Portræt af en khattygger
Khatprojektet i Gellerup i Århus har praktisk taget fingrene i khatten hver dag, og erfaringer herfra viser, at det kan lykkes at få kontakt med de hårdest ramte khatmisbrugere. Hovedparten af brugerne har både et blandingsmisbrug og psykiske vanskeligheder samtidig med, at de ofte lever på kanten af samfundet
Det er godt, at der bliver sat spot på khatmisbruget – men det er afgørende, at kende de reelle årsager til misbruget. Sådan siger Lissi Jensen, leder af projektet IFTIIN i Århus og socialpædagog.
Hun er glad for at Sundhedsstyrelsen har sat fokus på problemerne med khat, men hun mener undersøgelsen risikerer at reducere de sammensatte problemstillinger omkring khatmisbruget, idet man karakteriserer khat som et ’kulturstof’. Undersøgelsen ’Brug af khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark’ er udarbejdet af ALS research og blev offentliggjort i maj. Det er den første undersøgelse af dansk-somalieres brug af og holdninger til khat.
Lissi Jensen mener, at khatmisbruget skyldes tilpasnings- og integrationsproblemer – og for manges vedkommende også traumatiske krigsoplevelser fra hjemlandet samt tidsfordriv og søgen efter identitet i Danmark.
De interviewede i undersøgelsen er tilsyneladende ikke blevet spurgt, om disse forhold kunne være årsagen, fremgår det af Sundhedsstyrelsens rapport.
Ud af de 140-150 brugere i IFTIIN-projektet har hovedparten haft voldsomme krigsoplevelser med sig til Danmark, og Lissi Jensen skyder på, at mellem 20 og 30 er tidligere børnesoldater. Hun beskriver den typiske misbruger i projektet således:
En mand med en svag fornemmelse af, hvem han er, da han er vant til at være en del af en gruppe (familie, klan, milits) – og altså har en kollektiv identitet. Han har mange brudte forhold bag sig, men har børn og bor ofte adskilt fra familien. Storfamilien lever spredt rundt i verden, og han har kun sporadisk kontakt, blandt andet fordi han ikke magter at sende de penge, som familen forventer.
Han har ringe skolebaggrund – både i Somalia og her, har et lille ordforråd på dansk og stort set ingen erhvervserfaring.
Han har en dårlig økonomi og har måske mistet kontanthjælpen, fordi han ikke overholder aftaler eller er hjemløs – måske har han en fiktiv adresse for at beholde hjælpen. Han lever efter somaliske/egne normer – nærmest i et parallelt samfund som dobbelt marginaliseret – da han ofte er udstødt af både det danske samfund og det somaliske miljø.
Han har et misbrug af khat og andre stoffer – højst sandsynlig har han en eller flere udiagnosticerede og ubehandlede psykiatriske lidelser.
Alt afhængig af, hvor stort et misbrug han har, og hvor længe det har stået på, har han flere fysiske problemer. Måske har han mistet størstedelen af sine tænder, nedsat appetit og immunforsvar.
Psykiske lidelser overses
I IFTIIN ser man både flere misbrugere og misbrugere med voldsommere problemer end beskrevet i Sundhedsstyrrelsens rapport. Undersøgelsen konkluderer, at der primært blandt ældre dansk-somaliere er voksende problemer med khat.
Selvom undersøgelsen ikke kortlægger årsagerne til misbruget, betegner man khat som et ’kulturstof’, altså særligt knyttet til den somaliske levemåde.
I IFTIIN bruger mange tilsyneladende khat som selvmedicinering af udiagnosticerede psykiske lidelser og traumer.
–Jeg er i tvivl om khat er et såkaldt ’kulturstof’, for jeg hører meget blandede beskrivelser af kulturen i Somalia. Der tyggede man måske 3-4 timer efter arbejdstid, men passede så i øvrigt sit arbejde næste dag – lidt ligesom vores mænd tidligere tog sig en fyraftensbajer. Det er ikke det, jeg ser her. Derfor sætter jeg spørgsmålstegn ved kulturen som forklaringsmodel, siger Lissi Jensen.
Hun opfatter Sundhedsstyrelsens undersøgelse som et forsøg på at afdække problemerne med khat, men hun tror aldrig, at vi får et klart billede af omfanget, fordi der er tale om et tabubelagt misbrug og derfor vil der sandsynligvis altid eksistere store mørketal.
–Jeg oplever problemerne er langt større, end undersøgelsen viser. Og undersøgelsen går helt uden om de psykiske problemer og afdækker slet ikke misbrugernes traumer, siger Lissi Jensen.
–De tidligere børnesoldater har fået ødelagt deres barndom, og i dag lider de af en grundlæggende rodløshed. Deres sjæl er i Somalia, men kroppen er her. De er hele tiden på vej et andet sted hen, siger Lissi Jensen.
