Fleksibilitet fylder på fremtidens arbejdsmarked
Både OK24 og trepartsaftalen bærer præg af ønsket om større fleksibilitet. Det er både lønmodtagere og arbejdsgivere, der kræver mere fleksible løsninger på fremtidens arbejdsmarked, for både arbejdslivet og velfærdssamfundet er presset.
Stod man i Masterchef-køkkenet, og dommerne råbte: ”Mere fleksibilitet!” ville der runge et højt og klart: ”Ja tak!” fra deltagerne, uanset om de var lønmodtagere eller arbejdsgivere.
For fleksibilitet er blevet et mantra på det danske arbejdsmarked. Både i de nye overenskomstaftaler, som lønmodtagerne nu skal stemme om, men også i trepartsaftalen fra december fylder fleksibilitet rigtig meget.
Og det er både lønmodtagere og arbejdsgivere, der stiller krav om fleksibilitet – på hver sin måde.
”Der er helt klart kommet større fokus på fleksibilitet i forbindelse med både OK24 og trepartsaftalen. I overenskomsterne ser vi blandt andet muligheden for, at medarbejderne kan spare op til at holde 15 samlede fridage. Men samtidig skal driften hænge sammen, så der er ingen tvivl om, at de takter, der er i overenskomsterne, kommer til at stille større krav til lederne ude på de offentlige arbejdspladser.”
Sådan lød det blandt andet fra Laust Høgedahl, da han holdt oplæg for TRIO’erne i kreds Midtsjælland om den danske velfærdsmodel og fremtidens fleksible arbejdsmarked. Han er arbejdsmarkedsforsker ved Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) ved Aalborg Universitet, og sidste år var han også en af de ti mest citerede eksperter i danske medier.
Faldende arbejdsudbud udfordrer velfærdsstaten
Men det er ikke alene medarbejdersiden, der ønsker større fleksibilitet. De offentlige arbejdsgivere har i forbindelse med overenskomstforhandlingerne og forhandlingerne om trepartsaftalen også stillet krav om mere fleksible muligheder for arbejdstilrettelæggelse. Det har blandt andet resulteret i aftaler om at kunne planlægge vagter på op til 12 timer, ligesom der åbnes for at aftale højere individuel arbejdstid på op til 42 timer pr. uge.
Et presset velfærdssamfund spiller ind på arbejdsgivernes ønske om mere fleksibilitet fra medarbejderne, så arbejdskraften kan bruges mest effektivt.
”Der er ingen tvivl om, at vi har nogle udfordringer med stigende udgifter til velfærd samtidig med, at arbejdsudbuddet falder. Vi vil komme til at have rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer. Ikke mindst er mange dygtige velfærdsarbejdere lidt oppe i årene, og det er en del af udfordringen for vores velfærdsstat,” konstaterede Laust Høgedahl.
En sejlivet myte
I trepartsaftalen er et af elementerne en aftale om øget brug af fuld tid i stedet for deltid i det offentlige. Men Laust Høgedahl mener ikke, at det vil løse udfordringerne med mangel på kvalificeret arbejdskraft i vores velfærdssamfund:
”Det er et enormt komplekst område, som overenskomster og trepart kan være med til understøtte. Men treparten kommer ikke i nærheden af at løse problemet. Aftalen om fuld tid er er et vigtigt lille håndtag, men det kan slet ikke løse udfordringen og behovet for arbejdskraft. Det er et arbejdsmarked, der kommer til at blive presset,” fastslog Laust Høgedahl og tog på TRIO-dagen samtidig livtag med en myte, da han præsenterede en helt ny undersøgelse fra Trygfonden af, hvordan vi prioriterer vores arbejdstid.
”Det er ikke rigtigt, at de unge ikke vil arbejde. De vil gerne arbejde mere. Men det er en sejlivet myte.”
Faktisk svarer 31 procent af de 18-24-årige, at de gerne ville arbejde ’noget mere’ eller ’meget mere’ hvis de frit kunne vælge.
Socialpædagogerne stikker ud
Det er Laust Høgedahl og CARMA, der har lavet undersøgelsen for Trygfonden. Udover holdningen til arbejdstid har man blandt andet også undersøgt, hvordan tryghed opleves på arbejdsmarkedet.
”Målet er, at vi hvert andet år gennemfører en undersøgelse af trygheden i arbejdslivet, for vi taler meget om det i Danmark, men vi ved ikke meget om det,” sagde Laust Høgedahl.
I alt 12.000 respondenter har deltaget i surveyen, hvoraf der har været omkring 170 socialpædagoger, som Laust Høgedahl i forbindelse med TRIO-dagen havde taget et særligt kig på.
”Og socialpædagogerne stikker ud,” konstaterede Laust Høgedahl.
Det gør de, fordi de i undersøgelsen viser sig at være markant mere utrygge på deres arbejde end andre grupper. I undersøgelsen deltager blandt andre medlemmer fra 3F, FOA, HK, Danmarks Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd og Krifa.
”Når vi spørger ’Hvor tryg eller utryg føler du dig i dit arbejdsliv?’ er der flest, der er utrygge på arbejdsmarkedet blandt SL’s medlemmer. I stikker ud i forhold til utryghed. Der er ikke nogen af de andre, der når op i nærheden af otte procentpoint.”
Undersøgelsen viser ikke, hvad årsagen til utrygheden skyldes, men socialområdet, ikke mindst psykiatrien, er et presset område.
”Vold og trusler fylder meget i det nære arbejdsmiljø, og jeg tror, at det er det, der er på spil.”
Mange vil arbejde mindre
Undersøgelsen kigger også på frygten for at miste sit nuværende arbejde. Cirka en femtedel af socialpædagogerne i undersøgelsen er bekymret for at miste deres job. Derimod er det kun ganske få, der faktisk tror, at det vil ske. Hele 78 procent af socialpædagogerne i undersøgelsen mener, at sandsynligheden er ’lille’ eller ’meget lille’ for at miste jobbet inden for det næste år.
Ekstra bekymrende er det, at en stor andel af både socialpædagoger, men også sygeplejersker, lærere og pædagoger, ifølge undersøgelsen ville arbejde mindre, hvis de frit kunne tage det valg, sagde Laust Høgedahl.
”Det er en kæmpe udfordring, at mange på velfærdsområdet ville arbejde mindre, hvis de selv kunne vælge.”
Med undersøgelsens resultater i hånden og de aftaler, der er indgået på arbejdsmarkedet de seneste måneder, lød konklusionerne derfor fra Laust Høgedahl:
”De fleste vil helst arbejde lidt mindre, men der er en forventning blandt andet fra politikerne om, at vi skal arbejde mere og længere. Så det kræver et godt arbejdsmiljø, hvis det skal lykkes, og vi skal finde fornuftige balancer mellem arbejdsliv og familieliv, hvis det skal ske.”