Vi har da haft pædagoger ansat, der slet ikke syntes om at være her. Al den struktur, siger Lise Hansen og funderer over sit arbejdes karakter i Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus i Odense. Her er hun ansat i et ungdomsafsnit med plads til unge med forskellige diagnoser. Spiseforstyrrelser, skizofreni, personlighedsforstyrrelser, depression... og en sjælden gang unge varetægtsfængslede i surrogat med henblik på psykiatrisk udredning.
– Det er jo lidt vores kæphest at se på ressourcerne, men jeg synes nu også, sygeplejerskerne er gode til det.
Selv trives Lise Hansen på syvende år med jobbet.
– Der er ikke de store fremskridt hver dag. Man skal være tålmodig og skrue ned for forventningerne, men så er det til gengæld ekstra rart, når man kan se, at ens arbejde hjælper den unge, siger hun.
Personalet på afsnittet er opdelt i to team.
Lise Hansens team tager sig af unge med alle andre lidelser end spiseforstyrrelser. I dagligdagen er personalet dog i berøring med samtlige 12 unge i den daglige struktur af måltider, aktiviteter, samtaler, stuegang og møder. De unge deltager som udgangspunkt i alle aktiviteter og gøremål uanset diagnoser.
En fast struktur
– Det er meget sjældent, at nogen ikke kan eller vil deltage. De unge har tit svært ved at overskue dagligdagen. Hvis vi overlod dem til sig selv og ikke fik dem med i aktiviteterne, ville de ofte trække sig tilbage til værelset og lukke døren. De har brug for den strukturerede hverdag, hvor der er grænser, tydelighed og rummelighed, forklarer Lise Hansen.
Aktiviteterne er en del af miljøterapien, og tilrettelægges så de unge får støtte til at blive bedre i stand til at klare sig selv og til at være sammen med andre mennesker. Et eksempel er drama-aktivitet om onsdagen, som Lise Hansen karakteriserer som ‘et legerum med forskellige øvelser’.
Observation er en hovedopgave i huset. Når et ungt menneske indlægges, får pædagoger og sygeplejersker udstukket en konkret observationsopgave.
Det kan være at observere symptomer på depression, som for eksempel nedsat appetit, koncentrationsbesvær, livslede eller søvnbesvær. Eller andre symptomer ved mistanke om andre lidelser. På konference stilles diagnosen blandt andet ud fra de mange iagttagelser og det vedtages, hvilke tiltag der skal ske fremover med den unge.
Den positive tilgang
Lise Hansen er glad for det tværfaglige samarbejde med sygeplejerskerne og føler, de to fagligheder supplerer hinanden godt.
– Det er jo lidt vores kæphest at se på ressourcerne, men jeg synes nu også, sygeplejerskerne er gode til det. Men når der for eksempel kommer unge misbrugere, som har mistet tilliden til voksne samt er psykotiske, så skal der sættes grænser på en lidt varsom måde. Hvis man siger ‘du må ikke!’ til en teenager, så svarer han ’rend mig’. Så det gælder om at kommunikere på den rigtige måde, og det er pædagoger gode til, mener Lise Hansen.
Netop at få fat i det konstruktive er en stor udfordring.
– Én ting er at være teenager og forvirret. Men når man så får en psykisk lidelse oveni, så kan det hele gå i vasken for den unge. Måske var der allerede sat mål for livet. Men selv når det ser allermest håbløst ud, kan man finde nogle gode sider. Og vi prøver så sammen med behandlerne at finde ud af, hvad de unge SÅ kan. Og hvordan de lærer at leve med en psykisk sygdom.
Erfaringsudveksling fra netværket
n