Et godt hjerte er ikke nok
SL’s formand forstår ikke den hårde kritik af forbundets deltagelse i udviklingen af evidensbaseret socialt arbejde. Hun ser det som en naturlig forlængelse af engagementet i arbejdet med dokumentation og kvalitetsudvikling
Hun forstår egentlig ikke kritikken. Ja, Kirsten Nissen undrer sig faktisk: Hvorfor er det så suspekt, at SL har engageret sig i debatten om evidensbaseret socialt arbejde?
SL-formanden reagerer på den heftige kritik, som er kommet frem i de seneste numre af Socialpædagogen. En kritik, der går på, at socialpædagogisk arbejde og effekten af det ikke lader sig indfange og dokumentere.
Selv ser Kirsten Nissen det som en fuldstændig logisk fortsættelse af forbundets mangeårige engagement i arbejdet med dokumentation og kvalitetsudvikling.
- Det er en dagsorden, vi har her i SL - det er der ikke noget mystisk i. Og jeg tror på, at vores medlemmer er meget optaget af kvalitet og af at sikre, at den indsats, de gør, er den bedst mulige, siger Kirsten Nissen.
Hun peger på, at forbundet i snart sagt hele sin historie har været involveret i samarbejde om kvalitetsudvikling - både i forhold til socialpædagogernes egen faglighed, og når det drejer sig om indholdet og kvaliteten af de tilbud, SL-medlemmerne arbejder med.
- I al min tid i SL har jeg været med i debatterne om kvalitet, opfølgning og dokumentation. Og jeg ser det som en helt naturlig del af det socialpædagogiske arbejde. Ved at dokumentere det, vi selv laver, gør vi det lettere at forholde sig til andres arbejde. Og på den måde kan vi vurdere, hvad der kommer ud af forskellige måder at arbejde på. Det er vel i virkeligheden meget enkelt.
| Det her handler jo ikke om, at vi i SL taler for eller lægge os fast på bestemte pædagogiske metoder. Men vi har som fagfolk en forpligtelse til at bruge de metoder, vi ved virker, og at dele den viden, vi har om dem. Og her er evidens ét af redskaberne. Kirsten Nissen |
Hun remser årstal op for projekter og samarbejder om kvalitetsudvikling, dokumentation og faglig formidling. Fra Det Ka’ Nytte-projekterne blev født tilbage i 1986 over den første kvalitetshåndbog fra 2000 til den kvalitetsdatabase, som SL i sidste uge præsenterede efter et flere år langt samarbejde med Amtsrådsforeningen.
Og når det handler om dokumentation af eget arbejde, peger Kirsten Nissen på, at SL i 2001 selv tog teten i offentligheden , da hun i et interview i Ugebrevet Mandag Morgen fremlagde SL’s ambition om kvalitetstjek af eget arbejde.
Hvad er det, vi ikke kan måle?
- Men vi står stadig ikke stærkt nok i debatten, når der er nogen, der siger, at ”det virker ikke, det I gør”. Så vores arbejde med at blive bedre til at dokumentere den indsats, vi yder, handler om, at vi skal stå bedre i den faglige og politiske debat. Men samtidig er det også afgørende vigtigt for brugerne, at vi har argumenterne på plads, siger hun.
Har kritikerne ikke ret i, at det er svært - eller umuligt - at måle socialpædagogisk arbejde...?
- Hvad er det, man ikke kan måle og dokumentere? Synes vi ikke allesammen, at vi skal dokumentere det, vi laver? Det her handler jo ikke om, at vi i SL taler for eller lægger os fast på bestemte pædagogiske metoder. Men vi har som fagfolk en forpligtelse til at bruge de metoder, vi ved virker, og at dele den viden, vi har om dem. Og her er evidens ét af redskaberne...
Men relationen er vel afgørende for det socialpædagogiske arbejde?
- Jamen, jeg er enig: Relationerne er afgørende. God kontakt mellem brugeren og socialpædagogen er essentielt. Men et godt hjerte alene er ikke nok. Det gode - og svære - er, at vi i vores fag både skal bygge på relationer og på den faglighed og uddannelse, vi har. Og en central del af den faglighed og af selve vores fag er at kunne sætte ord på relationerne, siger Kirsten Nissen.
Sikkerhed for kvaliteten
Alene derfor har hun svært ved at forstå det, hun nærmest opfatter som forargelse over SL’s deltagelse i evidens-arbejdet:
- Her er et værktøj til at brede de erfaringer ud, som alle socialpædagoger går og gør sig hver dag. Det kan føre til en større sikkerhed i udførelsen af arbejdet, mener Kirsten Nissen, og evidens-tænkningen kan være med til at løfte noget af ansvaret fra den enkelte socialpædagog og placere det i en fælles erfaring og faglighed.
- Men dybest set handler det om at sikre brugerne den bedst mulige kvalitet i de tilbud, de får. Jeg forstår ikke, hvorfor man som bruger i et socialt tilbud ikke skal have have den samme forsikring om kvalitet og professionalisme, som man har, når man er patient på et hospital. Hvorfor skal vi ikke bestræbe os på at sikre den samme kvalitet i de ydelser, vi leverer som socialarbejdere?
Men et af argumenterne fra kritikkerne er jo netop, at det socialpædagogiske arbejde ikke kan sammenlignes med den medicinske verden - at man ikke kan gøre relationerne mellem brugeren og socialpædagogen til en gen- stand, man kan måle på...