–Hvis vi er så heldige at få givet dem tag over hovedet, kan de få en slags klaustrofobi. De skal vænne sig til deres eget selskab. Det at kunne låse en dør og ikke have højt til himlen og langt til nærmeste nabo, virker truende på dem i starten, fortæller hun.
Somaliere i Danmark Ifølge Danmarks Statistik har 16.550 mennesker i Danmark somalisk baggrund. To tredjedele er flygtninge og familiesammenførte og en tredjedel er født her – de fleste er under 15 år. Over 70 procent af alle dansk-somaliere bor i København, Århus, Aalborg, Odense og Kolding. En sammenligning fra en flygtningelejr i Uganda viser, at 32 procent af flygtningene fra Rwanda lider af Posttraumatisk Stress Syndrom, mens tallet for somalierne i lejren er 48 procent. Også antallet af traumatiske begivenheder er størst hos somalierne. Undersøgelsen er offentliggjort i maj 2009 i Conflict and Health 2009. |
Te skaber kontakt
Det tager mange uformelle samtaler og meget te at skabe så god en kontakt, at khatmisbrugerne indvilliger i at komme i projektets lejlighed i Gellerupparken. Fire af projektets fem medarbejdere har somalisk baggrund, og bruger meget af deres tid på opsøgende arbejde i lokalområdet og i Bazar Vest, hvor mange somaliske mænd hænger ud det meste af dagen, og hvor en stor del af byens khat handles.
–Vores brugere har ingen tilknytning til de etniske foreninger. De er afhængige af guidning fra os for at finde rundt i systemet og få den hjælp, de har brug for. De har svært ved at tilpasse sig normerne i samfundet og har for eksempel svært ved at forstå, at de skal være til rådighed for et arbejde, når de aldrig har haft et, siger Lissi Jensen.
Saleban Yusof var håndværker før, han blev ansat i projektet, og han siger:
–Som somaliere kender vi deres kulturelle baggrund og ved, hvornår de mener det, de siger, og hvornår de ikke gør. De kan ikke så let løbe om hjørner med os, og vi kan tydelig se, hvem der har brug for hjælp, fortæller han.
Nogle oplevelser er vanskeligere at tackle end andre og belagt med større tabu. For eksempel har børnesoldaterne været igennem så mange overgreb og har selv begået så grusomme handlinger, som det er meget vanskelige at komme overens med og fortælle andre om.
–De er vagtsomme og prøver os hele tiden af. De tester, om jeg er deres tillid værdig, og om jeg kan tåle at høre deres historie, fortæller Lissi Jensen.
–Når en voksen mand tænker og opfører sig som en teenager, så vækkes vores interesse. Efter mange småkontakter kommer vi tættere og tættere på sagens kerne, for eksempel en fortid som børnesoldat.
Kulturkoder skal knækkes
–Mange af vores brugere klarer sig dårligt i Danmark. De mistede status, da de kom til landet, og er udsat for et voldsomt kulturchok. De kan ikke aflæse vores normer og regler, og de skal pludselig omstille sig til et helt fundamentalt anderledes fungerende samfund, siger Lissi Jensen.
I Somalia var de en del af en gruppe, en klan eller en milits og fik hjælp af hinanden. Her er de fuldstændig alene og har selv ansvar for alt, fordi vi i Danmark forventer andre ting af vores borgere, konstaterer Lissi Jensen.
IFTIIN hjælper bandt andet sine brugerne til at få struktur på deres hverdag. I starten er det ofte hårdt arbejde at genetablere et økonomisk fundament og en bolig. Tre gange om ugen holder projektet åbent hus, og tilbyder et varmt måltid mad klokken 18 og hjemlig hygge. Projektet lægger stor vægt på at lære brugerne at knække kulturkoderne ved at lære dem om danske normer og værdier, og de bliver hjulpet med deres personlige problemer.
–Vi har en forståelse af det danske samfund og kan hjælpe brugerne med den viden de mangler, siger Zam Zam Ali, der er social- og sundhedsassistent.
–Vores vigtigste middel er sproget. Vi har fælles sprog og kultur med dem, og derfor er der få misforståelser mellem os, siger socialpædagog Dalmar Ali Hassan.
Projektet fremlagde sine erfaringer på en international konference i Linköping i Sverige i oktober, og vakte ifølge Ingeborg Kragegaard, Århus Kommunes Center for Socialfaglig Udvikling, international interesse:
–Projektet fik stor bevågenhed, fordi medarbejderne har formået at få kontakt med så stort et antal khatmisbrugere. På den måde kan projektet fremlægge praktiske erfaringer på et område, som ellers mest er genstand for teoretiske betragtninger, fortæller hun.