icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Kvindekrisecentre

Professionel hjælp er det bedste

Voldsramte kvinder mener, at det er hjælpen fra de professionelle på kvindekrisecentrene, som har betydet mest for dem

  • Af Lone Marie Pedersen
  • 13-2011 /

Hele 73 procent af de kvinder, som har været på kvindekrisecenter, siger, at det er samværet med de ansatte, som har hjulpet dem mest. Det fremgår af LOKK’s (Landsorganisation af kvindekrisecentre) årsstatistik 2010.

Formand for LOKK, Birgit Søderberg siger:

– Det er et klart udtryk for, at det i særdeleshed er samvær med det professionelle personale, der fører til bedring. Vi skal derfor sørge for at fastholde professionaliseringen af kvindekrisecentrene i erkendelse af, at det er det, der gavner de voldsudsatte mest. 

Statistikken viser også et fald i kvinder, der vender tilbage til voldsudøveren. I 2006 vendte 24 procent tilbage til voldsudøveren, mens det i 2010 kun var 15 procent.

– Det bekræfter mig i, at personalet på kvindekrisecentrene  hele tiden bliver bedre til at målrette og optimere indsatsen, siger Birgit Søderberg og fremhæver, at LOKK gerne så, at de danske kvindekrisecentre i højre grad fik mulighed for at yde professionel støtte til den voldsudsatte, efter hun er fraflyttet kvindekrisecenteret. Kvinderne bor ofte i så kort tid, at det ikke er muligt at nå også at bearbejde voldens konsekvenser.

I alt har 24 kvindekrisecentre et efterværnstilbud, men problemet for de fleste kvindekrisecentre i Danmark er stadig, at finansiering til efterværnsarbejdet er svær at skaffe, fortæller Birgit Søderberg.

– De fleste kvindekrisecentre melder om besparelser, og det rammer det basale arbejde, men i særdeleshed rammer det efterværnsarbejdet. Vi ved fra undersøgelser, at efterværnsarbejdet er uhyre vigtigt, og det er derfor et stort ønske fra LOKK, at der fra politisk hold priori-teres penge specifikt til efterværnsarbejdet. I perioden efter et kvindekrisecenterophold er mange kvinder skrøbelige og har brug for et tilbud, der kan fastholde dem i et liv uden vold, siger Birgit Søderberg.


Den samlede årsstatistik for 2010 kan ndes på www.lokk.dk

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpolitik