icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Miaprisen

Hvor mangfoldige er I?

Institut for Menneskerettigheder uddeler for femte gang MIAPRISEN – en pris for mangfoldighed i arbejdslivet

Lige muligheder, tolerance og åbenhed – det er nogle af nøglebegreberne, som der skal være styr på, hvis man skal være med i konkurrencen om MIAPRISEN.

Så hvis din arbejdsplads er gode til at vende forskellighed til en styrke, så er det nu, I skal indstille jer til prisen.

Prisen uddeles i marts 2009 for femte gang af Institut for Menneskerettigheder til en offentlig eller privat arbejdsplads. Den skal sætte fokus på de gode eksempler - arbejdspladser, der har satset på mangfoldighed og arbejdet for at fremme lige muligheder for medarbejderne – uanset deres køn, religion, etniske oprindelse, alder, handicap eller seksuelle orientering.

Det handler om at se på forskellighed som en styrke og ressource i stedet for at se den som en hindring. Og mangfoldigheden vil tage til: Det er en naturlig følge af globaliseringen, og desuden vil arbejdskraftmanglen i de kommende år gøre medarbejdergruppen på en række arbejdspladser langt mere sammensat.

Meningen med prisen er selvfølgelig, at de frontløbere, der deltagere i konkurrencen, skal inspirere andre arbejdspladser til at gå samme vej.

Der konkurreres i tre kategorier: Små og mellemstore virksomheder, store offentlige virksomheder og store private virksomheder. Som dommere sidder repræsentanter for bland andet Dansk Industri, Kommunernes Landsforening og LO.

Tilmeldingsfristen er den
16. januar. Vinderne offentliggøres den 10. marts, og prisen er et diplom og en skulptur, en prisceremoni – og så selvfølgelig en masse positiv omtale.

Læs mere om prisen og mulighederne for at indstille din arbejdsplads på www.miapris.dk

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Arbejdsmiljø