Far skal være med
Familieværksted Inter i Århus har høstet gode erfaringer i nyt projekt med en kortvarig, intensiv behandling og et program, der stiller krav. Fremmedsprogede familier forpligter sig i 16 uger og får redskaber til selv at forandre familiens liv
Børn – og måske især børn i fremmedsprogede familier – får hver dag mange nye indtryk fra voksne og kammerater i deres daginstitutioner og skoler. Ofte flere end deres forældre får. Derfor kan børnene udvikle sig hurtigere end deres forældre.
Behandlerne på Familieværksted Inter i Tilst i Århus så derfor et behov for at udvikle noget nyt. De ville give forældrene mulighed for at få resultater på kortere tid. Tankerne udmundede i et projekt, som er godt igennem sit andet forløb med grupper på 4-5 familier.
Foreløbig holder idéerne stik: Familierne er engagerede, arbejder intenst og får hurtigt resultater.
| Familieværksted Inter Familieværksted Inter, Århus kommune, blev oprettet i 1995 som et projekt, der skulle udføre familiebehandling med tolk, og blev i 1999 gjort til et permanent tilbud. Familierne bliver henvist fra kommunens fire familiecentre. Inter arbejder udelukkende med familier, hvis hovedsprog ikke er dansk. Alt familiearbejde foregår med tolk i direkte samspil mellem behandler, bruger og tolk. Familieværkstedet er normeret til omkring 18 familier. Indskrivningstiden før det nye projekt var gennemsnitlig 1 1/2 år. |
Familieværksted Inter er et tilbud til Århus kommunes fremmedsprogede familier, hvor børnene har særlige behov for støtte og familien brug for tolk i behandlingen.
Far og mor får fri
Rammerne for behandlingen er et intensivt forløb med mødepligt og krav om, at alle i familien skal være aktive. Derfor gælder deltagelse i projektet for nogle af de voksne som aktivering i de 16 uger, det varer. Forældre i arbejde bliver købt fri med lønkompensation for de timer, de er på Inter.
Projektet skal afprøve andre strukturer, rammer og metoder og bygger på fire grundpiller: En tredelt visitationsproces, en skriftlig samarbejdsaftale, et intensivt program med mødepligt og et tidsbegrænset forløb.
Det er et ufravigeligt krav, at far skal være med. Også hvis forældrene er skilt, og de er fælles om børnene.
– For selvom det for eksempel i mange arabiske familier er traditionen, at moren har ansvaret for at opdrage børnene, så har faren en væsentlig position og indflydelse, forklarer Kathrine Eriksen, socialpædagog og familiebehandler.
– Moren kan lære lige så meget, det skal være, men hvis faren bestemmer i sidste ende, kan hans måde at være far på, begrænse morens indsats. Derfor er det vigtigt, at faren også deltager, lærer nyt og bliver medansvarlig for børnene.
– Vi holder hele tiden fokus på forældreskab, og den indflydelse både far og mor har på børnene, uddyber Ingeborg Olesen, socialrådgiver og familiebehandler.
Der bliver taget hensyn, hvis nogle af de voksne – for det meste fædre – er traumatiserede og derfor følsomme overfor støj eller hurtigt bliver trætte.
– Den meget grundige visitation sikrer, at familien opdager deres andel i problemerne og påtager sig medansvar for behandlingen, mener Kathrine Eriksen.
Familierne bliver henvist af deres familierådgiver i familiecentret. Rådgiveren er også med til alle visitationsmøder på Inter.
På det første møde fortæller familiebehandlerne om stedet, indholdet i projektet, og hvad det indebærer at være med. De interviewer familiens medlemmer ud fra et kulturagram, en udredningsmodel, for at få informationer om deres baggrund, sprog, værdier og kultur.
– Kulturagrammet er et godt redskab til at møde familien respektfuldt og på neutral grund, forklarer Ingeborg Olesen.
– Familien mærker, at vi er interesseret i, hvem de er, i deres historie, og hvad de kan og vil.
