Lægen kan tvangsindlægge Jens
Dansk lov gør det muligt at gribe ind med tvang, hvis et menneske er i gang med at drikke sig ihjel
Nu drikker jeg mig kraftedeme ihjel! En sådan bemærkning kan rumme en lige så stor selvmordstrussel som meldingen om, at en person vil hænge sig selv.
– En alkoholiker, der er vant til konstant at være påvirket, kan nok drikke sig ihjel på to-tre dage, hvis han blander alkohol og piller, vurderer Peder Larsen, der er afdelingsleder på forsorgshjemmet St. Dannesbo udenfor Odense – og formand for Socialpædagogernes netværk for pædagoger, der arbejder med marginaliserede og udstødte.
Peder Larsen er ikke i tvivl om, at man som socialpædagog har pligt til at forsøge at forhindre et sådant selvmord – og at det i sidste ende kan være nødvendigt at bruge tvang.
I første omgang vil han dog gå meget langt for at motivere i stedet for at tvinge.
– Hvis jeg var i socialpædagogen Toms sko, ville jeg for eksempel undersøge, om Jens havde voksne børn, som han havde mistet kontakten med – hvis han havde, ville jeg prøve at opsøge dem for at få dem til at skrive et brev til Jens, der gav ham mod på at leve videre. Det har vi gjort i et konkret tilfælde, hvor det virkede, fortæller han.
Vil følge sundhedstilstanden
Samtidig ville Peder Larsen hele tiden følge Jens’ sundhedstilstand, og hvis han virkelig var ved at drikke sig ihjel, ville han bede en læge gribe ind.
– Og hvis lægen så vurderer, at Jens er selvmordstruet, kan han tvangsindlægge ham til behandling, siger Peder Larsen.
Han ved godt, at de fleste alkoholbehandlere vil sige, at det er nyttesløst, fordi personen selv skal være motiveret for behandlingen, men han har selv et konkret eksempel på, at en tvangsindlæggelse hjalp.
– Det var en kvinde, der var tvangsindlagt i to-tre uger, hvor hun ikke fik adgang til alkohol. Hun sagde, at det gav hende en helt ny bevidsthed, og hun er nu tørlagt alkoholiker, fortæller Peder Larsen.
I praksis er det dog Peder Larsens erfaring, at det kan være meget svært at få tvangsindlagt en selvmordstruet misbruger.
– For det første er de fleste af de brugere, der for eksempel kommer på St. Dannesbo, rigtig gode til at stramme sig an i den korte tid, de taler med lægen, og give indtryk af, at de ikke er selvmordstruede. For det andet er der grænser for, hvor længe man kan være tvangsindlagt.
Peder Larsen mener, at eksemplet med Jens rummer et svært dilemma.
På den ene side kan det blive nødvendigt at handle, hvis Jens skal overleve. På den anden side gælder det om at undgå at ødelægge relationen.
– I eksemplet er Tom jo Jens’ livline, og den skal man være varsom med at kappe.
Det siger loven om tvangsindlæggelse Hvis lægen skønner, at psykiatrilovens betingelser for frihedsberøvelse er opfyldt, har han eller hun pligt til at tvangsindlægge en selvmordstruet patient. betingelserne for at tvangsindlægge en selvmordstruet person er, at det vil være uforsvarligt ikke at indlægge den pågældende med henblik på behandling, fordi personen frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv, og lægen vurderer den pågældende til at være sindssyg eller i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed. Tvang må ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens frivillige medvirken. Kilde: Vurdering og visitation af selvmordstruede, rådgivning til sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen 2007. |