icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Bogomtale

Hvis din hest er død – så stå af

  • Redigeret af Maria Rørbæk
  • 08-2010 /

Af Karina Lange

Umiddelbart lyder det ikke som et dårligt råd: Hvis din hest er død – så stå af. I denne bog er hesten dit arbejdsliv – eller dele af det – og du får helt konkrete råd, der kan bruges til at sadle om, skifte hest eller måske bare perfektionere gangarten. Forfatteren, Karina Lange, er coach og tidligere folkeskolelærer, og i bogen gennemgår hun en række coaching-øvelser, der kan lette arbejdslivet på institutioner og skoler. Et af kapitlerne handler om arbejdsglæde, og her handler øvelserne blandt andet om at fokuserer på det, der fungerer, frem for det, der mislykkes. Beskriv tre gode oplevelser, du har haft i dag, lyder en af opgaverne. Hvad skete der, hvorfor var det en god oplevelse? Hvad var din andel i det? Ifølge Karina Lange er det meget forskelligt, hvad der giver forskellige mennesker arbejdsglæde, og det er derfor vigtigt, at du finder frem til, hvad der lige netop skal til for at gøre dig glad i arbejdslivet – og så sørger for at få mere af det. Bogens andre temaer handler blandt andet om teamsamarbejde, forventningsafklaring og forældresamarbejde.

Akademisk Forlag, 168 sider, 249 kroner

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Arbejdsmiljø