Alt hvad der bliver sagt, bliver oversat af en professionel tolk, også selvom en eller begge forældre taler et rimeligt dansk.
Inter accepterer ikke, at venner, familie eller ægtefæller oversætter. Først og fremmest af etiske årsager. Desuden kan mange væsentlige oplysninger gå tabt eller vil ikke blive sagt.
– Det er smerteligt, når noget går galt med ens børn, og man måske selv er en medvirkende årsag, siger Kathrine Eriksen.
– Derfor er det mest respektfuldt at møde forældrene på deres modersmål – hjertesproget – så deres følelser, holdninger og resurser kommer bedre frem.
På første møde beskriver forældrene, hvad de gerne vil have ændret, og derefter aftaler man, hvem der skal med til det næste møde – et netværksmøde med de mennesker, som er vigtige for et samarbejde om børnene. Det kan for eksempel være børnenes pædagoger og lærere, den kommunale arbejdsmarkedsmedarbejder og en person, der er familiens støtte – en nabo, en ven, en moster eller lignende.
Familier sammen
Ved netværksmødet fortæller forældre, lærere og pædagoger om deres bekymringer for børnene, og hvilke problemer, de ser, og hvor man kan sætte ind for at forandre.
– Børnenes lærere og pædagoger er også gode til at beskrive, hvilke resurser børnene har, fortæller Kathrine Eriksen.
– Og det er meget vigtigt, de kommer frem. Det er ikke til at holde ud kun at høre om børnenes problemer.
Efter netværksmødet holder Inter en behandlingskonference for at vurdere, om familien kan profitere af det intensive forløb. Hvis svaret er ja, holder de et sidste visitationsmøde med familien, som også har diskuteret, om de ønsker at indgå et samarbejde.
Så bliver der skrevet en aftale om, hvad der skal forandres, hvem, der skal gøre hvad, hvordan ændringer skal se ud, og hvem der skal kunne se dem.
Projektet arbejder med en gruppe af fire familier sammen. Dels for at familierne skal vide, at de ikke er isolerede med deres problemer og dels for, at familierne kan hjælpe hinanden. Give feed back og idéer, udveksle meninger og holdninger.
Mandag er der møde med alle forældrene, hvor man taler om forældrenes mål og alt fra gråd og sengetider til, hvem det er, der bestemmer og styrer, og hvordan man gør det.
Om tirsdagen møder behandlerne familierne enkeltvis både med og uden børn og taler om det, der er vanskeligt for forældrene, og hvordan man kan gøre i stedet – og øver sig på det.
Torsdag er alle familierne samlet. Otte forældre, sytten børn, tre behandlere og to tolke fylder godt i familieværkstedets dagligstue. I flerfamiliegruppen skal familierne være sammen med deres børn og øve sig i det, der står i samarbejdsaftalen, eller emner, der er kommet op i løbet af de to andre møder.
– Det kan være den klassiske, at børnene skal høre efter, hvad forældrene siger, fortæller Kathrine Eriksen.
Hver familie har et tæppe, som de sidder på, og så skal forældrene sørge for, at børnene ikke forlader tæppet, når der er fælles samling
Familiedagen slutter med et fælles aftensmåltid, som familierne har medbragt mad til.
Der bliver indimellem optaget video, og det behandlerne og familierne ser, mens det sker – og det behandlerne ser på videoerne – er udgangspunkt for næste mandags forældregruppe, hvor man kan give hinanden respons og diskutere, hvad der er godt, og hvad man måske skal prøve på en anden måde.
I forældregruppen ser de også behandlernes indbyrdes refleksioner om familierne fra torsdagen, og det er med til at trække „den røde tråd“ gennem, hvad der er sagt og gjort fra mandag til torsdag.
Foruden møderne har familierne ’hjemmearbejde’. Det kan for eksempel være, at forældrene skal holde fast i deres beslutninger og ikke give efter for plagerier, når de er ude at handle. Eller at far skal hente børnene i børnehave og mor skal give slip. Eller moren skal tale i ti minutter alene med sin datter hver dag.
