icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Tvangsmedicinering

Tvang hindrer pædagogisk indsats

Psykisk syge skal mod deres vilje kunne behandles med medicin i eget hjem eller ambulant på hospital. Sådan lyder et kontroversielt forslag i en rapport bestilt af Sundhedsministeriet. Men tvang skal blot kompensere for mangel på hjælp til psykisk syge og vil hindre en socialpædagogisk indsats, mener kritikere

  • Af Gitte Rebsdorf
  • 14-2005 /

Den socialpædagogiske og terapeutiske behandling af alvorligt sindslidende vil få svære vilkår, hvis et forslag fra konsulentfirmaet Rambøll Management bliver effektueret.

 Rapporten, som er bestilt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, lægger op til, at alvorligt psykisk syge mennesker, som eksempelvis skizofrene, ikke længere behøver blive indlagt på hospital for at kunne blive tvangsmedicineret. Skizofrene lever ofte en kummerlig tilværelse afsondret fra resten af samfundet. Men ifølge rapporten kan det problem afhjælpes med ambulant tvang, som vil fastholde patienterne i medicinsk behandling.

Men tvang og medicin er ikke den rigtige måde at hjælpe alvorligt sindslidende mennesker på, lyder kritikken fra flere sider. Øget magtanvendelse overfor sindslidende vil nemlig være med til at besværliggøre den terapeutiske og pædagogiske behandling, som er baseret på tillid og dialog, mener centerleder Johanne Bratbo fra Videnscenter for Socialpsykiatri.

- Hvis tvang bliver flyttet ud i lokalmiljøet, så kan det negative, der er forbundet med tvang sprede sig til den sociale indsats. Så man skal være opmærksom på, at når man udøver tvang udenfor psykiatriens afgrænsninger vil det få konsekvenser for den socialpsykiatriske indsats.

Muligt med kontakt
Hos Landsforeningen Bedre Psykiatri frygter man også, at øget magtanvendelse vil gå ud over den pædagogiske behandlingsform.

- Vi ved, at det er muligt via en socialpædagogisk indsats at skabe kontakt til selv svært psykisk syge. Hvis ikke døren bliver åbnet anden eller tredje gang, gør den det måske fjerde gang. Men det kræver naturligvis, at man prioriterer den del af behandlingen og sætter ressourcer af til det. Det er dog ikke altid, at det sker, siger formanden for Bedre Psykiatri, Ebbe Henningsen.

 Psykiaterne, som har behandlingsansvaret for psykisk syge, er delte på spørgsmålet om ambulant tvang. En af fortalerne er speciallæge Henrik Day Poulsen fra Psykiatrisk Center i Glostrup.

 - Ambulant tvang skal hjælpe den lille gruppe af svært psykisk syge, som ikke får den nødvendige behandling og derfor isolerer sig i hjemmet. Eller ender som posemænd og posedamer. De har ofte svære psykiske sygdomme.

Henrik Day Poulsen er overbevist om, at ambulant tvang er den bedste måde at hjælpe alvorligt psykisk syge.

 - Psykotiske symptomer afhjælpes bedst med medicin. Miljøterapi og samtaleterapi kan supplere den medicinske behandling. Men hvis patienten hører stemmer inde i hovedet, er det ikke muligt at indgå i andre behandlingsformer. Derfor er medicinen den vigtigste behandling, mener Hanrik Day Poulsen.

Tvang skal kompensere for hjælp
Hos foreningen Bedre Psykiatri frygter man imidlertid, at forslaget om ambulant tvang i virkeligheden skal kompensere for mangel på hjælp til psykisk syge. Selv om det er mere end 25 år siden, at distriktspsykiatrien blev indført, er den del af psykiatrien langt fra udbygget. Og der er et stort behov for at udvikle nye behandlingsmetoder, påpeger Ebbe Henningsen. - Det her handler også om, at patienterne bliver udskrevet, før de er færdigbehandlede. De falder i et hul, for mange gange er der ingenting, når de bliver udskrevet. Der er stor forskel på, hvor gode man er til at følge op i distriktspsykiatrien og socialpsykiatrien. Desuden er der brug for nye behandlingsmetoder, som vi kender det fra Recovery-metoden.

Udskrivningsaftaler syltet
Tallene taler da også deres eget sprog. De såkaldte udskrivningsaftaler, som skal sikre, at patienterne også får behandling efter udskrivelsen på hospitalet, og at der sker en koordinering mellem de forskellige sektorer i psykiatrien, bliver kun anvendt yderst begrænset. Udskrivningsaftalerne trådte i kraft i 1999 og forventningen var, at der skulle udarbejdes cirka 1000 udskrivningsaftaler årligt. Men tallet er nede på under 100 om året, fremgår det af undersøgelsen fra Rambøll Management. Aftalerne bliver altså brugt i mindre end en tiendedel af tilfældene. Og det giver anledning til bekymring, mener Johanne Bratbo.

 - Det er vigtigt at være i kontakt på tværs af sektorerne. Det er blandt andet det, udskrivningsaftalerne skal sikre. Men da aftalerne bliver brugt meget sparsomt, er der ingen garanti for, at socialpsykiatrien er inde at give et tilbud til disse meget svært fungerende grupper. For hvis ikke, der er nogen der formidler den kontakt, sker det ikke, advarer Johanne Bratbo.

Hun peger på, at det er vigtigt at få samarbejdet og dialogen med patienten til at fungere, men at det ofte kan være svært, fordi systemet ikke er gearet til det.

- Det er altid vigtigt at prøve at få dialogen med patienten til at fungere. Det kræver energi, menneskekundskab, og at man ikke skifter behandler hele tiden. Det er svært for sindslidende, hvis der er for stor udskiftning blandt personalet. Men der er ikke noget servicekrav om, at der skal være kontinuitet under indlæggelsen. Næste gang er det måske en ny reservelæge, siger Johanne Bratbo.

Uklart forslag
Forslaget om ambulant tvang kommer altså samtidig med, at der fra flere sider bliver rejst kritik af, at der er mange uløste problemer i psykiatrien. Intet tyder dog på, at problemerne bliver mindre med indførelsen af ambulant tvang. Tværtimod ser forslaget ud til at skabe nye problemer.

 I rapporten fra konsulentfirmaet står der, at ambulant tvang kun bør anvendes i de tilfælde, hvor alle andre muligheder for at fortsætte en nødvendig medicinsk behandling er udtømt. Men hvad det nærmere indebærer, er ikke defineret.

- Det er ikke særlig udbygget, hvad rapporten mener med ambulant tvang. Det er afgørende i forhold til patienternes retssikkerhed. Det er meget vigtigt at vide, hvilke forpligtelser det giver den myndighed, der udøver kompetencen, siger Johanne Bratbo.

 Hvis forslaget bliver gennemført, betyder det, at myndighederne kan bryde ind i borgerens eget hjem. Hvis ikke patienten tager medicinen dér, vil patienten blive taget med på hospitalet til ambulant behandling.

 Speciallæge Henrik Day Poulsen er enig i, at det er vigtigt at sikre patientens retssikkerhed. Men det ser han dog ikke som noget problem.

 - Der skal naturligvis være et system, som det man kender i dag, med patientklagenævn og uvildige domstole. Desuden skal patienterne sikres klagemulighed. Og tvangen skal revurderes med faste intervaller. Det skal være med måneders mellemrum. Ikke halve år, siger Henrik Day Poulsen.

Nødvendig tvang
Tilbage står spørgsmålet om, hvorfor det overhovedet er nødvendigt at tvinge sindslidende mennesker til at tage medicin. På det somatiske område er der lige den modsatte tendens, nemlig at patienterne kræver og efterspørger behandling. Men sådan er det ikke med sindslidende. Henrik Day Poulsen har denne forklaring:

 - Sindssygdomme adskiller sig fra andre sygdomme. Patienten vil ikke erkende sygdommen og ønsker derfor heller ikke at tage medicin. Og det gør, at patienten kommer til at høre stemmer eller føle sig overvåget. Der er også fare for, at patienten vil tage sit eget liv. Selvmordsrisikoen er meget høj hos sindssyge.

 Sådan lyder forklaringen dog ikke, hvis man spørger hos en af dem, der selv har prøvet at lægge krop til den medicinske behandling.

- Medicinen har meget alvorlige bivirkninger. Jeg har selv prøvet det. Den virker fordummende, og det gik ud over mit intellekt. Jeg kunne ikke læse og koncentrere mig om en bog. Men det tager psykiaterne ikke notits af. Bivirkningerne bliver tiet ihjel, siger Steen Moestrup, der er formand for foreningen LAP, der repræsenterer nuværende og tidligere psykiatribrugere.

 Ebbe Henningensen fra Bedre Psykiatri er enig.

- Man ville aldrig have accepteret så alvorlige bivirkninger på det somatiske område. Vi taler om kraftig overvægt. Om medicin, hvor man ikke kender langtidsvirkningerne. Om medicin, der gør, at patienterne får bevægelsesproblemer. Men inden for psykiatrien accepterer man disse alvorlige bivirkninger. Det hænger sammen med, at det er en gruppe uden politisk betydning.

 Forslaget om ambulant tvang forventes at blive politisk behandlet i forbindelse med revisionen af psykiatriloven næste år.

Udviklingen i udskrivningsaftaler 1999-2003

År

1999

2000

2001

2002

2003

København

12

13

 14

13

7

Frederiksborg

3

0

2

1

0

Roskilde

13

8

6

1

3

Vestsjælland

14

5

5

2

2

Storstrøm

42

21

17

1

0

Bornholm

0

0

0

0

0

Fyn

21

17

7

4

4

Sønderjylland

14

30

19

14

1

Ribe

1

0

3

1

5

Vejle

1

0

0

1

2

Ringkøbing

1

0

3

1

5

Århus

20

8

3

11

3

Viborg

0

0

1

0

0

Nordjylland

2

1

7

6

10

H:S

40

39

3

31

17

I alt (amter + H:S)


184


142


90


86


54

Kilde: Registeroplysninger fra Sundhedsstyrelsens enhed for sundhedsdata

 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpolitik