Når det hele behandler
Fokus på helheden, rolleforståelse og korrigerende emotionelle erfaringer. Det er nogle af de begreber, der kommer i spil, når underviser og psykolog Peter Wick – med udgangspunkt i et helt konkret eksempel – forklarer, hvad miljøterapi er
OBS: Artiklen er fra 2012. Den miljøterapeutiske tilgang kan være blevet opdateret siden.
Afdelingslederen kan ikke nøjes med at være afdelingsleder. Han spiller også en vigtig rolle i forhold til beboeren Louises udvikling – for er det hende han ikke kan rumme, når han siger, at hun fylder for meget? Eller er det bare hendes ting?
Eksemplet er hentet fra artiklen ‘Ettusindeogtreogtyve dunk med hovedet’, der beskriver det konkrete socialpædagogiske arbejde på det miljøterapeutiske behandlingssted Egholt – og det kan bruges som krog til at forstå kernen i miljøterapi.
Det vurderer Peter Wick, der er psykolog og fagansvarlig for diplomuddannelsen i miljøterapi på professionshøjskolen UCC.
– Miljøterapi betyder, at hele miljøet gerne skal virke terapeutisk. Alle spiller en rolle lige fra pedellen til forstanderen og kontaktpædagogen, og det handler dybest set om at indtænke alle ressourcer – lige fra alt personalet til de fysiske rammer, de andre beboere og alle aktiviteter. En hverdagsaktivitet som at spise aftensmad eller en nødvendig aktivitet som at køre til lægen skal fx også indtænkes som en del af behandlingen. Der er ikke noget, der ikke er behandling, siger han.
En pædagogisk diplomuddannelse går i høj grad ud på at forbinde teorierne med de studerendes praksis, og vi har bedt Peter Wick lave samme kobling – bare hvor han kobler miljøterapeutiske teorier med Socialpædagogens beskrivelse af den konkrete episode på Egholt – altså artiklen ‘Ettusindeogtreogtyve dunk med hovedet’.
Egholt mener nemlig selv, at de arbejder miljøterapeutisk – men hvordan viser det sig i praksis?
– På flere måder, siger Peter Wick.
|
Diplom-input Professionshøjskolerne tilbyder et væld af efteruddannelsesmuligheder i form af pædagogiske diplomuddannelser. I denne og en række kommende artikler deler undervisere ud af den viden og indsigt, man kan opnå på uddannelserne – kombineret med eksempler fra praksis. Artiklerne samles på www.sl.dk/diplominput |
Elementer i miljøterapi
Når det skal siges kort, er der i hans øjne følgende vigtige elementer i miljøterapi:
- Fokus på helheden – hvordan kan den samlede organisation skabe det mest udviklende miljø?
- Fokus på relationer.
- Klar rollefordeling – og forståelse for egen rolle.
- Fokus på at forstå, hvad der ligger bag adfærd.
- Fokus på at skabe korrigerende, emotionelle oplevelser.
- Fokus på at skabe en nysgerrig, undersøgende kultur.
Første forudsætning for, at man kan tale om miljøterapi er, som navnet siger, at hele miljøet er terapeutisk – det er altså ikke miljøterapi, når én terapeut sidder overfor én klient, og der slet ikke er tænkt på omgivelsernes virkning.
Så hvis man skal sige om Egholt arbejder miljøterapeutisk eller ej, er det altså ikke nok at kigge på socialpædagogen Tobias Bongo Hansens arbejde – man er også nødt til at kigge på organisationens virke som helhed. Er afdelingslederen bevidst om sin rolle? Er kokken? Er der tænkt over, hvordan gruppen af unge kan medvirke til at skabe et udviklende miljø? Trækker medarbejderne i samme retning og får de fx supervision?
Klar rollefordeling
Alt det kan Peter Wick ikke vurdere ud fra eksemplet, der jo fokuserer på Tobias Bongo Hansens arbejde:
– Men hvis jeg forudsætter, at resten af organisationen spiller sammen med ham, er beskrivelsen helt klart et eksempel på miljøterapi i praksis.
