Udvisker grænsen mellem arbejde og privatliv
Facebook kan bringe kollegaer tættere på hinanden som privatpersoner. Det er en fordel, mener Maiken Danner. Men en farlig fordel
Næste gang nogle af Maiken Danners kollegaer går ind på Facebook, dukker der et lille rødt hjerte op på skærmen.
“Maiken er registreret som forlovet,” står der.
-Søren og jeg har forlovet os i dag, hvor det er vores 2-årsdag, og derfor har jeg ændret min civilstatus på min Facebook-profil. På den måde får mine venner og kollegaer et hint, selv om jeg ikke er den, der går ud og råber: “Juhu, nu skal I høre, hvad der er sket for mig,” fortæller Maiken Danner.
Den nyuddannede socialpædagog arbejder med voksne med autisme på bostedet Skovbo, Sødisbakke i Mariager.
Her har hun omkring 50 kollegaer.
Ni af dem er også Maikens venner på Facebook.
Dermed har hun givet dem adgang til et kig i hendes elektroniske fotoalbum, hvor de blandt andet kan se, hvordan hun bor, og hvordan det gik for sig, da hun og Søren var på sælsafari i sommerferien.
Omvendt kan Maiken blandt andet se billeder af nogle af kollegaernes børn, ferierejser og julefrokost med familien.
-De kollegaer, jeg er Facebook-venner med, er alle nogle, som jeg i forvejen havde opbygget en relation til – men Facebook er helt sikkert med til at styrke vores forhold. Vi har mere kontakt med hinanden i fritiden. Vi ved mere om hinandens privatliv, og når man først har lært hinanden bedre at kende på Facebook, er springet ikke så stort til for eksempel at gå ud og drikke kaffe sammen. Jeg kommer tættere på dem som mennesker – ikke kun som professionelle, siger Maiken Danner.
Vender ubehagelige episoder
-Hej, jeg kan se, at du også er på Facebook. Har du tid til at snakke lidt om den ubehagelige episode i eftermiddags? Jeg har svært ved at få den ud af hovedet.
Sådan kunne indledningen på en elektronisk Facebook-snak lyde.
I fritiden chatter Maiken tit med kollegaerne – både om private og faglige emner.
-Hvis jeg for eksempel har haft en ubehagelig oplevelse med en udadreagerende beboer, kan det være rart at vende det med en kollega, der også var til stede. Selv om vi måske har snakket om det på arbejdspladsen, kan det være, at der melder sig nogle nye spørgsmål på vej hjem. For eksempel om, hvad jeg selv kunne have gjort anderledes?
Så er det rigtig rart, hvis kollegaen også er på Facebook, så vi kan tale om det. Hvor det tit ville føles grænseoverskridende at ringe til en kollega i fritiden, er det nemt på Facebook. Man kan se, at den anden også er online, og personen kan bare skrive, hvis tidspunktet er dårligt. Når du ringer, ved du aldrig, om du forstyrrer, siger Maiken.
Rent teknisk foregår al kommunikation om beboere altid i en chat, der i princippet kun kan læses af de to involverede og slettes bagefter.
-Men man kan jo aldrig være sikker, fordi der kan ske en fejl eller nogen kan hacke computeren. Derfor sørger vi også altid for at overholde tavshedspligten ved for eksempel at tale om “episoden” og skrive han eller hun i stedet for at bruge navne, understreger Maiken Danner.
Hun har overvejet, om det er en dårlig vane at bruge fritiden på at tale om arbejdet:
-Det synes jeg ikke. Hvis du ikke har fået snakket en arbejdssituation ordentligt ud af hovedet, holder du alligevel ikke fri. Får du derimod talt episoden igennem med det samme, forsvinder den, og så kan du holde fri, lyder konklusionen.
Farlig fordel
Som udgangspunkt synes Maiken, at det er positivt, at hun gennem Facebook kommer tættere på kollegaerne. Jo bedre man kender hinanden, jo nemmere er det at støtte, når der opstår vanskelige arbejdssituationer – eller når en kollega eksempelvis har brug for at undgå den tungeste beboergruppe, fordi hun har private eller personlige problemer.
Omvendt mener Maiken også, det er vigtigt at bevare skellet mellem arbejde og privatliv.
En dag ville en af hendes kollegaer følge op på en Facebook-snak, da Maiken sad og drak kaffe med en beboer.
-Så var jeg nødt til at sige, at jeg rigtig gerne ville høre om det på et senere tidspunkt. Nu drejede det sig om beboeren. Det syntes min kollega var helt cool.
-Man bør heller ikke blive så tæt privat, at man for eksempel holder op med at stille spørgsmål til hinandens praksis, vurderer Maiken.
Maiken vil sige ja tak til at blive Facebookvenner med alle de kollegaer, der spørger – også hvis det er hendes leder.
-Jeg lægger aldrig oplysninger eller billeder ud, som jeg ikke selv kan være bekendt. Og hvis andre lægger et billede af mig ud, som jeg ikke vil have vist på min profil, fjerner jeg bare henvisningen til mit navn. Så kommer billedet ikke frem på min profil, siger hun.
Når det derimod gælder beboernes pårørende, vil Maiken helt sikkert sige nej tak til en “vennerelation” på Facebook.
-Der er min rolle rent professionel, og der er slet ingen grund til at indblande privatlivet. I forhold til kollegaerne ser jeg det derimod som en fordel at blande det private og det professionelle. Men også som en farlig fordel.