Tilsyn på tilbud
Tjeklister, intuition og dialog er de vigtigste værktøjer for Tilsynsenheden i Århus. Målet er lige dele kontrol og udvikling. Århus Kommune mener selv, den har lavet et tilsyn, andre kunne have glæde af at høre om
Vores tilsyn er mere dialogbaseret, end vi egentlig forventede. Når det er bedst, glemmer de mest energiske medarbejdere helt kontrolaspektet og snakker løs om deres dilemmaer og problemer.
Sådan siger socialpædagog Ib Rønn fra den 15 måneder gamle tilsynsenhed i Århus Kommunes socialforvaltning.
Han har nok at se til. Sammen med socialpædagog Gunner Simonsen og tre andre kollegaer står han for det lovpligtige tilsyn med mellem 80 og 85 sociale dag- og botilbud, herunder alle dem, forvaltningen overtog fra amtet den 1. januar 2007. Og hvert eneste af dem, uanset om de har 5 eller 230 beboere eller brugere, skal hvert år inspiceres af to af de fem tilsynsførende. Alle tilbud får et årligt varslet tilsyn, men ingen kan vide sig sikker, for en fjerdedel af dem får også besøg uden varsel.
Loven kræver et tilsyn, men i Århus snakker de tilsynsførende mere med medarbejderne, end de inspicerer deres arbejde.
– Man kan ikke kontrollere sig ud af problemerne. Flere tilsyn og mere kontrol hjælper ikke, hvis der ikke er en dialog med ledere og personale, siger Ib Rønn.
– Dialog er grundfundamentet. Uden en grundlæggende tillid og åbenhed får vi ikke meget ud af et tilsyn, siger hans kollega Gunner Simonsen.
– Selvfølgelig er der et vigtigt kontrolaspekt.
Men vi lægger også vægt på udviklings- og læringsaspektet, siger Ib Rønn.
Læringen finder sted på to planer: Gennem dialogen på stedet, hvor de ansatte og lederen tvinges til at sætte ord på deres praksis, og gennem de tilsynsførendes anbefalinger, mundtlige såvel som skriftlige.
– Om de enkelte tilbud så lærer noget af vores anbefalinger, er ikke vores ansvar. Vi videreformidler viden, og så er det lederens og driftsområdets ansvar at bruge den, siger Ib Rønn.
– De enkelte tilbud kan gennem tilsynet lære af hinandens erfaringer – på tværs af driftsområderne. Hvis vi ser, at noget virker godt et sted, præsenterer vi det som en mulig løsning et andet sted, siger Gunner Simonsen.
Som eksempel fortæller han om et botilbud, hvor personalet ikke var opmærksom på, hvordan deres beboere – voksne handicappede med svære kommunikative vanskeligheder – kunne give udtryk for, hvad de for eksempel helst ville spise.
På tilsynet drøftede man, hvordan andre tilbud havde erfaring med at lade beboerne reagere på billeder af maden. Det virkede.
– Det er vigtigt, at vi gør erfaringsopsamlingen bevægelig i hele organisationen, siger Ib Rønn.
Mere tilhør end tilsyn
Konceptet er helt nyt for Århus Kommune – udviklet af blandt andre Ib Rønn og Gunner Simonsen, der begge har en baggrund som tilsynsførende i Århus Amt. Ellers er der hentet inspiration mange forskellige steder. Et vigtigt redskab er tjeklisterne, der nøje opregner, hvad de tilsynsførende skal se efter.
Eller rettere: høre efter.
En væsentlig del af tilsynet er nemlig mødet med tilbudets leder og personale, hvor tjeklistens punkter møjsommeligt gås igennem. Eksempelvis tæller listen til botilbud for voksne over 25 punkter og 150 underpunkter – fra målsætning over den daglige praksis til stedets udviklingsplaner.
Det er vigtigt, at medarbejderne har mulighed for at være til stede. Derfor varsles tilsynet seks uger før, så lederen kan tage det med ind i arbejdsplanerne og informere brugere, beboere og pårørende i god tid.
– Vi er ikke så naive at tro, at vi kender virkeligheden efter et enkelt besøg. Derfor har vi brug for hjælp fra alle, der har berøring med stedet, til at tegne et retvisende billede af tilbudet, siger Gunner Simonsen.
Selve tilsynet kan begynde om morgenen, når flest beboere er hjemme. De to tilsynsførende bruger den første tid på at følge morgenrutinerne og samspillet mellem personale og beboere, ligesom de snakker med beboerne og pårørende samlet, eller på tomandshånd.
– Vi lytter til, om medarbejderne bruger ironi og humor, som brugerne ikke forstår. Eller om de taler hen over hovedet på brugeren. Vi kan også høre, om de taler omsorgsfuldt til brugeren og gør et forsøg på at forstå ham, frem for bare tage hans reaktioner for givet, fortæller Ib Rønn.
– Det kan godt være, at de strammer sig op, fordi vi er der, men sprogtonen fortæller også meget, siger Gunner Simonsen.
