Børn med tidlig alkoholskade har helt særlige behov

Hvad kendetegner børn med en tidlig alkoholskade også kaldet FASD (fetal alcohol spectrum disorders)?

– Børn, der er tidligt alkoholskadede, er unikke som alle andre børn. De er også præget af gener og miljø. Men de udviser nogle særlige karakteristika og symptomer.

– Man deler børnene op i tre grupper, alt efter hvor alvorlig skadede de er. De børn, der er mest skadede (FAS), har betydelige funktionsnedsættelser og derudover adskillige fysiske karakteristika. Det er bl.a. karakteristika som små hoveder, kort øjenspalte, udvisket fure mellem overlæbe og næse, smal overlæbe og lavt siddende ører, ligesom de er lave af vækst. I gruppe to (P-FAS) befinder sig børn, der har funktionsnedsættelser, men ’kun' to af de karakteristiske kendetegn i ansigtet. For den sidste gruppe (ARND) gælder det, at de har funktionsnedsættelser, mens der ikke ses nogle fysiske tegn på tidlig alkoholskade.

Hvordan kan man ellers være opmærksom på tidlig alkoholskade?

– En stor del af børnene får diagnosen omkring skolealderen, hvor funktionsnedsættelserne for alvor kommer til udtryk. Forinden har man ofte haft en anelse om, at barnet kunne være skadet, fordi man har kendskab til, at moderen har haft et misbrug under graviditeten. Men det sker også, at plejefamilier modtager børn direkte fra fødegangen, uden nogen ved, at moderen har haft et alkoholmisbrug.

– Allerede mens barnet er helt lille, er det muligt at se tegn på alkoholskade. Som plejeforældre kan man f.eks. være opmærksom på hurtig vejrtrækning og lav fødselsvægt. Barnet vil også allerede have vanskeligt ved at regulere i forhold til kontakt – enten ved undvigende øjenkontakt eller ved et meget stirrende blik, der ofte vil følge dem resten af livet i deres måde at danne tilknytning og være i relationer på. På puslebordet vil man bemærke en marmoreret hud samt en sitren hos spædbørn. Deres årer kan tydeligt ses, og de vil fryse hurtigt, fordi de mangler noget fedtlag. Mange spædbørn er lys- lyd- og berøringsfølsomme og skal derfor f.eks. svøbes. De kan være vanskelige at trøste og sover ikke dybt.

Hvordan er man opmærksom på, om et ældre anbragt barn har en ikke-konstateret tidlig alkoholskade?

Der anbringes en del børn og unge, hvor skaden ikke er opdaget eller italesat. Min erfaring som tidligere familieplejekonsulent er, at plejefamilier ofte fornemmer, at der er noget anderledes på spil end omsorgssvigt og tilknytningsforstyrrelse. Jeg vil sige, at alle plejefamilier skal være obs, når de modtager et plejebarn, om alkoholmisbrug kan være i spil i den biologiske familie.

Konkret kan det være, at moren har været tilknyttet familieambulatoriet i forhold til rusmidler under graviditeten. Her er fokus ofte på ekstacy, kokain, hash, benzodiazepiner og oxy-præparater. Men der er ikke fokus på, at når man tager et stof væk, er der risiko for, at moren i stedet begynder at drikke alkohol, og det testes der ikke for på familieambulatorierne, fordi det kræver en blodprøve.

Hvilke funktionsnedsættelser medfører tidlig alkoholskade?

– Nogle af børnenes største udfordringer er deres korttidshukommelse. Og så har de meget svært ved at overføre deres erfaringer fra en situation til en anden. Med andre ord; selvom de ved, at kogepladen derhjemme er varm, husker de det ikke nødvendigvis, når de er ude hos andre.

– Selvregulering er ofte også et stort problem for børn med tidlig alkoholskade. De bliver hurtigt stressede og reagerer ved at få nedsmeltninger og vredesudbrud eller ved at trække sig helt ind i sig selv. De har også problemer med at regulere deres impulser og vil gå på jagt i hjemmet efter slik, smykker og andet, som de ikke må. De gør det, fordi det giver deres hjerne et kick, og man kan som plejefamilie opleve, at børnene søger mere og mere risiko, fordi der skal mere og mere til, for at hjernen føler sig belønnet.

