Sådan aflønnes familieplejere

Undersøgelsen, som Ankestyrelsen har lavet sammen med Børne- og Socialministeriet, kortlægger blandt andet, hvordan det ser ud med familieplejernes aflønning. 

Beløbet afhænger naturligvis af, hvor mange plejebørn, man har og hvor mange vederlag, de hver især udløser. Da de faktorer varierer rigtig meget fra familieplejer til familieplejer, ligesom det også kan variere for den enkelte familieplejer alt efter tidspunktet. Derfor er tallene gennemsnitlige og udtryk for et øjebliksbillede.

Rapporten viser, at det mest almindelige er, at familieplejerne har et eller to børn anbragt i døgnpleje. Og i de fleste tilfælde modtager de fire til syv vederlag per plejebarn. Et vederlag er i 2016 fastsat til 4.066 kr. Ud fra de oplysninger kan man lave følgende regnestykke med gennemsnitsbeløb:

Netværksplejefamilier modtager ikke vederlag eller anden løn. 

Det mest almindelige er at modtage fem, seks eller syv vederlag pr. barn, som det fremgår af denne oversigt:

Stor forskel på tilskud
Ud over det faste omkostningsbeløb dækker langt de fleste kommuner udgifter til afholdelse af konfirmation, køb af cykel og køb af briller efter konkrete ansøgninger. Cirka to tredjedele af kommunerne dækker derudover udgifter til fritidsaktiviteter og computer. De beløb, kommunerne udbetaler til dækning af disse fem poster, varierer dog meget.

Andre udgifter
Der er stor forskel på, hvad kommunerne giver tilskud til og hvor meget. Langt de fleste kommuner dækker udgifter til at holde konfirmation, køb af cykel og køb af briller. Mens nogle kommuner betaler op til 6000 kroner for briller er meldingen fra andre kommuner, at de dækker prisen på den billigste og brugbare løsning, mens en mindre grupper kommuner siger nej til dækning af briller. Også når det gælder ting som computer eller fritidsaktiviteter, er der meget stor forskel på, hvad kommunerne dækker.  Ca. to tredjedele af kommunerne dækker udgifter til fritidsaktiviteter og computer.

Fritidsaktiviteter
Hvad angår dækning af udgifter til fritidsaktiviteter, forudsætter mange kommuner, at udgifter til én/den første fritidsaktivitet dækkes af det faste omkostningsbeløb. Derudover dækker nogle kommuner udgifter til yderligere fritidsaktiviteter eller udstyr i forbindelse med en fritidsaktivitet, efter en konkret vurdering. Mange fremhæver i den forbindelse, at fritidsaktiviteten enten skal fremgå af barnets/den unges handleplan, eller at kommunen skal vurdere, at aktiviteten kan gavne barnets trivsel.

Computer
Det maksimale beløb, kommunerne udbetaler til dækning af udgifter til computer er 4500 kr. Ligesom for de øvrige poster, afhænger det dog af en række forhold og dermed en individuel vurdering. Flere kommuner skriver, at det forventes dækket af det faste omkostningsbeløb. Flere kommuner fremhæver desuden, at de kun dækker udgifter til køb af en computer til plejebørn over 12 år og/eller hvis barnets/den unges uddannelsesinstitution kræver det.

Rapporten ’Plejefamiliers vilkår: Uddannelse, supervision og aflønning’ er en delrapport i Ankestyrelsens undersøgelse på familieplejeområdet, som  består af i alt tre delrapporter som omhandler alt fra familieplejernes karakteristika til omfanget af uddannelse og supervision. Undersøgelsen bygger dels på  spørgeskema til 1309 plejefamilier, spørgeskema til kommunerne, interviews med otte kommuner og interviews med de fem socialtilsyn.

Læs mere: Mere viden om familieplejere