For det første, fordi Tobias Bongo Hansen – som det jo også gælder generelt i socialpædagogisk arbejde – insisterer på relationen. For det andet fordi han er meget opmærksom på sin egen rolle.
– Det er et eksempel på miljøterapeutisk tænkning, når Tobias giver sig tid til at gå på toilettet og finde ro, inden han går op til Louise. Og det er også et eksempel på miljøterapeutisk tænkning, hvis kollegaerne venter med at gå ind til Louise, fordi de ved, at nu kommer kontaktpædagogen snart, og det er ham, der har den tætteste relation til hende, og derfor ham, der bedst kan håndtere situationen. Inden for miljøterapi gælder det nemlig om at være meget bevidst om, hvilken rolle man selv og andre har – og at rollerne kan være forskellige. Men hvis det bare er tilfældigt, at de venter, er det ikke miljøterapi. Miljøterapi kræver en bevidsthed og refleksion over, hvad man gør.
Et andet eksempel på miljøterapeutisk tænkning er, når Tobias Bongo Hansen gør sig klart, at Louise nogle gange siger skrid, når hun mener bliv.
– Inden for miljøterapi er det nemlig meget vigtigt, at man arbejder med at forstå, hvad der ligger bag adfærden. Og det kan fx være ved at bruge sin viden om personens livshistorie, som her, hvor Louise afviser, når hun er bange for at blive svigtet. I praksis kan man arbejde med at opnå den forståelse ved hele tiden at reflektere over processerne og fx i supervision tale om, hvad der skete, hvorfor man tror, det skete, og hvad man kan gøre næste gang, det sker.
|
Fakta om diplomuddannelsen Professionshøjskolen UCC tilbyder to diplomuddannelser i miljøterapi: En, der er målrettet ansatte på dag- og døgninstitutioner og en, der er målrettet ansatte i børne- og ungdomspsykiatrien. Begge uddannelser består af tre moduler a henholdsvis seks og 10 undervisningsgange plus hjemmearbejde og eksamen. Diplomuddannelsen i miljøterapi svarer til en halv pædagogisk diplomuddannelse i psykologi – og er tilrettelagt i samarbejde med henholdsvis børne- og ungdomspsykiatrien i to regioner og med to behandlingshjem. Læs mere på www.kortlink.dk/b7pg (dag- og døgn) og www.kortlink.dk/b7ph (psykiatri). |
Korrigerende emotionelle oplevelser
Ifølge Peter Wick er det et kernepunkt i miljøterapi, at man tilstræber at klienterne/borgerne/ de unge får nogle korrigerende emotionelle erfaringer – altså nogle følelsesmæssige erfaringer, der retter op på skader, der er sket gennem udviklingen.
– Det kan typisk handle om at give omsorgssvigtede børn nogle oplevelser, der gør, at de igen får tiltro til voksne – eller får et større selvværd. Og i eksemplet fra Egholt får Louise en korrigerende, emotionel oplevelse, da Tobias støtter hende i forståelsen af, at der er forskel på, om afdelingslederen kan rumme hende som person – og om han kan rumme hendes adfærd, altså at hun har sine ting liggende rundt omkring. Hun får oplevelsen af, at han kan sige fra over for hendes adfærd uden at underkende hende som person. Og det er en oplevelse, som hun sikkert også kan tage med sig i mange andre sammenhænge.
Sidst men ikke mindst lægger Peter Wick vægt på, at miljøterapi handler om at skabe en åben og foranderlig kultur.
– Der er ikke én behandling, der er den bedste for alle, og derfor gælder det om at være åben og undersøgende, så man finder ud af, hvad der er det bedste for den enkelte. Sådan som Tobias fx også er åben og undersøgende, når han prøver at afdække, hvorfor Louise reagerer så voldsomt på den ødelagte dvd.