icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Netværk

Sådan åbner du en Facebook-gruppe

Facebook-grupper kører ikke af sig selv. Her får du 10 gode råd, hvis du gerne vil starte din egen gruppe

Rent teknisk er det meget nemt at starte en ny Facebook-gruppe.

Men det er ikke altid nemt at få medlemmer, opmærksomhed og gang i diskussioner.

Det har Anne Sommerbær måttet sande.

Hun har oprettet gruppen “Pædagoger med PTSD i Danmark” fordi, hun ønsker at dele erfaringer med andre pædagoger, der har været udsat for vold på jobbet og efterfølgende posttraumatisk stress.

-Jeg har været den helt store omgang igennem og har derfor en masse erfaringer at give af. Men  desværre lader det til, at der ikke er nogen uden for min egen venskabskreds, der har fundet frem til gruppen, fortæller hun.

Ud over Anne Sommerbær er der kun fem andre medlemmer af gruppen. Og ingen har startet diskussioner eller sat beskeder op på “opslagstavlen”, der på Facebook kaldes ”væggen”.

Vi har samlet en række gode råd til Anne Sommerbær og andre, der ønsker at starte en Facebook-gruppe:

Gør det klart for dig selv, hvad der er formålet med din Facebook-gruppe og hvem, du gerne vil have til at melde sig ind.

Overvej om Facebook overhovedet er det rette medie – hvis du har behov for en høj grad af itsikkerhed, duer Facebook ikke.

Beslut om din gruppe skal være: a) åben, så alle kan kigge med, b) lukket, så det kun er medlemmerne, der kan læse hinandens indlæg, eller c) hemmelig, så man kun kan få oplysninger om gruppens eksistens, hvis man bliver inviteret.  (HUSK at det kan være falsk tryghed, fordi itsikkerheden ikke er i top).

Opret gruppen ved at gå ind i boksen i bunden af siden “Hjem”. Her finder du feltet “Grupper” under overskriften “Applikationer”. Tryk først på “Grupper” – dernæst på “Opret en ny gruppe.” Følg instruktionen.

Spred budskabet om din gruppe – i første omgang inviterer du dine egne (relevante) venner og beder dem invitere deres (relevante) venner.

I din gruppebeskrivelse kan du opfordre medlemmerne til at invitere deres (relevante) venner ind i gruppen.

Henvis til din Facebook-gruppe på andre Facebook-grupper – for eksempel ved at  skrive diskussionsindlæg eller sætte opslag på “Væggen”.

Skab liv i din gruppe ved selv at starte diskussioner – eller ved for eksempel at henvise til relevante artikler eller lignende på nettet.

Overvej om du vil have en form for nyhedsbrev, hvor du sender beskeder ud til alle gruppens medlemmer. I givet fald kan du igen opfordre til at invitere flere medlemmer

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Uddannelse