– Hos et ikke-skadet barn stiger udviklingen på alle parametre op gennem barndommen. Men for børn med FASD vil udviklingskurven ikke være alderssvarende på noget tidspunkt. Derfor bliver gabet mellem dem og jævnaldrende også større og større – især når de rammer pre-puberteten omkring tiårsalderen. Fordi kravene fra omverdenen stiger, kan det se ud, som om de slet ikke kan udvikle sig. Men det kan de – det er bare ikke alderssvarende, men skal ske i deres eget tempo.

Hvilke udfordringer har børn med tidlig alkoholskade socialt, og hvordan kan en plejefamilie bedst støtte barnet på det område?

– At registrere egne følelser og aflæse andres mimik er noget, der udfordrer børn med tidlig alkoholskade. Derfor kan samvær med andre børn være svært. F.eks. kan man opleve, at de enten fungerer styrende for legen eller er medløberen, der ’klovner’. Det betyder ikke, at de ikke kan have legeaftaler. Det kan de godt – men de skal være afgrænsede, og de skal have en del hjælp.

– Man kan starte med legeaftaler af f.eks. en times varighed, så det lettere bliver en succes. Og så kan en af plejeforældrene være ved siden af og guide barnet; ’Nu kan jeg se, at din ven ikke synes, det her er sjovt længere. Lad os finde på noget nyt.’

– Hvis barnet har været i børnehave eller skole, er det vigtigt, at deres hjerner får en pause, når de kommer hjem. Måske skal de ud at hoppe på trampolin eller bare sidde og spise en snack stille og roligt. Udeaktivitet er altid godt, fordi der er ’højt til loftet’ og dermed mindre krav.

Mange børn med alkoholskade har sensoriske udfordringer. Hvordan hjælper man dem på det område?  

– Sensoriske udfordringer kan vise sig ved, at børnene kan have svært ved at få tøj på, og at de helst vil gå i det samme hele tiden. I forhold til mad er de udfordrede på både smag og konsistens, som kan betyde lav appetit.

– Her er det godt som plejeforældre at vide, at ja, det er godt med sund, varieret kost, men det vigtigste er, at de får noget at spise. Også hvis det betyder, at barnet spiser kopnudler til hvert måltid i en periode. Desuden kan det for nogle børn/unge betyde, at de skal sidde med hørebøffer, mens de spiser, eller sidde ved deres eget bord i en periode. Det virker for mange plejefamilier at bruge en iPad eller telefon. Og det er helt ok – det vigtigste er, at barnet/den unge får noget at spise.

– Det ergoterapeutiske felt er hamrende vigtigt for børnene, og her skal der professionelle ind over. Plejeforældre skal ikke også være behandlere. Men som plejeforældre kan man inddrage sansestimuli og kropsmotorik, når man leger med børnene. På den måde hjælper man dem socialt, fordi de får trænet deres selvregulering og nervesystemet. Hvis man ikke kontinuerligt arbejder med det pædagogisk, er der risiko for, at børnenes evner på det område visner.

Hvad skal plejefamilien særligt være opmærksom på i forhold til samarbejdet med myndighederne?

– Noget af det allervigtigste er, at plejefamilien kontinuerligt beskriver barnets funktionsniveau, når de skal aflevere statusrapporter. Det handler ikke kun om at beskrive trivslen, men i den grad også om, hvad der er udfordrende for barnet i en almindelig hverdag. Hvordan er det plejeforældrene hele tiden må kompensere? Måske kan barnet ikke selv tage tøj på og pakke en taske, selvom det har en alder, hvor det normalt ville kunne forventes.

– Den dag, plejebarnet har en alder, hvor det skal flytte hjemmefra, er det enormt vigtigt, at myndighederne er klar over, hvor megen støtte den unge har brug for. Hvis ikke funktionsniveauet er beskrevet grundigt, får de ikke et tilbud, der passer til dem. Nogle af dem har behov for støtte på linje med mennesker, der har et handicap og bør bo på bosteder med personale, mens andre på mange områder kan klare sig selv. Et meget tæt samarbejde med alle de arenaer, barnet/den unge indgår i, er altafgørende for barnets/den unges udvikling og trivsel, sammen med familieambulatorierne.