Krigstraumer tygges væk

• Email
• Print

Alle vores brugere har krigsoplevelser fra Somalia, og de fleste har været med i oprør før, de kom til Danmark. En ret stor del af dem har været børnesoldater. Det er svært at sige nøjagtigt, hvor mange det er. Oplevelserne er så tabuiserede og vanskelige, at det kræver meget stor tillid, før de fortæller os om dem.

Sådan siger Lissi Jensen, socialpædagog og leder af IFTIIN, Århus Kommunes tilbud til khatmisbrugere. IFTIIN er det somaliske ord for håb. I maj udgav Sundhedsstyrelsen den første undersøgelse af dansk-somalieres brug af og  holdninger til khat, ’Brug af khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark’, der var udarbejdet af forsknings- og analysevirksomheden ALS research. Undersøgelsen konkluderer, at der er et voksende problem med khat primært blandt de ældre dansk-somaliere, og selvom undersøgelsen ikke beskriver årsagerne til misbruget, nævner undersøgelsen, at stoffet anses for et ’kulturstof’. Men Lissi Jensen og hendes kolleger i IFTIIN oplever snarere, at årsagerne til khatmisbruget skal findes i eftervirkninger af traumer, dårlig integration og ensomhed.

–Somalierne er ikke undersøgt i forhold til deres psykiske problemer, som mange andre flygtninge her i landet er. Vi ved for eksempel ikke hvor mange, der lider af posttraumatisk stress forstyrrelse, siger Lissi Jensen.

Dulmer symptomer med stoffer
Sundhedsstyrelsen har sat spot på problemerne med khat ved at beskrive omfanget og holdningerne til det blandt dansk-somaliere. Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 848 personer i alderen 15-50 år – svarende til 15 procent af borgere med somalisk baggrund.

Undersøgelsen konkluderer, at halvdelen af somalierne svarer, at de aldrig har brugt khat. Især kvinder, de helt unge og unge under uddannelse siger, at de ikke bruger khatten som rusmiddel. Undersøgelsen peger dog også på, at 29 procent af mændene og 6 procent af kvinderne er storbrugere, idet de tygger khat to-tre gange eller mere hver uge.

–Khatmisbrug er et stort tabu blandt somaliere, så jeg tror ikke, at undersøgelsen afdækker det sande omfang og årsagerne til problemet, siger Lissi Jensen.

Hun mener ikke, man kan afdække de psykiske lidelser ved at spørge gruppen af dansk-somaliere selv, fordi en del af problemerne ikke er erkendt, og fordi somaliere, som andre flygtninge-indvandrergrupper, generelt har så mange tabuer i forhold til psykisk sygdom, at det er vanskeligt at tale om.

–Vi ser mange, som er stærkt afhængige af khat og hash – og hvor misbruget er dagligdag. De forvrænger billedet, når de beskriver deres egen situation. De beskriver det, de gerne vil have – en ønsketænkning, de selv tror på, siger hun.

For en stor del af IFTIINs brugere er stoffer tilsyneladende en selvmedicinering af ubehandlede traumer – blandt andet har Lissi Jensen og hendes medarbejdere kendskab til 20-30 tidligere børnesoldater. Hendes team anslår, at de bruger 15.000-25.000 kroner til stoffer om måneden for at holde deres fortid borte.

–De er trænet til at slå ihjel, være frygtløse og følelseskolde. Deres barndom er stoppet i 6-8 årsalderen, og i dag har de svært ved at få en hverdag til at fungere i Danmark. De er meget egoistiske, impulsstyrede og prøver folk i deres omgivelser af. De er ambivalente i forhold til kontakt. På den ene side higer de efter fællesskab, men samtidig kan de ikke tåle tætheden, siger Lissi Jensen.

Hun efterlyser en større vedholdenhed hos de professionelle, så somaliernes psykiske sygdomme og lidelser bliver afklaret. Desuden efterlyser hun undersøgelser af, hvad der sker med menneskers værdier og normer, når de lever længere tid i krig.

Trods det høje forbrug støder politiet ikke lige så ofte på khatmisbrugerne som på andre misbrugere.

–Khat er ulovligt, men det er typisk sager, som afgøres på gaden med en bøde. Det giver sjældent anledning til yderligere. Det virker som om, at khat ikke giver anledning til den samme følgekriminalitet som anden narkotika, siger således politiassistent Jørgen Sahl fra Lokalpolitiet Århus Vest.