- Det socialpædagogiske arbejde er svært og kompliceret at måle, ingen tvivl om det. Men at prøve at lære af hinandens erfaringer og sammenligne dem - det ser jeg altså ikke som en tingsliggørelse.
- Det er klart, at i USA, hvor tankegangen kommer fra, har man en helt anden tradition for dokumentation, hvor det er bundet op på de sponsorater, som står bag både forskning og institutioner. Men hvorfor kan vi ikke tage det bedste fra den tankegang? Hvorfor kan vi ikke sætte tilsvarende mål op?
Kræver tid og ressourcer
Kirsten Nissen føler sig overbevist om, at SL’s medlemmer er helt indstillet på at arbejde med kvalitet og dokumentation, og at evidenstankegangen ikke generelt mødes med den samme mistro blandt medlemmerne, som kritikken på det seneste ellers kunne tyde på:
- Jeg oplever ikke medlemmerne som skeptiske - jeg tror faktisk, de er langt fremme i skoene i forhold til mange andre faggrupper. Og når vi, som sagt, har så svært og kompliceret et arbejde, så tager man alt til sig, der kan bidrage til at løse opgaverne, siger SL-formanden.
| At prøve at lære af hinandens erfaringer og sammenligne dem - det ser jeg altså ikke som en tingsliggørelse. Kirsten Nissen |
Kirsten Nissen
Men det sker ikke af sig selv. Dokumentation og vidensdeling tager tid, og det må arbejdsgiverne indstille sig på, siger Kirsten Nissen:
- For at det skal kunne lykkes, så skal medarbejderne være med til at udvikle og definere kvalitetskriterierne. Evidens-arbejdet kræver ressourcer, og det kræver tov-holdere - det kan amter og kommuner lige så godt vænne sig til. Jeg kan godt forstå, de spørger, om det arbejde, de betaler mange penge for at få udført, nu også virker - men så må de også afsætte ressourcerne til at få svaret. Ellers løber det ud i sandet. Og på samme måde, så kræver metodeskift også, at der afsættes ressourcer til det.
Detailstyring
Uanset argumenterne, så tror Kirsten Nissen, at arbejdet med dokumentation og kvalitetsudvikling kommer til at spille en central rolle i velfærdsdiskussionen i de kommende år. Og SL gør - for medlemmernes og ikke mindst brugernes skyld - klogt i at sidde med, hvor den dagsorden skal diskuteres, mener hun. Og hun frygter ikke, at evidentankegangen bliver brugt som sparekniv og ideologisk redskab:
Er du slet ikke nervøs for, at evidens-strategien kan falde tilbage på faget? Altså med de her målinger i hånden kan arbejdsgiveren sortere og sige, at ”vi vil have den der metode” - så metodefriheden ryger?
- Hvis en metode virker, så forstår jeg ikke den frygt - så er det jo godt for brugeren. På den anden side brød jeg mig ikke om, at det i sin tid var byrådet i Århus, der stemte om, at nu skulle man til at bruge systemiske metoder. Ikke på grund af metoden, men jeg synes, kasketterne blev blandet sammen
Som det skete, da landspolitikerne talte for slægtsanbringelser?
- Ja, det var jo ikke et udspil, der var baseret på dokumenterede erfaringer - det så jeg mere som et spareprojekt i ideologiske klæder, konstaterer Kirsten Nissen.
Men tror du ikke, at de nye, større kommuner i langt højere grad vil forsøge at detailstyre det socialpædagogiske område - som eksemplet, du selv nævnte fra Århus?
- Jo, men den gode side af det, der skete i Århus, var at medarbejderne meget præcist vidste, hvad der blev forventet af dem - fagligt og uddannelsesmæssigt. Og så det faktum, at beslutningen forpligtede begge veje, mener SL-formanden, der vil bruge dokumentationen af det social- pædagogiske arbejde til at fastholde politikerne.
- Jeg synes, vi skal bruge evidenstænkningen offensivt. Målemetoder er også gode for os: Vi kan vise, at det virker, det vi gør. Det er sværere at nedlægge pladser, der nytter. Med de nye kommuner bliver det meget nødvendigt at kunne dokumentere effekten af vores arbejde. Men det er jeg heller ikke bange for. Det kalder jeg ikke markedsgørelse - det er at give et ordentligt tilbud.
| Evidens-debatten - kort fortalt I vinters udkom et oplæg fra Huset Mandag Morgens debatgruppe om evidensbaseret socialt arbejde. SL var blandt en lang række deltagere i gruppen, og da oplægget blev omtalt i Ugebrevet Mandag Morgen i januar 2005 var lederen af SL’s Socialfaglige afdeling, Vagn Michel- sen, en af hovedpersonerne i artiklen. Nogle måneder senere sendte forstanderen og viceforstanderen på Solhaven et læserbrev til Socialpædagogen, hvor de rettede en kraftig kritik af SL’s stand- punkter og Vagn Michelsens udsagn til Ugebrevet. Det fik Socialpædagogens redaktion til at følge op med et tema om evidensbaseret socialt arbejde, hvor Solhaven-folkene og Vagn Michelsen diskuterede, ligesom en række fremtrædende debattører på området gav deres syn på de muligheder og risici, der ligger i evi- dens-tankegangen. Siden har debatten kørt - både her i bladet og på SL’s hjemmeside. På www.sl.dk/evidens kan du finde alle indlæg i debatten, artikler fra Social- pædagogen, samt links til artiklen og debatoplægget fra Mandag Morgen, der satte gang i hele debatten. Og du kan selv deltage i debatten give din mening til kende: Evidens - virker det? |