Midtvejs er der endnu et netværksmøde for hver familie, hvor forældre, lærere, pædagoger og støttepersoner fortæller hinanden, hvad de har gjort, hvilke forandringer, de har set, og hvad der skal arbejdes videre med.
Tre måneder efter de 16 ugers program er afsluttet holder Inter et opfølgende netværksmøde med familien for at høre, hvordan det går, om forandringerne holder, og hvis ikke, hvad der så skal til for at forældrene og netværket kommer på sporet igen.
Det primære mål er, at familien arbejder aktivt videre sammen med det professionelle netværk for at fastholde forandringerne.
Vil gerne udveksle erfaringer
På familieværksted Inter arbejder tre socialpædagoger og tre socialrådgiver i små teams sammen med tolken. De er alle systemisk uddannede og har derudover en familiebehandleruddannelse.
Nyansatte får en „mester“ tilknyttet i de første to år, hvor der er lagt en plan for hans eller hendes uddannelsesforløb til familiebehandler på Inter.
Desuden er ansat en medarbejdende leder, en tolk og en administrativ medarbejder. Derudover er to ekstra tolke fast tilknyttede projektet.
Foreløbig har projektet levet op til medarbejdernes forventninger og succeskriterier, og de synes, det har været en god proces at være ’spændt op’ i det intensive forløb.
– Det har givet et godt team-engagement, at alle har været involveret sammen i arbejdet med familiegrupperne, fortæller Ingeborg Olesen.
I de lange forløb arbejder de to sammen om en familie.
– Nu synes vi, det kunne være spændende at komme i dialog med andre i Danmark eller andre lande, som arbejder med samme målgruppe som os. Vi kunne give hinanden sparring og nye ideer om metoder, rammer og strukturer og udveksle erfaringer om at udføre behandlingsarbejde med tolk, slutter Kathrine Eriksen.
| Intensiv familiebehandling i Familieværksted Inter Et projekt, der skal afprøve andre strukturer, rammer og metoder i behandlingen. Der deltager cirka 8-10 familier i programmer i to forløb. Et forløb er en kombination af fire elementer: Intensivt, tidsafgrænset (16 uger), samarbejdsaftale og en tre-delt visitationsproces: 1. Samtale om visitation: Familien, familiebehandler, tolk og familierådgiver. Hvad skal forandres? Her udfyldes kulturagram. 2. Netværksmøde: Foruden deltagerne i punkt 1: aktiverings/revalideringssagsbehandler, professionelle om børnene (lærere, pædagoger), familiens støttepersoner (familiemedlem, ven, nabo). Mål for forandring. 3. Samtale og samarbejdsaftale: Deltagere som i 1. samtale og familiens støtteperson(er). Behandlingsplan, som familien forholder sig til i enerum. Der underskrives samarbejdsaftale – blandt andet med vilkårene for at deltage i programmet. Formålet med at kombinere de fire elementer er, at familierne går mere afklarede ind i behandlingen og er indstillede på at arbejde med forandringer. Det er et krav at begge forældre til børnene deltager. Behandlingen foregår i grupper med fire-fem familier med børn. Familierne møder på Inter tre gange om ugen. Hovedaktiviteter er: samtaler, øvelser i egen familie, øvelser i familier i grupper, undervisning og netværksmøder. Familien har hjemmeopgaver. Status undervejs i forløbet med alle relevante deltagere. Succeskriterier er blandt andre, at der skabes forandringer i forløbet og børnene trives bedre. Opfølgning tre måneder efter programmet er afsluttet. Projektet har været i gang fra efteråret 2004, og det afsluttes med en ekstern evaluering af Center for Socialfaglig Udvikling, Familieafdelingen i Århus kommune, i december 2005. Projektet er støttet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Århus kommunes integrationspulje. |