icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Netværk

Faglig stolthed samler tusindevis af pædagoger

Heidi Udengård Bendix er en helt almindelig, nyuddannet socialpædagog – og bestyrer af Facebook-gruppen “Jeg er en stolt pædagog – ved du egentlig, hvad vi laver!,” der nærmer sig 6.000 medlemmer

Det startede med en irritation: Nyuddannede Heidi Udengård Bendix syntes slet ikke, omgivelserne delte hendes begejstring for pædagogfaget.

-Når jeg til middagsselskaber fortalte, at jeg var pædagog, blev der bare helt stille. Folk stillede ingen uddybende spørgsmål, fortæller hun.

En dag blev det for meget.

Efter en pludselig indskydelse oprettede Heidi Udengård Bendix Facebook-gruppen “Jeg er en stolt pædagog – ved du egentlig, hvad vi laver!” Hun fik lov til at lægge en tekst fra Pædagogstuderendes Landssammenslutning, PLS, på, som beskriver, hvad pædagogfaget er for en mangesidet størrelse.

Sendte invitationer af sted til hendes egne Facebook-venner, hvoraf mange også er pædagoger.

Slukkede computeren og tog på vinterferie.

-Jeg havde ikke rigtig nogen store planer med gruppen. Den blev bare oprettet i en provokationsstund, fortæller Heidi Udengård Bendix.

Medlemmerne strømmer til
To uger efter klikkede hun sig ind på gruppen, og fik en stor overraskelse:

Der var 950 medlemmer.

Wouv, mon jeg kan nå op på 1000, tænkte Heidi Udengård Bendix, der januar 2008 blev færdiguddannet fra Gentofte Pædagogseminarium og i dag arbejder inden for autismeområdet.

Næste gang hun tændte computeren, var målet allerede nået.

Siden er det gået slag i slag, og ved redaktionens afslutning, 11. december, havde gruppen 5787 medlemmer.

Facebook fungerer sådan, at man kan se, hvis ens venner melder sig ind i en ny gruppe – og derfor kan det brede sig som ringe i vandet.

-Der kommer hele tiden flere og flere. Nogle gange kommer der en hel stime, hvis jeg lige rammer en åre. Det er vist især pædagoger og pædagogstuderende, der melder sig ind, fortæller Heidi Udengård Bendix.

På Facebook er det ikke unormalt med store grupper, men de største er oftest samlet om enkeltsager. For eksempel “Folk der går med kniv er idioter” med mere end 100.000 medlemmer.

Faggrupper bliver sjældent så store, og “Jeg er en stolt pædagog…” er den absolut største, der eksplicit henvender sig til pædagoger. Til sammenligning har nummer to, “Pædagog J” godt
2.000 medlemmer.

-Jeg ved ikke præcis, hvad det er, der har tiltrukket så mange. Men på en eller anden måde må min gruppe jo appellere til moderne pædagoger. Og jeg synes, at det er ret fedt, at det er den faglige stolthed, der fænger, siger Heidi.

Opdaterer løbende gruppen
Hedi opdaterer løbende sin Facebook-gruppe. Når hun falder over interessant information på internettet, lægger hun det ud på gruppens debatforum eller opslagstavlen “væggen.” Det har for eksempel været links til Berlingske Tidendes artikel “Bedre hjælp til voldsramte kvinder og børn” og info om et om Aspergerkursus. – På en eller anden måde må min gruppe jo appellere til moderne pædagoger. Og jeg synes, det er ret fedt, at det er den faglige stolthed, der fænger, siger nyud­

dannede Heidi Udengård Bendix, der har stiftet den populære Facebook­gruppe ”Jeg er en stolt pædagog – ved du egentlig, hvad vi laver!”

Andre medlemmer skriver også indlæg eller bidrager med link.

-Jeg tror, jeg bruger en halv time om ugen på gruppen. Når der er nogen, der starter en debat, prøver jeg at svare. Der var for eksempel en, som gerne ville udveksle erfaringer om vold på jobbet. Da kunne jeg nævne, at vi på min arbejdsplads har haft besøg af en politimand, der fortalte om konfliktnedtrapning.

For øjeblikket er Facebook-gruppen udelukkende en fritidsbeskæftigelse, men måske ændrer  det sig i fremtiden.

Heidis arbejdsplads, “Skolen i Charlottegården” i København, er netop blevet udnævnt til at ressourcecenter, så skolen skal dele viden om ADHDog autismerelaterede diagnoser med pædagoger inden for normalområdet.

-Og måske kan man i fremtiden bruge Face-book til den form for videndeling. Det vil være fedt, hvis mit arbejde og fritid på den måde kunne ende med at smelte sammen.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Uddannelse