Daniel har boet 5 år på Holmstrupgård: 'Jeg har fået et fundament at stå på'

Hold fast

Det socialpsykiatriske døgntilbud lidt uden for Aarhus er hjem for 60 unge mellem 12 og 23 år, der bor her i en årrække. Pga. psykiatriske problematikker som spiseforstyrrelser, skizofreni og personlighedsforstyrrelser – og selvskade i en grad, der kan være livstruende – har de brug for højtspecialiseret socialpædagogisk støtte og behandling såvel som faglig indsats fra sygeplejersker, ergoterapeuter og andre faggrupper på stedet.

De unge holder fast i tilværelsen med det yderste af neglene, mens stedets 200 ansatte bærer håbet for dem, fortæller tv-journalisten Anders Agger i en ny DR-dokumentarserie over fire afsnit om stedet og de unge.

LÆS OGSÅ: hvordan socialpædagogen Christian på Holmstrupgård bruger LA2 i sit arbejde

Sådan var det også for Daniel, da han flyttede ind som 21-årig.

– Jeg havde det ikke skidegodt. Jeg havde nogle problemer, som jeg ikke kunne finde hoved og hale i. Jeg havde prøvet alt mulig medicin, og det blev bare værre. Så jeg havde brug for hjælp til at få styr på det hele, fortæller Daniel i dag.

Syg og forpint

En af dem, der særligt husker Daniel, er socialpædagog Hans Vedsted Pedersen, der har arbejdet på Holmstrupgård i over 20 år.

– Jeg glemmer ham aldrig – en ordentlig kleppert med stort krøllet hår. Han havde et godt hoved og ville rigtig gerne kontakten og samarbejdet med os. Men han var også meget alene og virkelig syg og forpint med nogle voldsomme psykotiske sygdomsforestillinger, siger Hans Vedsted Pedersen og fortsætter:

– De unge er meget forskellige, og indsatsen med dem kræver en faglig forståelse for det forløb, de har været igennem, og hvad de slås med, for at vi kan møde dem på en ordentlig måde, siger han.

LYT TIL Socialpædagogernes podcast om spiseforstyrrelser

Stadig svært

Daniel skulle selv være med til at designe den hjælp, han havde brug for. Han havde fx brug for faste rammer og rytmer og lavede bl.a. hver uge et skema sammen med sine kontaktpædagoger, som kunne sætte struktur på medicin, kost og træning. Han skulle finde strategier til at blive i sin egen krop – nede på jorden og mindre oppe i hovedet – fx ved at bruge mindre tid foran computeren. Og han skulle have støtte til at fokusere på det sunde og gode i livet – og vende det psykotiske ryggen – ved at søge fællesskaber i gåture, fritidsinteresser og skolegang.

De unge kæmper seje kampe hver eneste dag. Opgaven for os er at være støttepersoner rundt om deres projekt

Hans Vedsted Pedersen, socialpædagog

Mit mål er jo på en eller anden måde bare at være til og have det godt. Hvis jeg så samtidig kan hjælpe nogle andre – om det så er i Kvickly eller på Holmstrupgård – er det bare en bonus

Daniel, tidligere ung på Holmstrupgård

Og så elskede Daniel at sidde i sin lænestol og lytte til jazz sammen med en af med arbejderne. Her var der ro, tryghed og et terapeutisk samtalerum.

– Det var rart, men også hårdt at bo på Holmstrupgård. Der var unge, der havde det meget svært, ligesom jeg selv var presset. Og det er stadig svært – jeg skal stadig lære at sige fra over for usunde ting og usunde vaner og fokusere på de ting, der gør mig glad, siger Daniel.

Kæmper seje kampe

Efter et par år på en døgnafdeling målrettet unge med ungdomspsykiatriske diagnoser var Daniel klar til at flytte til Holmstrupsgårds ’Brogruppen’, som består af mindre bofællesskaber og ungdomsboliger, der sigter mod, at de unge på et tidspunkt flytter ud og bor på egen hånd. I Bogruppen var det Hans Vedsted Pedersen, der tog imod ham.  

I modsætning til døgnafdelingerne, hvor de unge er meget syge, og der derfor er tæt støttet kontakt med personalet døgnet rundt, er der i udslusningen længere imellem, at de voksne er omkring de unge. Her skal de selv lære at opsøge fællesskabet, som socialpædagogerne faciliterer. Og der er en positiv forventning om udvikling hen mod, at de unge kan klare sig selv.

– Det er et stort skift, som kan være angstprovokerende. De har typisk været sat bagud pga. deres sygdom og står nu og skal træffe store beslutninger i deres liv. Og de unge kæmper seje kampe hver eneste dag. Opgaven for os er at være støttepersoner rundt om deres projekt og på den måde være relevante for dem. Og så er det i høj grad en øvebane i forhold til det sociale liv, siger Hans Vedsted Pedersen.

Rollemodel for andre

Imens Daniel boede i udslusningstilbuddet, lykkedes det ham at tage en HF – og at finde frem til den rette balance for aktiviteter og belastning i sin hverdag. Der kom styr på medicinen, og stemmerne blev reduceret til en indre monolog, som han har lært at leve med. Og efter alt i alt fem år på Holmstrupgård var han klar til at flytte ud for sig selv med bostøtte de første par år.

– Var Daniel ikke kommet her, havde han været på en psykiatrisk afdeling i dag. Det gør mig glad, når jeg ser Daniel – både fordi han er den, han er, og pga. den historie, han har med sig. Det er en gave at følge de unge flytte sig – og arbejde sammen med dem om det, siger Hans Vedsted Pedersen.

I dag har Daniel et flexjob i Kvickly. Og så er han frivillig i Holmstrupgårds værested Athena en aften om ugen, hvor han hjælper med at lave aftensmad og aktiviteter for og med de unge, der bor der nu. Det er trygt at vide, at han på den måde stadig har socialpædagogerne i baghånden, fortæller han. Og samtidig kan han være en rollemodel for andre unge.

– Jeg har fået et fundament at stå på og tager en dag ad gangen. Og mit mål er jo på en eller anden måde bare at være til og have det godt. Hvis jeg så samtidig kan hjælpe nogle andre – om det så er i Kvickly eller på Holmstrupgård – er det bare en bonus, siger han.

Daniels efternavn er anonymiseret efter Daniels eget ønske. Hans fulde navn er redaktionen bekendt. Hans Vedsted Pedersen har for nyligt sagt op på Holmstrupgård og fratræder sin stilling ved månedens udgang.