På stedet tjekker de også, hvordan personalet skriver om beboerne og arbejdet i dagbøger og journaler.
– Hvis vi fornemmer, at noget er galt, så spørger vi ind, siger Ib Rønn.
– Vi er ikke kun fejlfindere. Vi vil lige så gerne beskrive, når det fungerer godt, tilføjer Gunner Simonsen.
Før hvert tilsyn læser de tilsynsførende handleplaner, arbejdspladsvurderinger og mødereferater fra stedet, så de har en idé om, hvad de skal/kan spørge ind til.
I samtalen med lederen og personalet spørger de meget ind til målsætningen og pædagogikken, især hvordan de udmønter den i praksis. Og de spørger om organisation og ledelse, kommandoveje og kompetenceuddelegering, personaleforhold og trivsel og sygemeldinger.
Svag eller dårlig ledelse følges ofte sammen med en for ringe socialpædagogisk kvalitet i arbejdet, mener de to tilsynskonsulenter.
– Vi lægger mærke til, hvordan lederen fylder som leder, og om lederen praktiserer en anerkendende tilgang over for medarbejderne, fortæller Gunner Simonsen.
Tilbudets økonomi skal de ikke kontrollere, men de spørger til, hvordan for eksempel et botilbud administrerer beboernes penge.
Alarmklokker
– Vi spørger altid ind til, om de gør, som de siger, de gør. Giv os eksempler, siger Ib Rønn.
For eksempel vil de fleste svare, at de griber ind, hvis en kollega optræder uhensigtsmæssigt. Det konkrete eksempel vil afsløre, om det passer. Det kan være svært for både ledere og medarbejdere at omsætte deres erfaringer til teori og konkret viden. Men tilsynet spørger gerne ind til den teoretiske fundering bag praksis.
Der er visse alarmklokker, de tilsynsførende lytter efter. En af dem er skråsikre medarbejdere og ledere, der siger, at de ikke har problemer på arbejdet, eller at de ikke aktuelt kæmper med dilemmaer.
– Så borer vi, siger Ib Rønn.
For den opmærksomme medarbejder står nemlig i dilemmaer til halsen:
Hvornår overskrider man grænsen fra motivation til manipulation?
Hvornår lader vi de unge få lov at prøve sig frem, når vi ved, det kan gå galt?
Hvornår trækker vi en pårørende ind frem for at respektere en beboers eget ansvar og myndighed?
Hvornår bliver respekten for brugernes egne beslutninger til omsorgssvigt?
Hvornår skal man bruge magt?
– Man kan ikke løse et dilemma, man kan kun håndtere det mere eller mindre godt, siger Gunner Simonsen.
Men forudsætningen er, at man forholder sig til det og kan beskrive det. Ellers kan der ikke ske nogen udvikling. Tilsynet hjælper medarbejderne og ledelsen med at beskrive deres problemer og dilemmaer og det afstedkommer refleksioner, måske refleksioner de ikke før har haft.
– Vi hører ofte kommentaren: “Sådan plejer vi ikke at snakke om det”, fortæller Ib Rønn.
Århus-modellen Tilsynsenheden er en selvstændig enhed, uafhængig af de fire driftsområder. enheden fører tilsyn med tilbud inden for følgende områder: Voksen handicap. Forsorg og Misbrug. Socialpsykiatri. Familier, Børn og Unge. Private opholdssteder for børn og unge og botilbud til voksne. Århus Kommune har ikke, som Københavns Kommune fik det efter skandalen om Persillevej, en whistleblowerfunktion, der opfanger klager fra beboere, pårørende og medarbejdere. Men når enheden varsler et besøg, er de begyndt at opfordre lederen til at oplyse tilsynsenhedens e-mailadresse til pårørende og brugere. Enheden er heller ikke et klagekontor. Klager der sendes til enheden videreformidles til socialforvaltningens ledelse, hvor klagen behandles. En klage kan resultere i et uvarslet besøg, men tilsynet sagsbehandler ikke klagerne. Tilsynsenheden skriver efter hvert tilsyn en rapport, som lederen får mulighed for at kommentere og rette igennem for faktuelle fejl. Derefter lægges rapporten på nettet, samtidig med, at den sendes til driftslederne og forvaltningschefen og rådmanden. Enheden kan godt give et botilbud og driftsområdet et påbud om at bringe noget i orden. Men det sker sjældent. Typisk har rapporterne langt flere anbefalinger end henstillinger og påbud. Som noget nyt får de enkelte tilbud en deadline, så de kan reagere på anbefalingerne – og fortælle, hvad de har gjort. Ellers står kritikken bare uimodsagt på nettet ind til næste års rapport. Samtidigt giver det også de tilsynsførende en feedback på kvaliteten af deres anbefalinger. – Vi prøver hele tiden at kvalificere tilsynet. Vi forbeholder os retten til at blive bedre, siger Ib Rønn. lm |