Kald det kærlighed

Vi maler byen rød

Kristine Kiilerich Nielsen skal have de sidste ting på plads, før de 60 tilmeldte indtager pladserne og sætter sig til bords. De tilmeldte består af 49 borgere fra området og 11 ledsagere. Ledsagerne er med som fysisk støtte for dem, der har gangbesværligheder eller sidder i kørestol – men også som psykisk og følelsesmæssig støtte. For det er et sårbart emne, festdeltagerne er samlet om i dag.  

Nogle er ude på at finde kærligheden på Penny Lane. Andre vil gerne have flere venner i deres netværk. Og så er der dem, der blot dypper en storetå i det sociale samvær.

Kristine åbner døren for de forventningsfulde gæster, der strømmer begejstrede ind på baren til tonerne af et Gasolin-nummer. Nogle hilser på gamle venner, andre på nye.

Gid du var i Sønderborg

De 11 ledsagere er en stor hjælp for Kristine Kiilerich Nielsen efter festen. Hvis nogle af deltagerne har udvist interesse for hinanden, kan ledsagerne hjælpe Kristine til at finde ud af, om det er noget, hun skal give støtte og vejledning til, ligesom de kan kommunikere om, hvordan en videre kontakt skal etableres.

Derfor bliver deltagerlisten også holdt til borgere fra de omkringliggende byer. Seksualvejlederne har oplevet stor interesse for festen og har et ønske om at udvide. Men det giver ikke mening, hvis deltagerne kommer langvejs fra, for så er det urealistisk, at de kommer til at se hinanden efter festen.

Hvorfor går Louise til bal?

-Velkommen til. Er I glade? siger Kristine i en mikrofon og bliver omgående mødt med et rungende JA.

Ved bordene sidder gæsterne klar til middag. Nogle har placeret sig sammen med dem, de kender, og andre hilser pænt på de bordherrer og -damer, de ikke kender endnu. Et par af gæsterne beror sig på samtalekort udarbejdet af seksualvejlederne for at få samtalen i gang. De ligger til fri afhentning i baren.

Allan og Jette sidder ved samme bord. Deres mål for i aften er forskellige, men de har begge glædet sig. Allan vil gerne have en kæreste, mens Jette mere er på udkig efter at lære nogle interessante mennesker at kende.

Allan har længe forsøgt at finde kærligheden, men har endnu ikke haft heldet med sig. Derfor er han glad for, at der findes et sted som singlefest, hvor det er muligt at møde andre mennesker end dem, han færdes med i dagligdagen.

– Bare fordi en synes, man ser sød ud, behøver det ikke betyde, at man skal være kærester

Kristine Kiilerich Nielsen

Hvad gør vi nu lille du

Når Kristine Kiilerich Nielsen ikke er til singlefest, arbejder hun som seksualvejleder og socialpædagog på botilbud Skrænten i Sønderborg Kommune. Som seksualvejleder er det hendes opgave at støtte og vejlede borgerne omkring emner som sex, kærlighed, venner og ensomhed.

– Det kan være et detektivarbejde for mig at finde ud af, hvordan vi skal arbejde sammen, for at borgeren forstår det, siger hun.

Og det er essentielt, at Kristine formidler på en måde, som borgerens kognitive niveau tillader dem at forstå. Derfor bruger hun både tegninger, forklaringer og spil.

– Det talte sprog kan have mange betydninger, og det er ikke sikkert, vi forstår det samme. Så jeg skal være meget opmærksom på, hvordan jeg formidler, siger Kristine og fortsætter:

– Det kan jeg gøre, fordi jeg kender borgerne på Skrænten rigtig godt. Det kræver mere med de øvrige borgere udefra. Jeg skal finde ud af, om det kræver visuel kommunikation, tale eller film, og hvordan jeg formulerer mig ved hjælp af de redskaber, jeg har.

Man kan vel ikke gøre for, at man har charme

I aften arbejder Kristine på en anden måde. Hendes primære formål er at støtte de personer, der synes det kan være svært at henvende sig til en, der ser godt ud – og vejlede dem i, hvordan man holder en samtale kørende.

Og selv når den mest skræmmende del er overstået, kan der komme slinger i valsen. Det oplevede Jette.

En anden deltager bød hende på en piña colada, fordi han syntes, hun så sød ud. Jette var smigret, men havde svært ved at tyde hans intentioner. Derfor henvendte hun sig til Kristine for vejledning.

– Bare fordi en synes, man ser sød ud, behøver det ikke betyde, at man skal være kærester, siger Kristine og fortsætter:

– Det er okay at lære hinanden at kende, før man finder ud af, om man er interesseret. Og det er okay at sige nej, siger Kristine.

Fordi Kristine kender Jette indgående, har hun hjulpet hende til at få overblik over, hvor mange relationer hun kan overskue i sit liv i øjeblikket. Jette måtte derfor sige nej til et mere indgående kendskab til den interesserede herre.

Det eneste han ville var at danse

På baren er det ene langbord fjernet, og dansegulvet er rødglødende. Det er bl.a. Peters fortjeneste. Peter danser som om, i morgen ikke fandtes og lægger ikke skjul på de moves, han har. Det glæder Kristine.

– Sådan ville man ikke tro, Peter kunne være, hvis man mødte ham på hans bosted, siger hun.

Peter er normalt genert og en smule indadvendt. Men når han kommer her, har han mulighed for at drikke sig mod til, før han indtager dansegulvet. Han har også taget solbriller på. Det hjælper ham til at føle sig mere distanceret.

I weekenden er Peter hyppig gæst på Heidis i Sønderborg, hvor han også kan danse og slå sig løs. Men det giver nogle udfordringer. Han er ikke kognitivt på niveau med de andre gæster, og det er svært for ham at falde i snak med dem. Her til singlefest møder han andre ligesindede.

Efter middagen fandt Peter sammen med en gruppe unge drenge. De dannede hurtigt en alliance og holdt udkig med baren, mens de jokede med hinanden. På skift lod de blikket gå rundt i lokalet, og for det utrænede øje kunne det synes, at de også holdt lidt øje med en ung pige, som var til singlefest for første gang.

Så længe jeg lever

Singlefesten er et vigtigt tiltag, fordi det giver deltagerne mulighed for at møde mennesker, de ikke ville være stødt på i deres dagligdag. Det giver dem et trygt rum til at udvise interesse og lære at tyde, om den er gengældt. Det er nemlig ikke altid lige til, fortæller Margit Elise Frandsen, seksualvejleder fra Sønderborg:

– Jeg havde en borger, der gerne ville finde kærligheden. Det kunne han jo finde i Kvickly, mente han. Han havde lært, at man bl.a. skulle smile, når man var interesseret i nogen, og personalet i Kvickly smilte jo altid til ham.

Margit Elise Frandsen måtte forklare ham, at der skulle mere til end bare et smil, og at personalet jo også smilte til de andre kunder i butikken.

Og derfor er det vigtigt, at der bliver sat fokus på emner som kærlighed, sex og ensomhed.

– Vi kan mærke en enorm interesse og et behov for vores arbejde, siger Kristine Kiilerich Nielsen.

Alle mennesker, også dem med kognitive udfordringer, har brug for at føle sig elskede og ønskede. Men vejen derhen er belagt med uskrevne regler og til tider nederlag. Og som så mange andre ting i livet gælder det om at holde fast og blive ved med at lære. Så længe man lever.

-Vi kan mærke en enorm interesse og et behov for vores arbejde

Kristine Kiilerich Nielsen

Om lidt bliver her stille

Det begynder at tynde ud på Penny Lane. Nogle får den sidste drink eller en stille dans på det næsten tomme dansegulv. En af deltagerne sidder på reposen bagerst i baren. Der har han siddet hele aftenen. Måske ventet på at modet kom til ham, måske bare taget stemningen ind.

Men en ting er sikkert. Næste gang får han endnu en chance.