Den logiske model for madlavning
Og for det pædagogiske arbejde, der bliver dokumenteret. Brugerne bliver mere selvstændige og socialpædagogernes arbejde mere synligt, er erfaringerne på et socialpsykiatrisk center
- Det var hårdt arbejde og et meget detaljeret forløb, indtil vi lærte at bruge modellen. Til gengæld har vi fået mange succeser, og i dag er der ingen problemer med at motivere beboerne til at lave mad, siger socialpædagog Lene Møller Sommer fra Genoptræningen på det socialpsykiatriske OK-center Enghaven i Søvind.
Her har personalet siden 2001 brugt Den logiske Model og historiefortælling i et projekt, der går ud på at give beboerne indflydelse på - i dette tilfælde - madlavningen. Projektet er et led i SL og Vejle Amts fælles projekt FOSA, som står for Formidling af socialpædagogisk arbejde, og overordnet skal det bruges til at skabe udvikling i og dokumentation af det pædagogiske arbejde.
Den logiske Model indebærer, at der opstilles mål, delmål, aktiviteter og succeskriterier, og at alt nedskrives detaljeret, og det samme gælder resultaterne. Derfor har afdelingen nu også dokumentation for et vellykket projekt, som blandt andet har ført til, at beboerne står for aftensmaden, og at de hver især afgør, om de hellere vil hente en pizza eller spise på centrets cafeteria.
- Vi har tidligere brugt megen energi på at motivere beboerne til at deltage i madlavningen, siger Lene Møller Sommer. Derfor valgte vi at lave et egentlig projekt om brugerindflydelse, da vi kom med i projekt FOSA, og Den logiske Model er blevet en døråbner til udvikling sammen med beboerne.
OK-centret Enghaven
er et socialpsykiatrisk center, hvor der er 63 voksne døgnbeboere og 17 støttecenterbrugere. I Genoptræningen er der 19 døgnbeboere og 7 støttecenterbrugere, samt 22 ansatte, hvoraf de 7 er SL-ere.
Det er en stor fordel, at alt bliver skrevet ned. Det bliver lettere at følge med, og alle kan se, når tingene lykkes, - og når de ikke gør det. Vi har fået et fælles redskab, som alle kan bruge, og som både vi og beboerne har haft stort udbytte af.
Madlavningen
Tidligere fik afdelingen mad fra centrets cafeteria. Men da madlavningen kan være en vigtig del af genoptræningen til at klare sig selv, valgte personalet at gøre det til afdelingens brugerindflydelsesprojekt. Det var ikke særlig let i starten, men efterhånden har interessen bredt sig, og det er blevet alles projekt.
- Der er enkelte beboere, som helst vil spise for sig selv eller på cafeteriet, siger Lene Møller Sommer. Men ellers deltager de fleste i madlavningen, og det kan være i den store madlavningsgruppe, hvor de selv fordeler opgaverne, eller i mindre grupper. Deltagerne i den store gruppe køber selv ind og laver mad hver dag undtagen søndag, hvor de har valgt at købe færdig mad fra cafeteriet. Nogle finder selv ud at klare det hele, og andre har brug for at snakke med personalet om, hvad de skal lave. Når vi får nye beboere, kommer de som regel
ind i den store gruppe. Dels for at være sammen med andre beboere, og dels for at finde ud af, om det er noget for dem. Siden hen vælger de selv, om de vil blive eller organisere sig anderledes.
- For eksempel har vi haft fire piger, som lavede en sund madgruppe, og det gik så godt, at de også fandt ud af at spise morgenmad sammen. Nu er de tre rejst, men den sidste vil gerne i gang med en sådan gruppe igen.
- For os har projektet betydet, at vi har skullet bruge en del tid på at bearbejde vore egne holdninger og normer. Vi har skullet lære at give slip og overlade mere til beboerne end tidligere, og at det nok skal gå. Det eneste, vi ikke kan acceptere, er, at de ikke får noget at spise.
Historiefortælling
Men uden historiefortælling går det ikke. På Genoptræningen bliver historiefortællingen brugt til at afdække beboernes ressourcer, og de er som regel større, end det umiddelbart har set ud til.
- Vi bruger historiefortælling som arbejdsmetode, siger Lene Møller Sommer.
Det foregår på den måde, at vi interviewer beboerne og hører de historier, de kan genkalde sig, fra før de blev syge. For de fleste er det længe siden, at de selv har lavet mad. Enten fordi, de har været på institution, indlagt, har fået mad udefra eller har været så syge, at de ikke har kunnet overskue det. Men mange kan faktisk huske, at de har kunnet noget med madlavning, og det kan vi bygge videre på. Det er også ofte en aha-oplevelse, når erindringer og erfaringer dukker op, og på den måde har historiefortællingen flere funktioner.
- Under historiefortællingen fremkom der nogle ønsker og drømme for fremtiden. De blev i anonym form fremlagt og debatteret på morgenmøderne.
Ofte kommer beboerne med nye ideer og siger, jamen, man kunne jo også gøre det på den og den måde.
- Beboerne har været glade for at blive interviewet af os. Der er ingen forstyrrelser i den situation, og de bliver spurgt om noget helt andet end det, de plejer at blive spurgt om. Mange af os har også oplevet, at de har langt flere ressourcer, end vi troede.
| FOSA, som står for Formidling af socialpædagogisk arbejde, er Amtsrådsforeningen, det kommunale kartel og SL's fælles projekt, som på forskellig vis er blevet afprøvet i amterne i Nordjylland, Sønderjylland og Vejle. Formålet med projektet er at udvikle den socialpædagogiske sektor, institutionernes og medarbejdernes kompetencer til dokumentation og formidling af den socialpædagogiske indsats. Til det formål har projektdeltagerne - ialt tre institutioner - fra Vejle Amt brugt Den logiske Model. |
| Den logiske Model kan bruges til en systematisk dokumentation og måling af resultaterne i det socialpædagogiske arbejde. Modellen går ud på, at alle mål, delmål, aktiviteter, succeskriterier og lignende, der bliver valgt for en konkret indsats, bliver skrevet detaljeret ned og holdt sammen med de resultater, der opnås. Se mere om Den logiske Model på www.sl.dk. |