbeth Juul Windeler.

Pilotprojektet er et omfattende kompetenceløft med i alt otte workshops for det pædagogiske personale på Sydbo, hvor de bl.a. er blevet undervist i den pædagogiske professionsidentitet, narrativer, tværprofessionelt samarbejde og kommunikation.

– Det er jo en kæmpe opgave at skulle omdefinere sig selv som faggruppe. Men forløbet har givet socialpædagogerne mulighed for at kigge på egen praksis og faglighed – og sammen etablere en fælles praksis for, hvad det vil sige at arbejde pædagogisk på Sydbo. Det er med til at sikre, at pædagoger i dag i langt højere grad udfører lige præcis dét, de er uddannet til – og det løfter kvaliteten i vores tilbud, siger Lisbeth Juul Windeler.

Vi er i en tid, hvor vi også som socialpædagoger bliver målt og vejet – så vi er nødt til at have et fælles fagligt sprog, der beskriver, hvad det er, netop vi kan som socialpædagoger.

Susanne Engmose Markussen, pædagogfaglig koordinator

Svært at bruge fagtermer

En af dem, der har deltaget i opkvalificeringen, er Susanne Engmose Markussen. Hun blev i 2021 ansat på Sydbo som pædagogfaglig koordinator – og genkender oplevelsen af en famlende faglig identitet blandt kollegerne.

– Som ny pædagogfaglig koordinator stillede jeg ofte spørgsmålet til mine pædagogiske kolleger: Hvorfor gør du, som du gør? Men mange gange fornemmede jeg, at de følte sig lidt angrebet, når jeg spurgte ind til deres tilgang – og at de havde svært ved at bruge fagtermer og faglige begreber til at sætte ord på deres praksis, fortæller hun.

Det er netop noget af det, undervisningen har haft fat i.

– Vi har arbejdet meget med at få bugt med synsninger og holdninger i arbejdet. Der har været en tendens til, at vi brugte en masse metoder og faglige tilgange uden at forholde os til hvorfor og hvordan – og uden at kunne beskrive det, vi gør ud over at sige, at ’sådan plejer vi at gøre’ eller ’for mig virker det her rigtigt’. Men vi er i en tid, hvor vi også som socialpædagoger bliver målt og vejet, og hvor vi skal kunne samarbejde med andre faggrupper om borgerne – så vi er nødt til at have et fælles fagligt sprog, der beskriver, hvad det er, netop vi kan som socialpædagoger, siger Susanne.

Faglighed er saglighed

Det er Anette Bøjgaard Schleicher, der har undervist i forløbet. Til daglig er hun lektor og underviser på pædagoguddannelsen på UCL Erhvervsakademi- og Professionshøjskole i Odense og Svendborg – men siden april har hun stået i spidsen for de i alt otte workshops, der har givet Sydbos pædagogiske personale en ny og stærkere faglig identitet.

– Jeg har selv en socialpædagogisk baggrund og genkender pædagogens usikkerhed i samarbejdet med specielt sundhedsfaglige kolleger, der jo har en faglig identitet, der bygger på den ældste profession, vi har. Med socialpædagogik derimod er vi mere ovre i de bløde værdier, hvor det handler om at tænke, føle og mærke – og hvor vi observerer, fortolker og prøver os frem. Men skal man tages alvorligt i sit arbejde, så skal man altså kunne underbygge det, man gør sagligt og fagligt, siger Anette Bøjgaard Schleicher.

En af hendes vigtigste pointer i forløbet er derfor, at faglighed er saglighed. Faglighed er ikke synsninger.

– Med afsæt i praksis har vi arbejdet meget med at sætte ord på det, man gør. Når man står i en konkret situation med en borger, skal man som socialpædagog øve sig i at forklare, beskrive og argumentere for, hvad fagligheden er. For det er jo høj – og nødvendig faglighed, når man som medarbejder med en pædagogisk baggrund netop er i stand til at forstå borgeren, når man danner relationer til borgeren – og når man med sin adfærd støtter borgernes trivsel og udvikling.

Attraktiv arbejdsplads

Arbejdet med at sætte ord på sin faglighed har båret frugt. Det mener både tillidsrepræsentanten og den pædagogfaglige koordinator:

– Det har gjort noget godt for vores faggruppe, at vi har fået lov til at nørde med vores faglighed og finde helt ind til kernen af, hvad der adskiller os fra andre faggrupper. Og det har løftet kvaliteten i vores arbejde. Vi er blevet mere reflekterende som faggruppe, vi er blevet langt skarpere på dokumentationsarbejdet, fordi vi har fået ord for det, vi laver – og arbejdsmoralen er højnet, siger Susanne Engmose Markussen, som bakkes op af Jacob Staal Vigsø.

– Vi har som pædagogisk personale fået et fælles fagligt sprog – og en fælles forståelse af, hvad vores faglighed og kerneopgaven er. Jeg har fx hørt fra andre faggrupper her på Sydbo, at de kan mærke, at socialpædagogerne har rykket sig og positionereret sig som faggruppe. Og den faglige stolthed gør også, at vi nu betragtes som en mere attraktiv arbejdsplads for socialpædagoger. Faktisk har vi inden for den seneste måned ansat otte nye medarbejdere, hvoraf de fem er pædagoger. Så jeg kan næsten ikke få armene ned.

Som leder håber Lisbeth Juul Windeler, at pilotprojektet og det faglige løft af socialpædagogerne på Sydbo vil inspirere andre arbejdspladser.

– For os gør det en kæmpe forskel, at det pædagogiske personale er blevet mere klar og tydelig i deres faglighed. Det løfter kvaliteten i vores arbejde. Nu er vi så godt i gang med at få bredt den viden ud til de øvrige kolleger, så alle faggrupper får et større kendskab til, hvad netop socialpædagoger kan – og i løbet af 2024 kører vi to opfølgende forløb, så vi sikrer os, at alt det, vi har lært, også bliver forankret i hverdagen.