Socialfaglig metode kan reducere magtanvendelser
Metoden Low Arousal 2u kan skabe bedre trivsel for både borgere med udviklingshandicap og medarbejdere og begrænse antallet af magtanvendelser. Det peger en ny undersøgelse fra VIVE på
Bedre trivsel blandt medarbejdere og færre magtanvendelser. Det er nogle af de resultater, der har vist sig ved at anvende metoden ’Low Arousal 2understøttet’ (LA2u) på botilbud for mennesker med udviklingshandicap. I alt 8 botilbud er involveret i en evaluering for Social- og Boligstyrelsen, hvor VIVE i øjeblikket undersøger, om og hvordan metoden kan bruges til at forebygge udadreagerende adfærd blandt beboere med udviklingshæmning.
Metoden LA2u har fokus på at forstå borgerne og deres behov bl.a. ved at medarbejderne forsøger at se verden fra borgernes perspektiv. Det kan være med til at forebygge og håndtere kritiske episoder med vold og trusler. Og de foreløbige resultater ser lovende ud, viser midtvejsevalueringen.
Færre magtanvendelser
De foreløbige resultater tyder på at metoden virker efter hensigten: Antallet er akutte magtanvendelser er faldet under projektet, fremgår det af midtvejsevalueringen. Og det skal ses i lyset af, at antallet af magtanvendelser på landsplan er steget i samme periode formentlig pga. en mere intensiv registreringspraksis.
Seniorforsker Anika Liversage fra VIVE, som står bag undersøgelsen, understreger, at der er tale om foreløbige resultater blandt blot 8 botilbud, og at der er stort variation fra sted til sted, men at det tegner positivt.
-Det virker godt på nogle af borgerne, at personalet tænker i at gå til borgeren på en anden måde. Særligt det at vende blikket og tænke ’hvad er bedst for dig?’ Det handler om at møde borgeren i hans eller hendes behov, overveje, hvordan borgeren bedre kan være i situationen og tænke ’hvordan kan vi forebygge udadreagerende adfærd?’ Og det ser altså ud til at give resultater.
Bedre trivsel
Også når det gælder borgernes trivsel, er der gode takter. På hovedparten af botilbuddene beskriver medarbejdere oplevelser af, at de lykkes med at forbedre i hvert fald nogle beboeres trivsel. En medarbejder på et botilbud kommer med følgende eksempel om borgeren ’Viggo’, som tidligere har haft meget udadreagerende adfærd. Medarbejderen fortæller, at de har fået et bedre fælles sprog i medarbejdergruppen efter opkvalificeringen med LA2u:
’Vi er blevet meget skarpere på, hvad vi gør, og hvad vi kigger efter … Før i tiden blev der fx lavet rigtig mange magtanvendelser på Viggo. Han har tidligere været ret voldsom i sine udbrud og været meget afvisende over for personalet - ikke rigtigt villet kommunikere med dem. Men efter at vi er begyndt at arbejde med LA2u, er han blevet en helt anden person. Han er mere glad. Han er mere smilende. Han er mere ude i afdelingen. Han kommer ud og tager fat i personalet og tager dem med ind på sit værelse, fordi der er noget, han gerne vil fortælle eller vise. Og han er meget mere tålmodig med personalet i forhold til, at vi skal kunne forstå ham. Så han bliver ikke frustreret, hvis vi ikke forstår det, han gerne vil fortælle os, første gang. Så prøver han bare igen. Han har ligesom fået et andet gåpåmod i forhold til personalet. Tidligere reagerede han ofte med at slå og løbe efter folk og sådan nogle ting [når han blev frustreret, red.]. Nu er han i stedet faktisk begyndt fx at græde og søge personalet. (Medarbejder IV, Gruppe B)’
Forbedret arbejdsmiljø
Endelig er der også en positiv effekt på arbejdsmiljøet at spore.
Medarbejderne på bostederne oplever en forbedret trivsel, blandt andet i forhold til deres generelle jobtilfredshed og engagement i arbejdspladsen. Desuden er sygefraværet samlet set ikke stigende på de otte botilbud, som det ellers ses generelt på kommunale arbejdspladser i disse år.
Ifølge Anika Liversage kan den positive udvikling til dels tilskrives, at fagligheden har fået et løft via den systematiske indsats, men også at medarbejderne kan se positive resultater af deres indsats.
-Noget af personalet oplever, at de slår bedre til fagligt, at de har fået nye redskaber og deres indsats virker. Og så betyder det noget, at alle kommer på kursus i ny metode, at man får en plan og struktur for implementeringen og opfølgning fra underviser, alt i alt en ret omfattende indsats i at arbejde på en ny måde. Det er svært at anlægge et indefra-perspektiv, når der er tale om borgere der ikke har talesprog, men der er måder, man kan komme omring det på og den systematik kan betyde, at man begynder at arbejde på en bedre måde.
Anika Liversage udtrykker desuden stor respekt for personalets indsats.
-Jeg er imponeret over den kreativitet, nogle af medarbejderne lægger for dagen – særligt i betragtning af hvor kompliceret og krævende deres arbejde er. Vilkårene er ikke altid nemme, men de håndterer det ofte fantastisk i samarbejde. Her er virkelig nogle gode historier om, hvordan medarbejderne arbejder opfindsomt og indfølende. Det fortjener de ros for.
Hent rapporten: Forebyggelse af magtanvendelser på botilbud for mennesker med udviklingshæmning
Om LA2 og LA2u
LA2 er et samtale- og refleksionsredskab, der har til formål at fremme trivslen og nedbringe voldsomme episoder. I samarbejdet mellem fagprofessionelle og borgeren er der et fælles fokus på at undersøge og inddrage borgerens indefra-perspektiv. Dvs. få italesat, hvordan borgeren oplever egen trivsel, ressourcer, netværk, mestringsstrategier, belastninger, håb og drømme.
Dernæst er LA2 en metode, som støtter de fagprofessionelle i at videreudvikle deres fælles faglige tilgange med afsæt i borgerens indefra-perspektiv. Dette gøres gennem et udefra-perspektiv, der er med til at kvalificere den socialfaglige støtte, der skal gives til en borger, når vedkommende oplever udfordringer. LA2 er inspireret af den oprindelige Low Arousal-tilgang og recovery-tilgangen.
LA2u er en understøttelse af det oprindelige LA2-materiale, der er rettet mod borgere med udviklingshæmning, kognitive udfordringer og/eller uden verbalt sprog.I LA2u bliver indefra-perspektivet suppleret med et såkaldt tilstræbt indefra-perspektiv, som er en systematisk tilgang til at undersøge borgerens oplevelse af at være sig. Dette er suppleret med diverse undersøgelsesark, der sikrer nysgerrighed og grundighed fra den fagprofessionelle. Det tilstræbte indefra-perspektiv anvendes med borgere, der ikke har verbalt sprog.
Kilde: Sopra
Lyt til Socialpædagogernes podcast: Metoder og tilgange: LA2(u)