icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Design uden navn (1).png
Kampvalg til kredsbestyrelsen i Socialpædagogerne Storkøbenhavn
Generalforsamling Storkøbenhavn

Vi skal have de unge med

Sådan lød det, da Socialpædagogerne Storkøbenhavn afholdt generalforsamling i Herlev onsdag d. 11. oktober med engagering af de unge som et af hovedtemaerne.

Hovedemnet på årets generalforsamling hos Socialpædagogerne Storkøbenhavn var de unge. Mere konkret blev der diskuteret, hvad kredsen kan gøre for at engagere flere af de unge i fagforeningsarbejdet, hvad der er på spil, og hvad det betyder at være en fagforening for unge.

De unges fagforening

Som det fremgik af den mundtlige beretning af formanden for Socialpædagogerne Storkøbenhavn, Lars Petersen, handler kampen om socialpædagogikken især om at stille krav til pædagoguddannelsen.

– En altafgørende udfordring her er, at det ikke længere er attraktivt at uddanne sig til socialpædagog, og at søgningen til uddannelsen har været faldende over en årrække, siger Lars Petersen.

Socialpædagogerne Storkøbenhavn forsøger at engagere så mange unge som muligt ved at være synlige på uddannelserne, herunder især Københavns Professionshøjskole, hvor de til formålet har frikøbt socialpædagog og kredsbestyrelsesmedlem Louise Mortensen til at være synlig hos de studerende.

Kampvalg

Mens der ingen overraskelser var i forbindelse med valget af hovedbestyrelsesmedlemmer, kredsformand, kredsnæstformænd og kasserer, var der derimod kampvalg til kredsbestyrelsen. Det er ifølge Lars Petersen tegn på et sundt forhold til sine medlemmerne. 

– Det er et sundt tegn, at der er medlemmer, der gerne vil engagere sig i deres fagforening og være med i det politiske arbejde. Så det er, som det skal være, selvom det jo også betyder, at der er nogen, der ikke kommer ind. Men sådan er den demokratiske proces, siger han.

Ligestilling

Også ligestillingstemaet blev taget op, da 2. næstformand, Michel Kikkenborg, slog et slag for kredsens arbejde for ligestilling på tværs af køn, etnicitet og seksualitet. Ligestilling er et fokusområde som kredsen fortsat arbejder videre med.

Som det fremgik af formandens beretning, har også opgøret med Tjenestemandsreformen været et stort emne det forgangne år.

– Vores fokus har været på Tjenestemandsreformen og det lønhierarki, som skaber ulighed i løn mellem køn og ulighed i lønninger mellem fagene. Vi har deltaget i tjenestemands-tirsdage og er med i initiativet ’Fælles om ligeløn’, som også markerede sig omkring lønstrukturkomitéens arbejde, og lige nu er vi også på plads foran Finansministeriet, når der skal forhandles trepartsaftale.

Valgte til kredsbestyrelsen

 

Betina Skovby

Bo Brodersen

Claes Reinhardt

Jens Dahm Rasmussen

Katrine Aagaard

Lars Mødekjær

Lea Meldgaard Dietrichsen

Louise Mortensen

Rebecka Lundkvist Zanchetta

Tim Nøraa

 

Formand

Lars Petersen

 

Næstformænd

1. Næstformand Rita Slangerup

2. Næstformand Michel Kikkenborg

 

Kasserer

Svend Troelsen

 

Hovedbestyrelsesmedlemmer

Lars Petersen

Michel Kikkenborg

Rita Slangerup

Thomas Elkjær Jensen

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Generalforsamling, Kredse