icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
kroner_konflikt_128x600_cb.jpg
aflønning

Sådan aflønnes familieplejere

Hvordan ser familieplejernes økonomi ud? Hvordan aflønnes de og hvilke tilskud får de? Det kan man nu blive lidt klogere på i en undersøgelse af familieplejernes vilkår

Undersøgelsen, som Ankestyrelsen har lavet sammen med Børne- og Socialministeriet, kortlægger blandt andet, hvordan det ser ud med familieplejernes aflønning. 

Beløbet afhænger naturligvis af, hvor mange plejebørn, man har og hvor mange vederlag, de hver især udløser. Da de faktorer varierer rigtig meget fra familieplejer til familieplejer, ligesom det også kan variere for den enkelte familieplejer alt efter tidspunktet. Derfor er tallene gennemsnitlige og udtryk for et øjebliksbillede.

Rapporten viser, at det mest almindelige er, at familieplejerne har et eller to børn anbragt i døgnpleje. Og i de fleste tilfælde modtager de fire til syv vederlag per plejebarn. Et vederlag er i 2016 fastsat til 4.066 kr. Ud fra de oplysninger kan man lave følgende regnestykke med gennemsnitsbeløb:

Gratis medlemskab i 3 måneder

Som familieplejer kan du frem til den 31. december 2021 melde dig ind i Socialpædagogerne og få 3 måneders gratis prøvemedlemskab. Ring på 7248 6030.

Få hjælp og rådgivning omkring din ansættelse som plejefamilie, fagligt netværk og kontante medlemsfordele.

Læs mere om gratis medlemskab

Et plejebarn

Vederlag: 30.977
+ øvrige omkostninger: 6.581


En almindelig plejefamilie med ét plejebarn vil typisk modtage mellem 20.330 og 28.462 kr. om måneden i vederlag. Herudover udbetales et skattefrit beløb på mellem 5.737 og 7.426 kr. om måneden til dækning af øvrige omkostninger, herunder til kost og logi, tøj- og lommepenge til barnet.

To plejebørn

Vederlag: 48.792 kr.
+ øvrige omkostninger: 13.162 kr.


Hvis plejefamilien har to plejebørn, modtager de typisk mellem 40.660 og 56.924 kr. om måneden i vederlag. Herudover udbetales et beløb på mellem 5.737 og 7.426 kr. til øvrige omkostninger pr. barn.

Netværksplejefamilier modtager ikke vederlag eller anden løn. 

Det mest almindelige er at modtage fem, seks eller syv vederlag pr. barn, som det fremgår af denne oversigt:

Stor forskel på tilskud
Ud over det faste omkostningsbeløb dækker langt de fleste kommuner udgifter til afholdelse af konfirmation, køb af cykel og køb af briller efter konkrete ansøgninger. Cirka to tredjedele af kommunerne dækker derudover udgifter til fritidsaktiviteter og computer. De beløb, kommunerne udbetaler til dækning af disse fem poster, varierer dog meget.

Andre udgifter
Der er stor forskel på, hvad kommunerne giver tilskud til og hvor meget. Langt de fleste kommuner dækker udgifter til at holde konfirmation, køb af cykel og køb af briller. Mens nogle kommuner betaler op til 6000 kroner for briller er meldingen fra andre kommuner, at de dækker prisen på den billigste og brugbare løsning, mens en mindre grupper kommuner siger nej til dækning af briller. Også når det gælder ting som computer eller fritidsaktiviteter, er der meget stor forskel på, hvad kommunerne dækker.  Ca. to tredjedele af kommunerne dækker udgifter til fritidsaktiviteter og computer.

Fritidsaktiviteter
Hvad angår dækning af udgifter til fritidsaktiviteter, forudsætter mange kommuner, at udgifter til én/den første fritidsaktivitet dækkes af det faste omkostningsbeløb. Derudover dækker nogle kommuner udgifter til yderligere fritidsaktiviteter eller udstyr i forbindelse med en fritidsaktivitet, efter en konkret vurdering. Mange fremhæver i den forbindelse, at fritidsaktiviteten enten skal fremgå af barnets/den unges handleplan, eller at kommunen skal vurdere, at aktiviteten kan gavne barnets trivsel.

Computer
Det maksimale beløb, kommunerne udbetaler til dækning af udgifter til computer er 4500 kr. Ligesom for de øvrige poster, afhænger det dog af en række forhold og dermed en individuel vurdering. Flere kommuner skriver, at det forventes dækket af det faste omkostningsbeløb. Flere kommuner fremhæver desuden, at de kun dækker udgifter til køb af en computer til plejebørn over 12 år og/eller hvis barnets/den unges uddannelsesinstitution kræver det.

Rapporten ’Plejefamiliers vilkår: Uddannelse, supervision og aflønning’ er en delrapport i Ankestyrelsens undersøgelse på familieplejeområdet, som  består af i alt tre delrapporter som omhandler alt fra familieplejernes karakteristika til omfanget af uddannelse og supervision. Undersøgelsen bygger dels på  spørgeskema til 1309 plejefamilier, spørgeskema til kommunerne, interviews med otte kommuner og interviews med de fem socialtilsyn.

Læs mere: Mere viden om familieplejere

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Familieplejere, Børn og unge